Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Som teenager sad Lucky Lo i landsbykirken og spillede og spillede for sig selv: Først nu er hun tilfreds

Den 29-årige sanger og musiker Lo Ersare er aktuel med sit debutalbum ‘Supercarry’, hvor hun under navnet Lucky Lo afsøger indiepoppens finurlige klangrum med sin regnbue af en stemme. Hun har altid vidst, hun var født til at være sanger, men var frustreret som barn over ikke at være dygtig nok.

Nu er gennembruddet her.

Om lidt spiller hun på Roskilde Festival.

Vi fangede hende en regnfuld sommerdag til en snak om idoler, musik og hvorfor hun læser Mumitroldene.

Tekst: Thomas Balslev
Foto: Rita Kuhlmann

At være en musiker som mig…

“…betyder at opfinde oplevelser, som ikke eksisterer endnu. Det er hårdt, men også et givende arbejde for mig at bringe min fantasi ud i virkeligheden. Men det er det, som det hele handler om for mig. Jeg går med en fantasi, en melodi, en oplevelse eller et budskab, som jeg gerne vil skabe, og sådan har det været siden jeg var lille. Jeg husker tydeligt min frustration som lille, når jeg ville synge eller lave musik, som jeg ikke kunne endnu, fordi jeg ikke var dygtig nok – det gik mig ret meget på. Siden har jeg studeret musik og mange forskellige genrer for at kunne lave det, jeg vil. 

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann
Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Jeg sagde til min mor, da jeg var meget lille, at jeg skulle synge, og jeg er tilfreds med min stemme i dag. Jeg stoler på den og synes, den lyder godt. Der skete et skift i mig, da jeg var omkring 25 år, hvor jeg fandt en ro. Min stemme blev varmere og fyldigere, og så kunne jeg lide den mere. Det havde også noget at gøre med, at jeg begyndte at få ros fra andre, og det gav mig mere selvtillid. Vi skal ikke undervurdere, hvad ros kan gøre for et menneske.

Jeg har medvirket på omkring 16 udgivelser inden Lucky Lo – fra jazzplader til improvisationsplader til kor og som producer. Mange ser ‘Supercarry’ som min debut, men det er det egentlig ikke – det er Lucky Los debut.”

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Musik kræver ikke noget niveau, tror jeg, og nogle af de bedste sange jeg har lavet, er kommet ud af leg.

Når jeg skriver musik er jeg altid…

“… meget omhyggelig med ikke at analysere, mens jeg skaber. Det handler om, at jeg har den her lille djævel på skulderen, som hvisker kritiske ting, og hvis jeg lytter til den, kan jeg ikke gøre noget færdigt. Når jeg improviserer prøver jeg at åbne for et flow, hvor jeg ikke putter noget værdi på det, der kommer ud. Det gør jeg først senere. 

Jeg kan altid improvisere og har nemt ved det, fordi jeg ser det som et spil, som bare er for sjov. Ligesom at synge i brusebadet. Skal ting have en funktion altid? Musik kræver ikke noget niveau, tror jeg, og nogle af de bedste sange jeg har lavet, er kommet ud af leg.” 

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann
Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Jeg vidste jeg var god…

“ … da jeg begyndte at undervise i kor. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at skabe et trygt rum for mennesker. Og jeg synes, der er så mange mennesker derude, som sidder med så meget musik gemt i sig. Jeg opdagede, at jeg var god til at få folk til at turde at synge. 

Da jeg kom til Danmark for at gå på Konservatoriet, arbejdede jeg som bartender, og det var rigtig hårdt, men så spurgte en veninde mig, om jeg ikke skulle være korleder. Jeg havde ingen erfaring, men tænkte, det måske var bedre end at arbejde til kl. 4 om morgenen. Og så blev jeg ansat i kor-skolen.dk, hvor jeg fik lov til at lave mine egne kor. Et improvisationskor, ‘Organic Choir’, sammen med Ania Rybacka. Jeg lavede også noget, der hed ‘Power Choir’, som var en slags stemmetrænings crossfit-kor for sangere på alle niveauer. Der endte med at komme en masse mennesker til de her kor, og dér opdagede jeg, at jeg faktisk rigtigt godt kan lide, at hjælpe med at forløse andres kreativitet.” 

Lo Ersare

29 år, musikeren bag kunstnernavnet Lucky Lo

Født i Umeå i Sverige i 1992. Flyttede til Danmark i 2014

Uddannet på Det Rytmiske Musik Konservatorium

Albummet ‘Supercarry’ er udkommet på pladeselskabet Tambourhinoceros

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Jeg ville ikke kunne modstå at tage en selfie med…

“… Emma Thompson. Hun er så sjov, virkelig intelligent og veltalende. Og så er hun lidt skør. Jeg synes, hun bruger sit mandat i verden til nogle gode ting – fordi hun ikke er bange for at være politisk og kritisk overfor samfundet. 

Jeg har faktisk taget en virkelig god selfie med den japanske musiker Ryuichi Sakamoto, som jeg mødte tilfældigt i Japan. Jeg mødte ham gennem Björks japanske publisher, som jeg mødte igennem en væninde på et farmers market. Jeg er vokset op med Ryuichi Sakamotos musik – især en plade der hedder ‘Smoochy’ – og jeg var helt shaky, da jeg mødte ham.”

Den bedste beslutning, jeg har truffet…

“… var at holde op med at arbejde alene. Nøglen til de seneste års succes for mig har været at invitere andre ind i mit kreative rum. Før det arbejdede jeg helt alene; skrev og indspillede og producerede alt selv. Nu er lyden af Lucky Lo lyden af mange menneskers kreativitet, der er samlet omkring min oprindelige idé. Mads Nørgaards måde at spille guitar, Casper Henning Hansens lyd på trommerne, Asger Nordtorp Pedersens bas-spil og øje for arrangement, og Søren Buhl Lassens produktion – jeg er så taknemmelig for, at jeg mødte dem allesammen.” 

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann
Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Mit bedste teenageminde…

“… er fra den lille landsby, jeg voksede op i. Da jeg var teenager, var jeg rigtig meget bare hjemme, fordi der ikke gik så mange busser. Der var en smuk landsbykirke i træ, som altid var åben, og der var et klaver. Jeg har spenderet så meget tid dér med at spille musik og improvisere. Jeg skrev ikke en eneste sang inden jeg var 20, men jeg lærte mange musikalske ting ubevidst ved det klaver. Jeg havde en trang til at være der og var tit utålmodig efter at komme afsted. Nogle gange kom der nogen ind, men så lod jeg som om, jeg ikke hørte det, mens mit hjerte bankede derudad.”

Det største kompliment, jeg nogensinde har fået…

“… er helt ærligt, når folk kommer op efter en koncert og kigger mig i øjnene og siger: “Tak”. Det betyder, at der er noget af det, jeg gør, som er rigtigt, og det giver mig energi til at arbejde videre.

Jeg skriver musik, fordi det er det, jeg synes, jeg er skabt til. Men jeg gør det også, fordi jeg gerne vil skabe en positiv bølge i verden.” 

Den seneste bog jeg har læst er…

“… Tove Janssons ‘Kometen kommer’. Det er Mumitroldene. Jeg læste den færdig for et par dage siden. Jeg spillede i Finland i april og så købte jeg den på svensk. Den måde Jansson laver fortællinger på, som er ubehagelige og smukke på en gang, er fantastisk. Det er filosofisk og samfundskritisk, men pakket ind i meget humor. Det kan jeg godt lide, og jeg var stolt af at sidde med den i hænderne i flyveren på vej hjem, selvom mange ser den som en børnebog. Læs dem!”

Lucky Lo Foto Rita Kuhlmann

Jeg var ikke 100 procent selvsikker, der er jeg stadigvæk ikke, men jeg var 100 procent stædig

For 10 år siden ville jeg ønske jeg havde vidst…

“… at jeg skulle stole på min intuition. Det jeg gjorde dengang, virkede så tilfældigt, men jeg har haft brug for min erfaring siden. For 10 år siden vidste jeg godt, jeg ville blive sanger, men jeg havde hele tiden dårlig samvittighed over ikke at træffe de bedste beslutninger for mig selv. Jeg var ikke 100 procent selvsikker, der er jeg stadivæk ikke, men jeg var 100 procent stædig, selvom jeg vidste, det ville blive hårdt.”

Det knuser mit hjerte…

“… at så mange mennesker og samfund kun tænker på sig selv. At mennesket er blevet så egoistisk. I bund og grund tror jeg ikke at vi er det nemlig. Vi er et flokdyr, men jeg tror vi er blevet for mange. Jeg har læst i bogen ‘Homo Sapiens’ af Yuval Noah Harari, at mennesker fungerer bedst i flokke på højst 10, og nu har vi lavet et samfund, der er ude af proportioner med vores evolution – det, tror jeg, får mange ting til at gå skævt.“


Footer graphics