Det er lidt træls, men vi er nødt til at begynde denne artikel med at forklare forfra igen. Og sådan kommer det nok til at være et par år endnu, for NFT’er er endnu ikke mainstream, og de er tilmed svært forståelige for de fleste af os almindelige dødelige.
Men den mest basale forklaring af NFT (non-fungible token) er: Et stykke unikt digitalt indhold, der ligger på en blockchain, som redegør for ejerskab og ægthed.
Det er ofte en kunstner, der har skabt værket, som kan være et digitalt kunstværk, en musikvideo eller et stykke digitalt tøj, men en NFT er et samleobjekt. En NFT kan sælges og købes, men er tilgængelig for offentligheden online, og kunstneren kan definere en procent, som vedkommende skal have ved videresalg. I modsætning til fysiske værker som et maleri, som en ung kunstner måske sælger for 2.000 kroner for senere i karrieren at se rige samlere sælge samme maleri videre for 200.000 kroner.
Der har været en voldsom hype omkring NFT’er det seneste år, og store auktionshuse som Christies og Sotheby’s har haft NFT’er under hammeren. Christies havde tidligere på året auktionsrekord med et hammerslag på 69 millioner dollars for et NFT-værk af den digitale kunstner Beeple. Herhjemme er NFT-markedet noget mere beskedent.
Jonas Kasper Jensen er uddannet fra kunstakademiet og billedkunstner. Men de senere år har han især været optaget af digital kunst, de såkaldte NFT’er. Hans værker kan blandt andet ses og erhverves på galleri-platformen SpaceSeven, som ejes af forretningsmanden Lars Seier. Kryptokunstneren Jonas Kasper Jensen har også for nylig udstillet på Arden Asbæk Gallery, der med hans udstilling ’STRING’ var det første fysiske galleri i Danmark med en soloudstilling kun med NFT-relaterede værker.
Hvor vil du sige, at NFT i Danmark er i sin udvikling?
”NFT-kulturen er kun i sin spæde begyndelse i Danmark, og jeg er som kunstner mere optaget af udlandet. NFT’er er et globalt community. Jeg laver stadig fysiske værker, og det har jeg gjort, siden jeg begyndte at arbejde med NFT’er i 2019, men jeg kan nemt række ud til et internationalt publikum, og folk, der allerede interesserer sig for den slags kunst, som jeg laver. Jeg har deltaget i en af de første NFT-udstillinger herhjemme, og der har været en festival (Samsung Otherlands, red.), hvor den brede offentlighed kunne komme i berøring med NFT’er, men der er lang vej før en egentlig adoption”, siger han.
I hans værksted i Københavns Nordvest-kvarter er der en påfaldende mangel på computere, skærme og gamerstole, som denne journalist på en eller anden, ret fordomsfuld, måde havde forventet. Til gengæld lugter der en del af maling, og på gulvet ligger et stadig vådt print af et værk. Det minder lidt om et Monet-maleri på syre med pastel-agtige farver, og noget, der ligner natur eller et have-ligende motiv.
”Mine digitale værker er baseret på fysiske værker. Jeg samarbejder med kunstig intelligens ved at give computeren et udgangspunkt fra mig, en skitse, og så sætte den til at arbejde videre på det. Så kommer der måske 100 udgaver fra computeren, og jeg maler videre og affotograferer og digitaliserer, sådan at det endelige værk er en blanding af mig og kunstig intelligens”, forklarer Jonas Kasper Jensen.
ORDBOG
Blockchain:
Et digitalt system, som gennem krypteret information gør det muligt at registrere og validere transaktioner med for eksempel kryptovaluta og kryptokunst.
NFT:
Non-fungible token, begrebet dækker over en digital genstand, som er unik. Man sikrer det unikke ved at låse objektet fast i en blockchain, sådan at NFT’ens ægthed kan bekræftes. Man opbevarer sine NFT’er i en wallet, en slags digital pung. Man kan godt være flere, der ejer stykker af den samme NFT (sub tokens eller fraktionaliseret kunst).
Jonas Kasper Jensen har i årevis skabt et maleri om måneden som NFT for at efterligne den måde, man miner (altså skaber på en kraftig computer) Bitcoin-mønter. Han fortæller, at noget af det fede ved som kunstner at arbejde med NFT’er er det nære forhold mellem samlere og kunstnere. Man kan mødes i det digitale, og han kan altid følge sine værkers færden rundt på nettet. Der er et helt særligt community for folk, der er optaget af NFT’er, og han bliver ofte inviteret til digitale ferniseringer, hvor nogen fremviser hans værker, ligesom at der findes en del digital museer med gruppeudstillinger. Fans af NFT-genren skaber digitale verdener til kunsten, der derfor lever et helt andet liv end fysiske værker, der enten hænger i en samlers soveværelse, hænger på et museum eller står i en bankboks.
Vil du kalde NFT’er for en demokratisering af kunsten?
”Ja, i sit udgangspunkt. Alle, der er interesserede, kan lave en profil og indenfor kort tid begynde at sælge eller samle på NFT’er. Jeg har set personer, som ikke tidligere har haft succes med deres kunst, blive store navne indenfor NFT-verdenen, og der er mulighed for, at en masse strukturer som køn, etnicitet, lokalitet og andre baggrunde kan blive rodet rundt via teknologien, fordi alle der har en computer eller en telefon har tilgang til den. Samtidig, som altid, er der også hierarkier med NFT-platforme, som er eksklusive for særligt udvalgte kunstnere, og de reproducerer egentlig bare det etablerede kunstsystem. Jeg tror, at decentralisering igennem blockchain-teknologi, som en ny digital mulighed, er så stærk en kraft, at vi på sigt vil se en omvæltning af de etablerede, mere centrale strukturer og derved opnå en generel demokratisering af kulturen gennem NFT’er”.
Men nu begynder medier som Wall Street Journal at skrive om at interessen og handlen med NFT’er er dalende, og at med en nedgang på 92 procent er markedet måske allerede døende.
Jeg ser meget om NFT’er i medierne i øjeblikket, og det virker også som om, at I er ved at blive indtaget af pengemænd og store kommercielle firmaer. Er NFT’er simpelthen det nye bitcoin?
”Nej, men jeg tror, at vi vil se mange bølger af interesse fra store virksomheder. Når Samsung f.eks. deltager i selve NFT-communitiet og udvikler teknologi til at behandle NFT, så skaber de med deres troværdighed en positiv interesse. Det skal lige siges, at jeg selv arbejder sammen med Samsung. Men omvendt synes jeg ikke, at det er givende for NFT-industrien, når store firmaer går ind og opkøber NFT’er for store summer af penge for at få industrien til at virke større, end den er. Det giver et tilbageslag over tid og tiltrækker typer, der bare gerne vil tjene hurtige penge. For mig er NFT en mulighed for at dokumentere min kunst og deltage i et internationalt fællesskab. Det er ikke gavnligt for kunsten, at folk får en opfattelse af, at der er hurtige penge at tjene her”.
Tror du, at NFT’er er kommet for at blive eller er en slags dille eller forløber for noget andet?
”Jeg tror, at NFT’er vil blive en del af vores hverdag på lige fod med internettet og andre teknologier, som vi bruger uden at tænke over det. Derfor vil NFT’er komme til at indgå i en masse sammenhænge med andre teknologier og vil forhåbentligt udvikle sig til et medie, som vi ikke kender i dag. Det er skønheden ved teknologi, at den udvikler sig og konstant giver nye muligheder. Så forhåbentligt er NFT’er kun en del af udviklingen af digital kunst som en mere inkluderende og tilgængelig kunstform”.
