Den får mig hvert år. ‘Forårsdag’ med Anne Linnet. Faktisk er det blevet lidt af et ritual for mig, at på dagen, hvor kalenderen skifter fra februar til marts, så sætter jeg dén sang på højtaleren. Og der står jeg så med min morgenkaffe i al stilfærdighed i lejligheden, der endnu er tys, og fejrer, at årstiden er skiftet. Foråret er her og giver en håndsrækning til at ryste vinterens blå og trætte humør af sig.
Hvert år sætter sangen gang i en mindre lavine af følelser hos mig, når jeg lytter til den. En taknemmelighed over endnu en gang at være på denne jord til at se, at træerne knopskyder, fuglene begynder at synge, og vindene blæser mildere ind over cykelstien. Lige dele minder og tårer pibler frem, og en fornyet energi skylder ind over mig sammen med det stigende antal af lyse timer.
Det er en sang, der på én gang har en lethed og en tyngde i sig. Den prikker til alt det, vi ikke får sagt til hinanden, før det er for sent, samtidig med at den minder os om alle de lange lyse dage, den friske start, der kommer med foråret, og nu ligger foran os. Tænk bare på sætningen: “En forårsdag, hvor solen bare skinner, som da jeg mødte dig den første gang.”
Foruden at det er en lys og dejlig melodi, så er det en vanvittigt smuk tekst, og den ræsonnerer i mig på flere forskellige måder. Sangens allerførste linje får mig for eksempel til at tænke på min bedstefar på 81 oppe i Nordjylland. “Du ved det sikkert allerindst inde, selvom jeg sjældent bruger store ord,” synger Anne Linnet, og med et kan jeg mærke min bedstefars klem på min skulder og hans milde blik, der hviler på mig. Det klem har gennem mit liv rummet så mange samtaler og opmuntringer, selvom hverken min bedstefar eller jeg har brugt store ord.
Anne Linnet skrev teksten i 1970 til ‘Forårsdag’, da hun var bare 17 år gammel. Der skulle imidlertid gå 18 år, før ‘Forårsdag’ så dagens lys. Den blev udgivet på pladen ‘Jeg er jo lige her’, der udkom i 1988. En plade, der i øvrigt solgte flere end 400.000 eksemplarer og dermed blev et af de bedst sælgende album i Danmark nogensinde.
Teksten er et resultat af de tanker, der myldrede frem hos den unge Anne Linnet, da hun mistede sin far. Han blev bare 58 år gammel, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvad hendes forældres forhold kunne have været blevet til, hvis de havde fået lov til for alvor at blive gamle sammen.
I dag har sangen fået plads – og dermed også et evigt liv – i Højskolesangbogen. På Spotify lever sangen også i bedste velgående med et godt stykke over 10 millioner afspilninger i skrivende stund. Faktisk er det Anne Linnets mest populære sang på streamingtjenesten. Og det er alligevel ikke så lidt, når man tænker på det repertoire af sange, som den levende legende på 70 flotte år har opbygget gennem sine mere end fem årtier i musikbranchen. Hun har været et kæmpe kvindeforbillede og skrevet sange om tro, håb og kærlighed og alt derimellem. Hendes musik er blevet fortolket af store danske kunstnere som Natasja og Lars H.U.G., og rygtet siger, at ‘Forårsdag’ både er Rasmus Seebachs og Stine Pilgaards yndlingssang.
Det forstår jeg godt. Den 54 år gamle sang er en erkendelse af livets skrøbelighed, og at vi kun er her på jorden i et kort øjeblik. Linjen “Alt det vi har grædt igennem livet, det svinder på en forårsdag,” vil jeg tage med mig ud denne fredag. Lade det triste og alle fotrydelserne fylde mindre og lukke lyset ind på cykelturen hjem. Også selvom det er tåget, og der ikke er en eneste solstråle. For nu er det altså forår!
LÆS MERE
