En fars bekendelser: Jeg bogførte alle mine huslige pligter i en uge – især én ting overraskede mig

Spørgsmålet om, hvem der laver mest derhjemme, ligger som en latent bombe i de fleste parforhold. Da jeg hørte om en norsk app, hvor man registrerer alle huslige pligter helt ned i detaljen, blev jeg nødt til at sætte husfreden over styr og teste den af.

Jeg har gjort rent på badeværelset én gang nogensinde. Det var pinligt. Jeg anede ikke, hvordan fanden jeg skulle gribe det an, og efter et par minutters ydmygelse og adskillige råb om hjælp tog min kæreste over. Jeg har heller ikke, så længe jeg kan huske, skiftet sengetøj. Men jeg har faktisk lige kørt vores bil til service.

Kender du det? 

Hjemme hos os er der en rimelig klar arbejdsfordeling af opgaverne. Og sådan er det i rigtig mange parforhold. Da jeg forleden spurgte min kollega, hvem der trak det største læs hjemme hos dem, svarede han blandt andet, at han aldrig vaskede tøj.

“Det er ikke rigtig min ting,” sagde han og supplerede, “men min kæreste kan også godt lide at vaske tøj.”  

Det er nok ikke sikkert, at hans kæreste ville have svaret præcis sådan. Men den lille test er et ret godt eksempel på den skævvridning, der findes i mange parforhold. Faktisk tror de fleste mænd, at de laver halvdelen af arbejdet i hjemmet. Det er kvinderne dog ikke enige i, og ifølge en undersøgelse med 1.500 fuldtidsarbejdende danskere fra 2021 tager kvinderne den største tørn, når der skal handles ind, vaskes tøj og gøres rent. 

Sådan er det altså ikke hjemme hos os, sagde jeg til min kæreste. Og det var hun egentlig enig i. Vi havde begge to på fornemmelsen, at den var rimelig fifty-fifty. Men hvordan undersøger man egentlig det? 

Points for putning

Den norske app Choreful er et godt bud. Den er lavet i sjov af ægtemanden Robin Havre, fordi han havde lyst til at vise sin kone, at det fandme var ham, der lavede det meste husarbejde. Og den fungerer i al sin enkelhed sådan, at man hver især registrerer det, når man vasker op, laver mad, handler ind, henter post, går ud med skraldet, planlægger og skriver indkøbslister. Alt simpelthen. Hver ting giver points, alt efter hvor stor og tidskrævende pligten er. Man får for eksempel 60 point for at putte et barn og 30 for at fylde opvaskemaskinen. Hver dag kan man så kigge på et cirkeldiagram for at modtage den brutale sandhed. Frygteligt koncept egentlig.

Hvis ikke det var for undersøgelsens skyld, havde jeg aldrig gjort det. Og jeg vidste godt, at det var med risiko for at sætte husfreden total over styr, når nu vi faktisk havde det helt fint med tingenes tilstand, min kæreste og jeg.

Nå, vi besluttede altså at gøre det i bare en uge, sobert og ærligt selvfølgelig. Og nu er den uge så gået.

Det korte af det lange er, at jeg tabte. Ikke fordi det som sådan var en konkurrence imellem os, men inde i app’en er det ligesom konceptet. Som sagt: frygteligt.

Heldigvis for os bekræftede undersøgelsen vores fornemmelse. Vi lå ret lige (den samlede score var på 2650 vs. 2625), og faktisk var det mig, der lavede mest husarbejde i hverdagene, men fordi jeg var væk hjemmefra lørdag-søndag – for at drikke øl på sydfyn og slå søm i med gutterne – lå hele arbejdsbyrden dér på min kæreste, og det fik hun ret mange points for.

Som moderne mand med feministisk litteratur på sengebordet og to små, fantastiske unger oppe i dobbeltsengen gør det mig selvfølgelig glad, fordi det er min ambition, at vi skal være ligestillede i privaten, præcis som mænd og kvinder i øvrigt bør være det i resten af samfundet. Jeg gider faktisk slet ikke diskutere det. 

Der kan selvfølgelig være alle mulige gode grunde til, at man ikke kører en fifty-fifty-ordning derhjemme, men for os er det en klar prioritering. 

Og selvom det på ingen måde kan anbefales sådan generelt at bogføre alle sine huslige pligter, lærte det mig en række ting. Og især én ting overraskede mig.

Hun pustede mig i nakken

Selv på de dage, hvor jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg havde stået for det hele. Taget min søn til lægen, handlet ind, lavet mad og ryddet op igen, puttet et barn og fyret en god joke af undervejs, ja, selv dér pustede min kæreste mig i nakken. 

Jeg var ganske enkelt blind overfor meget af hendes husarbejde. Ting, som jeg på en eller anden skæv måde havde taget for givet og ikke tillagt nogen særlig betydning eller indsats fra hendes side, dem var der en del af. 

Et konkret eksempel var amning. Min datter bliver stadig ammet, og jeg havde ikke rigtig overvejet, at det var en reel og tidskrævende pligt for min kæreste at sætte sig ned 10 minutter af gangen på alle, og her mener jeg alle, tider af døgnet. På mystisk vis er mit tøj også altid vasket og foldet hver søndag, og nu forstår jeg hvorfor. 

Min tese er, at det forholder sig nogenlunde lige sådan i mange hjem. Mens man hurtigt kan gå og føle, at man gør alt, og at nogen i virkeligheden burde kvittere med stående applaus og medaljer, mister man blikket for ens partners husarbejde. Det kan – ligesom i så mange andre tilfælde – sommetider være svært at se udover sin egen næsetip, det må jeg bare konstatere.

Derfor er læringen for mig her på bagkant af forsøget også at sætte mere pris på alle de ting, min kæreste foretager sig på vores families vegne. Simpelthen. Det er en fordom, men jeg tænker, at mange godt kunne blive bedre til netop det. Hvor mange gange har du sagt “godt ammet” til din kæreste? Eller “fed dosmerseddel, skat”? 

Robin Havre, ham der fra Norge, havde nok ikke. I hvert fald gik det hverken værre eller bedre for den nævenyttige skandinav, end at hans kæreste gav ham så mange læsterlige prygl på hjemmefronten, at han måtte indrømme, at han tog fejl. Hun lavede – som så mange andre kvinder derude – ganske enkelt mest. Det vidste han bare ikke.     

Find mere om
Footer graphics