Foto: Rita Kuhlmann

Signe Amtoft: “Hvad årsagerne er for den enkelte kan være svært at sige, men følelsen er den samme – at angst invaliderer livet”

I ‘Noter om Angst’ tager radio- og tv-vært, Signe Amtoft, udgangspunkt i sin egen angsthistorie. Men den er også en del af en langt større fortælling om tiden, vi lever i, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere.

”Det har været helt vildt og ekstremt rørende at læse så mange kommentarer fra så mange forskelligartede mennesker. Fra erfarne håndværkere til den pure ungdom.”

Sådan indleder 28-årige Signe Amtoft med at tale om det for hende mest væsentlige, nemlig læserenes reaktioner i forbindelse med udgivelsen af hendes bog ‘Noter om angst’, udgivet af Psykiatrifonden i december. 

Reaktionerne, som en unge forfatter høster, modtager hun mest på Instagram, hvor hun hellere opholder sig end på det slidte og tunge Facebook.

”Instagram er et venligere medie. Der er en anden tone derinde, som ikke er så hård. Folk skriver de sødeste ting. Blandt andet at de selv døjer med angst og ikke har kunne sætte ord på, hvad der foregik i dem, men at bogen beskriver deres følelser, og at de føler sig genkendt og set. Og at jeg er modig.”

Foto: Rita Kuhlmann

At give angsten et sprog

Men Signe Amtoft ser det ikke som mod, men som en følelse af nødvendighed.

”Jeg har en en følelse af, at vi er mange, rigtigt mange, fra forskellige samfunds- og aldersgrupper, der går rundt og døjer med angst. Hvad årsagerne er for den enkelte kan være svært at sige, men følelsen er den samme – at angst invaliderer livet. Og motivationen for mig i forhold til at lave denne bog var, at jeg gennem min egen subjektive fortælling ville tale om den generelle følelse. Jeg ønskede at give alle disse svære oplevelser og fornemmelser et fælles sprog.”

Samtidig indeholder bogen også konkret statistik, praktiske øvelser, filosofi, fysiologiske forklaringer – og et helt kapitel dedikeret til Beyoncé, samt historien om hittet ‘Breathin’, som Ariana Grandes skrev i et angstanfald.  

https://open.spotify.com/track/4OafepJy2teCjYJbvFE60J?si=CPQrFLnGRI-_A5WJUi07Ww

For Signe Amtoft kunne angsten komme galopperende ved helt almindelige, daglige handlinger som at gå i supermarkedet eller tage et tog, fordi alle sanser eksploderede. Hun blev svimmel, fik hjertebanken og var ved at forsvinde fra sig selv.

”Angst er jo sindssygt på den måde, at det er ens fantasi, der går amok. Rejser ham den fulde mand sig i toget op og begynder at råbe? Og hvad så med den lille dreng, vil han blive skræmt? Åh nej, har han tabt sin vante, er det den, der ligger der, skal jeg samle den op for ham, eller afbryder jeg så den orden, der lige nu er i toget og ødelægger alles dag…?”

Foto: Rita Kuhlmann

Hun peger på flere faktorer, når det gælder hendes egen angst.

”Som barn var jeg altid en pleaser, der ville gøre andre mennesker glade. Men når du pleaser, er der konstant nogle sider af dig selv, som du undertrykker. Men det er ikke den eneste årsag. Jeg tror, vi bliver påvirket af mange ting. Jeg var et meget intelligent barn og gik tidligt hos børnepsykologen hos Ole Kyed. Måske var jeg som barn bare grundlæggende en mærkelig blanding. Jeg kunne synge og danse, være på og optræde helt ekstremt. Og så kunne jeg det modsatte, gå fuldstændig ind i mig selv og kun ville være alene. Jeg læste ekstremt meget, fra jeg var helt lille og sad i en hule under dynen og kunne læse i dagevis, så litteratur har altid spillet en stor rolle for mig. Derfor var den også så vigtig for mig at få med i bogen”, fortæller Signe Amtoft, der har skrevet en del klummer om litteratur her på Heartbeats.

Litteraturen bruger Signe Amtoft dels til at se ind i sig selv og få et blik ud på verden, og dels analyserer hun Søren Kierkegaards ‘Begrebet Angst’ detaljeret i sin bog for at nærme sig til tilstanden fra en litterær vinkel.  

”Min bog er i høj grad en kæmpe kærlighedserklæring til humaniora. Det her er, hvad humaniora kan. Vi har brug for et sprog, der kan fortælle, hvad der foregår herinde. Vi har brug for et refleksionsrum med hinanden. Det er jo det, litteraturen også kan, og det er en af grundene til, at jeg læser. Gennem litteraturen kan vi fortælle og registrere, hvordan vi oplever sindets bevægelser. Vi lærer gennem litteraturen at sympatisere og empatisere. Vi får et sprog og en forståelse.” 

Som barn var jeg altid en pleaser, der ville gøre andre mennesker glade. Men når du pleaser, er der konstant nogle sider af dig selv, som du undertrykker.

Tag dig sammen! 

Skal hun pege på ydre faktorer, der også spiller ind på de bølgende og livsforhindrende sindsbevægelser, er det, hvordan hendes generation er optaget af at gøre det rigtige. Men det rigtige i hvis øjne? I første omgang samfundets. Så ‘Noter om angst’ er også en langt større fortælling om en ungdom og en tid, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere, man skal performe på alle områder, træffe tusindvis af valg konstant og sublimere i en grad, så det menneskelige væsen opløses, fortabes og forsvinder.

Jeg skrev en klumme om Kafka, som netop handlede om, at du kan gøre alt det, du tror, omgivelserne synes, er det rigtige. Men der er ingen, der sørger for, at du er glad og tilfreds udover dig selv. Vi er en generation, der er blevet kigget fuldstændig minutiøst på – og vi har kigget på hinanden – på alle platforme, i alle medier og fra alle vinkler. Vi har kigget så meget, at vi næsten er blevet blinde. Og så har vi i mange år haft en politisk retorik, der siger, at man bare skal tage sig sammen. At vi skal droppe offerrollen og ikke være nassere. Vi skal skynde os igennem uddannelsessystemet, vi skal være klædt på til konkurrence og til en milliard omstillinger. Jeg tror, at enten bliver man pleaser, eller også står man af. Allerede i 6. klasse blev jeg karrierevejledt, og jeg ville være journalist. Jeg kom også ind på journalisthøjskolen, men fandt ud af, at det var helt forkert for mig, og så startede jeg på DR’s talenthold. Så vi spilder en masse tid med at fokusere helt blindt og målrettet mod noget, vi end ikke ved, hvad er.” 

‘Noter om angst’ udkom i december

Signe Amtoft læste for nylig en artikel i New York Times, hvor der stod, at hendes generation får planter i stedet for børn, fordi de ikke kan overskue ansvaret for et barn, fordi de end ikke kan overskue ansvaret for livet selv.

“Nu elsker jeg selv børn og glæder mig til at blive mor, men det er da lidt af et tankevækkende statement,” siger hun.  

Kunsten at lytte

Den allermest afgørende hjælp Signe Amtoft fik i forbindelse med sin angst var en psykolog, der kunne lytte, aktivt, nærværende og med en sjælden tilstedeværelse.

”Min psykolog har været altafgørende i forhold til at stille mig de spørgsmål, der har fået mig til at reflektere. Det farlige er ikke at turde opnå selverkendelse. Min smerte kommer fra en manglende bevidsthed. Nu er jeg blevet meget bevidst om, at jeg har nogle bestemte mekanismer og har tendens til at tænke sådan og sådan. Der er meget, der er forbundet med skam. Det beroligende for mig med en psykolog er, at hun har tavshedspligt. Jeg kan sige alt, og jeg ved, at jeg har et fortrolig rum. Jeg har kunne genbesøge oplevelser, og jeg kan placere de følelser, som ikke giver nogen mening.”

Så angsten er blevet bedre. Ikke at den ikke stadig kan melde sig, men hvis der er noget, Signe Amtoft har lært, er det at tage sig tid. At alting ikke behøver gå så stærkt.

”Tidligere skulle jeg altid videre og videre. I dag lader jeg det tage den tid, det tager. Jeg skal øve mig i at komme for sent. Jeg øver mig i ikke konstant at tænke i ansvar for andre mennesker.”

Og selvom hun er nået langt, kan hun stadig blive ramt dybt af eksistentiel grundfrygt, blandt andet da hun for nylig læste Carrie Fischers semibiografiske roman, ‘Postcards from the Edge’.

”Jeg tog hånden op til munden, fordi i bogen siger hendes psykolog til hende: “Du tror, du er et ærligt menneske, men du giver kun det, der får folk til at tro, du er ærligt menneske.” Frygten for at blive opdaget psykisk – det man ikke selv er bevidst om slog mig helt omkuld.” 

Foto: Rita Kuhlmann

”Noter om angst” cirkulerer om religiøse temaer, og Signe Amtoft er meget bevidst om, hvad det kan sætte i gang i folk.

”Jeg bruger udtrykket “resten er op til gud”, og jeg er klar over, at man kan blive latterliggjort, hvis man er religiøs. Så brug ordet ‘pyt’ i stedet for. Men personligt kan jeg godt lide idéen om noget større. Jeg læste Biblen, da jeg var yngre, og jeg fik min mormors bibel og er begyndt at læse i den igen. Jeg er blevet glad for devisen om, at resten er op til gud – at ham, hun, hen er der. Man bliver lammet i valg, og det giver en befrielse og en større lethed at træffe et valg, hvis du lader noget af det være op til noget større.” 

Hvis der er et budskab, det ligger Signe Amtoft på sinde at få videreformidlet til sin og den kommende generation, så er det…

”…at det er heeeeeeeeeelt ok at gøre de ting, man har lyst til. Nogle gange er det virkelig nok i livet at have lyst til ting. Vi gør så lidt, fordi vi bare har lyst. Og nogle gange er det præcis nok bare at gøre, det man har lyst til. Og så er det vigtigt at få formidlet, at der er så mange forskellige måder at leve på. At der ikke er en eneste rigtig model.” 

Footer graphics