Hvad er det bedste råd, du har fået i dit liv?
Det er, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Det er jo et Bibel-citat – spørg mig ikke om, hvor det står – men jeg har også lært det gennem mit arbejde i Den Kongelige Livgarde. En af deres værdier er ordentlighed. Det betyder ikke, at man ikke må stille krav til folk, men du skal ikke stille krav, som du ikke selv ville kunne honorere.
Hvordan landede du selv i Livgarden?
Det gjorde jeg som værnepligtig for 40 år siden. Jeg har faktisk levet hele mit liv i Livgarden. Jeg er født på landet, og min far var gårdmand. Derude hed det Gud, Konge og fædreland.
Perspektiv
Hver uge møder Heartbeats mennesker, der gerne vil dele deres erfaringer fra et langt liv. De sætter perspektiv på din torsdag, når de svarer på spørgsmål om, hvad det vigtigste, livet har lært dem, er, og hvad der får dem til at føle sig lykkelige.
I denne uge taler vi med Eric Otto Stuhr, der er 59 år, chef for Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og som er ude og spise frokost med sin ven på Café Halvvejen i København. Hans tid som FN-soldat på Balkan har lært ham at leve i nuet.
Hvad er den største overraskelse, du har fået i dit liv?
Det er ubetinget, da jeg blev far for første gang. Det overraskede mig voldsomt, hvor stor en forandring der på ganske kort tid kan ske for to mennesker, der lige pludselig bliver til tre. Egentlig syntes jeg selv, at jeg var forberedt på det ansvar, det er at få et barn. Men da det kom til stykket, blev jeg overrumplet over, hvor lidt jeg vidste, hvad vi skulle gøre. Jeg var 23 år, og jeg fandt ud af, at man lærer at leve i forandringen. Man finder ud af det henad vejen.
Hvad lærte du af at blive far?
Jeg lærte, at der er noget i livet, der er større end os selv. Vores børn udvikler sig og skaber deres egne liv. Jeg lærte, at de bliver ved med at berige ens liv. Og det lærer jeg stadig.
Hvornår har du sidst følt dig meget lykkelig?
For en time siden, da Olav, min ven, sagde ja til at tage ud og spise frokost med mig. Det var meget spontant. Han kommer fra Nordjylland, så vi ses ikke så tit, men så mødte jeg ham tilfældigt ovre på kasernen, og så fik vi lige pludselig en mulighed for at ses og for at genopfriske vores relation.
Fortryder du noget i dit liv?
Ja, jeg fortryder faktisk, at jeg ikke i en meget tidlig alder nåede til den erkendelse, at noget af det mest værdifulde, man kan som menneske, det er at leve i nuet. At sætte pris på livet lige her og nu. Vi er ikke klar over, hvor længe vi har mulighed for det, og jeg har levet et stræbsomt liv i mange år, hvor jeg hele tiden har tænkt på, hvad jeg skulle opnå i forhold til min karriere og min familie. Jeg har hele tiden været meget opmærksom på, at jeg skulle ‘nå’ ting i stedet for bare at være tilstede i nuet. Men det er bedre sent end aldrig, og det har i hvert fald været en vigtig erkendelse for mig.
Hvordan er du blevet bedre til at leve i nuet?
Jeg tror, jeg er blevet bedre til det, fordi jeg har erkendt, at materielle værdier virkelig ikke er så vigtige for mig mere. Det er relationerne. Og det har jeg mulighed for at efterleve i mit eget lille, stille liv. Det er jo et spørgsmål om at definere sine værdier. Min bil kunne godt være større, min bolig kunne godt være dyrere. Men de ting prioriterer jeg ikke. Jeg er meget fokuseret på at være lykkelig. I midten af 90’erne var jeg udsendt som FN-soldat på Balkan. Jeg var omkring 30 år, og det var et vendepunkt i mit liv. Når man ser, hvordan livet kan være, når det er værst, så bliver man bekræftet i, at hvis du har muligheden, så vær i nuet, og vær i livet. Især når det er godt. Og når det er knap så godt, så gør du dig umage.
LÆS OGSÅ
