Det mest ordinære, jeg har gjort i løbet af den seneste uge…
“… har været at se en førstedivisions fodboldklub oppe i Jammerbugt. Fodbold kan jeg godt lide. Og helt oppe i Nordjylland, i Pandrup, har de en klub, der er lykkedes med at spille sig helt op i første division. Det er de helt på røven over. Og jeg synes, lokaldivisioner er sjovt. Nu har de så fået så mange læsterlige tæsk, at de er røget ned igen. De spiller ikke så godt, men de gør, hvad de kan.”
Den kunstner, jeg har lyttet mest til i mit liv…
“… er Malk De Kojn. Dem tror jeg aldrig, jeg bliver færdige med, det er egentlig lidt mærkeligt – det er jo en blanding af noget højkulturelt og noget meget vittighedsplat, og det går lige i hjertet. Deres musik er rigtig, rigtig god, og lyrikken overrasker stadigvæk. Jeg finder stadig nye, sjove perler og ordspil. Jeg er især vild med den sang, der hedder ‘Kosmisk Kaos’ fra deres første plade. Den er skide god. Jeg skal ind at se dem i Amager Bio om ikke så længe. Det ender altid med, at jeg står og synger med sammen med resten af publikum, som er super dedikerede.”
Den seneste bog, jeg har læst…
“… er en lille og mærkelig bog, der hedder ‘Døgnkioskmennesket’ af en forfatter, der hedder Sayaka Murata. Den handler om en ung singlekvinde i Japan, som arbejder fuldtid i en lille døgnkiosk, og den er altså virkelig mærkelig. Det er som om, der gemmer sig et mysterie i bogen, selvom den er ret let at læse. Den tog mig ret lang tid at læse, fordi den er så gådefuld. Det er en måneds tid siden, og nu er jeg så gået i gang med den næste bog, som hedder ‘Jordboerne’. Den er om muligt endnu mere syret. Jeg synes, der er noget spændende ved den fortælletradition, der er i japanske film og bøger. Når jeg læser Murakami er der altid noget overraskkende i dramaturgien.
Nogle af de bedste bøger, jeg har læst, er krimier. Især Raymond Chandlers. De er simpelthen en fornøjelse for mig. Han beskriver et sted en dørmands udseende ved at sige, at hans ansigt ligner en sammenklappet lunge. Og så ved man jo godt, hvordan han ser ud.”
Jonathan Herrik
44 år, bor på Amager med sin kone og tre sønner
Uddannet journalist i 2004
Vært på DR-programmet ‘Kulturelt’, der folder aktuelle og skæve kulturhistorier ud hver uge
Min favorit avis…
“… er Weekendavisen. Det er virkelig en god avis. De er grundige, og de er overraskende. Jeg skimmer avisen, men får aldrig tid til at læse hele avisen. Jeg læser tit ting af bestemte journalister. Hvis Asger Hedegaard Boye har skrevet om fodbold for eksempel, eller Morten Beiter har skrevet om Italien, eller hvis Hans Mortensen har skrevet om politik, så læser jeg det, fordi jeg synes, jeg kender dem og deres sprog. Men jeg er også glad for Information. Den er langt bedre end sit rygte som sådan en tør, gammel venstreorienteret avis, men den er overraskende sjov og ungdommelig, ikke så knastør.”
Den filmkarakter, jeg har følt størst samhørighed med, er…
“… Jeffrey Lebowski. Altså The Dude fra filmen ‘The Big Lebowski’. Det er måske den film, jeg har set flest gange. Jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at jeg har set den 50 gange. Jeg var filmoperatør i Gloria i gamle dage, og vi kørte ‘The Big Lebowski’ i urimelig lang tid. Også som midnatsforestilling. Og jeg kunne blive ved med at se den. Der er bare noget ved The Dude. Han er både kikset og super cool, en klippe af ro i en verden, der er meget brutal og fyldt med gangstere og pornoskuespillere. Han er sådan en hyggelig, bumset type, som også er sjov. Men det er nok mest hans zen-agtige væsen, jeg kan relatere til.
Jeg har flere gange været til sådan noget drink along inde i Husets Biograf, hvor de pauser filmen, hver gang han drikker white russians, og så får publikum selv en white russian. Det bliver 11 gange i løbet af filmen. Så mens man sidder der og nyder filmen og soundtracket, som er så fedt, så får man pølet alkohol på, og man bliver så munter.”
Jeg glæder mig til at introducere mine børn for…
“… drink along i Huset. Jeg har tre sønner, og det varer ikke så længe, før jeg kan tage dem med.”
Grunden til at jeg blev journalist…
“… skal findes helt tilbage i min barndom. Jeg har altid syntes, det var sjovt at stille spørgsmål. Jeg lavede børneradio og interviewede folk. Måske er det kommet med Tintin. Jeg har altid syntes, Tintin var en vildt god tegneserie og vildt gode historier. Det eventyrlige ved det, synes jeg, er så fedt, og den der naturlige nysgerrighed passer godt til mig. Jeg kan godt komme til at kede mig hurtigt ved rutinepræget arbejde og skal helst have det sjovt, og der er journalistikken jo ret god, fordi man komme ud til de mest utrolige historier og vildeste mennesker, hvis man vil.”
Hvis jeg for enkelt dag kunne bytte tilværelse med…
“… Isabella Rosallini. Skuespilleren. Jeg synes simpelthen, hun er så vild. Altså hun er sjov og megt fascinerende og helt sin egen, og jeg er ret sikker på, at hun ser verden gennem et regnbuefarvet prisme. Hun var supermodel i mange år, og så har hun spillet hovedrollen i David Lynchs ‘Blue Velvet’, og så har hun været gift med Martin Scorsese. For et par år siden lavede hun en serie, der hed ‘Green porno’ om, hvordan dyr parrer sig. Der havde hun klædt sig ud som en stor orm – og jeg synes det var noget af det sjoveste, jeg nogensinde havde set. Tro mig, hun har det sjovt, også selvom hun efterhånden er blevet en gammel kone.”
Jeg ville ønske flere folk kendte til…
“… Simian. En lille og super tjekket kunsthal, som ligger lige midt i Ørestaden, et minut fra shoppingcentret Fields, og hvis jeg skal sige det, en meget, meget federe oplevelse end Fields. Det er nogle unge gutter, som har knoklet med at lave en kunsthal, altså ikke bare et galleri, nej, de har givet plads til kunstnere, og så har de to-tre kunstnere ad gangen, som udstiller i deres haller, der vistnok er gamle parkeringskælder. Det er bare totalt fedt sat op, og så er det super tilgængeligt. Man behøver ikke at vide noget om kunst eller have gået på akademiet, du kan bare gå ind og opleve det, og det er gratis. Jeg kan kun anbefale folk det sted. Min far er kunstner, så jeg er blevet slæbt på museer siden jeg var barn, og derfor har jeg et ret afslappet forhold til det. Jeg tror, mange synes det er svært fordi de tror det kræver forudsætninger. Men sådan er det tit ikke.”
Det bedste måltid, jeg har fået i København…
“… var min allerførste hjemmelavede pizza, som jeg lavede i min egen hjemmebyggede, brændefyrede italienske stenovn. Sådan en sprød bund lavet af surdej, og så med sardiner og kapers, og så ind i en pizzaovn, som jeg brugte næsten et halvt år på at bygge under corona – det er sublimt. Jeg er lidt en pizza-snob. Jeg går alt for meget op i pizzaer. Tænk på, hvor mange pizzaer, du har spist gennem livet, og de fleste af dem har været noget vådt pap med affaldskød. Når først du finder ud af, hvor godt det kan være, så er det lige før, det bliver en besættelse. Og den stolthed, jeg oplevede, da det lykkedes at lave en perfekt pizza, kan ikke hamle op med noget andet måltid. Mit bedste tip er, at man tager sin mozzarella-ost ud et par timer, inden man laver pizzaen, så den kan ligge og tørre lidt, ellers bliver det noget sjask.”
Få ting er så undervurderet som…
“… hornfisk og nye danske kartofler. Hvert år til maj kommer der hornfisk til de danske kyster, og man kan fange dem meget nemt. Det smager helt genialt med persille, citron og sennepssovs. Grunden til, at jeg siger det, er, at hornfisken har et dårligt ry, fordi der er mange ben i, og danskerne er ikke særligt gode til at spise fisk. Men benene er faktisk ret nemme at undgå. Alle burde spise hornfisk i maj.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
