Du ved, du er midaldrende, når..
… du rejser dig med lyd fra sofaen (åbbelåbbelåb) og pludselig en dag også giver lyd, når du sætter dig (ahhh).
… du følger manisk med i bankernes skiftende lånetilbud.
… du mere end en gang er hoppet på phishing.
… du bruger store dele af dit rådighedsbeløb på alternativ behandling som fjernhealing, zoneterapi og kranio sakral, hvis du er kvinde.
… du ser stadig TV-avisen, hvis du er mand.
… du romantiserer (læs: husker forkert) årene med små børn. Så svært var det altså ikke.
… du navigerer i byen efter steder, der har været lukkede i årtier (”vi mødes ved Montmartre” eller ”det er lige ved Mongolian Barbecue”).
… du slet ikke kan finde ud af busserne, da du kun husker (HT) busruter fra din barndom (3’eren) og ungdom (bus nummer 8), som for længst er omlagt eller lukkede.
… du brokker dig over fyrværkeri og fejrer nytår med de samme kedelige par hvert år.
… du bruger alt for mange emoji’s og helt forkert.
… du begynder at sige ting som ”det må I tage stilling til efter min død”, når du ikke orker familiekonflikter.
… du pludselig synes, at togrejser er en optimal ferieform, fordi sjælen er med, og man kan strække benene undervejs.
… du er meget sjældent ude efter midnat.
… du får en fibersprængning i baglåret ved at udøve dans i cirka 4 sekunder og fodbold i fire minutter.
… du bruger ord som “hørebøffer”, “gummisko”, “heteroseksuel”, “comboybukser” og “spaghetti”.
… kan lide at “spadsere” om søndagen.
… alle dine samtaler med venner begynder med en rundtur omkring sygdom og skilsmisser.
… du begynder at sætte pris på en god sildemad.
… du har gennemskuet, at berømmelse ikke gør dig lykkelig, men rigdom gør.
… du opfatter dig selv som rimelig 2.0-agtig, men ofte oplever, at en af de unge på arbejdet må hjælpe dig med telefonskift/MitID/spammails/installering af WIFI.
… du tager billeder af al mad, du spiser, og alt hvad du oplever.
… du har lært, at otte timers søvn slår stort set alle andre glæder i tilværelsen.
… du er på Facebook.
… sex er gået fra at være en hverdagsting til en feriebegivenhed.
… du kommer i livsfare, når du prøver at tage strømper på stående.
… din krop udskiller endorfiner ved synet af Anthon Bergs likørchokolade.
… du ikke længere identificerer dig med Kevin i ‘Alene Hjemme’, men moren og den uhyggelige sneskrabende nabo.
… du begynder at kludre i flertals s’erne på engelsk og en dag står på en bar og beder om “en drinks”. Eller endnu værre: EN MUFFINS!