Fotos: Embla Egelund

‘X Factor’-bagmanden Adi Zukanovic: “Hvis man hele tiden begrænser musikken eller insisterer på at følge én bestemt formel, så fucker man processen op”

Trods corona-lockdown har Adi Zukanovic hænderne fulde. Her kan du møde den talentfulde musiker, der fortæller om sin loyalitet til kunsten – og om at “hacke” ‘X Factor’ med kæresten Oh Land.

Adi Zukanovic er let at genkende, som han i rask trav drejer ned ad Sortedam Dossering, hvor vi skal mødes foran Original Coffee til en coronavenlig ‘walk and talk’ rundt om søerne. Han er iklædt varme støvler, en farverig hue og et par brune luffer, der hviler på det barnevognsstyr, han skubber foran sig.

I barnevognen ligger hans seks måneder gamle søn Ernst, som han har med musikerkollegaen Nanna Øland Fabricius – bedre kendt som Oh Land. Adi tager smilende og taknemmeligt imod en cappuccino, mens han står og vugger barnevognen frem og tilbage. Med kaffe, barnevogn og diktafon bevæger vi os langsomt rundt om søerne – og rundt om Zukanovics musikalske liv.

Adi Zukanovic er uddannet pianist fra Syddansk Musikkonservatorium og arbejder bl.a. som udøvende musiker, studiemusiker og producer. I 2017 vandt han musikanmeldernes pris, Steppeulven, som årets danske musiker, og er i dag en afgørende del af Oh Lands hold i ‘X Factor’. Senest har han været medskaber af Nikolaj Nørlunds nyeste album ‘Hverdag I Paradis’, men trods den 33-åriges imponerende CV har han en umådelig beskeden facon, når hans musikalske karriere er taleemnet. Som om det endnu ikke er gået op for ham, hvilket talent han har udviklet. 

“Da jeg modtog Steppeulv-prisen, kom det bag på mig, at nogen havde lagt mærke til mig på den måde. Det var utroligt overvældende.” 

Foto: Embla Egelund

Men der lægges mærke til ham. Inden for musikbranchen er han faktisk en yderst eftertragtet mand, hvorfor listen af samarbejdspartnere er lang og tæller – foruden Nikolaj Nørlund og Oh Land – bl.a. Kira Skov, Kristian Leth, Hanne Boel, Marie Fisker og Bisse. Men udover at få dem, der i forvejen lyder godt til at lyde endnu bedre, hvad er det så, Adi kan? 

“Jeg tror, jeg møder musikken i øjenhøjde – det ser jeg i hvert fald som min fornemmeste opgave. Jeg lader processen være fri og impulsstyret.” 

Den frie tilgang synes ikke blot at gøre sig gældende i musikalske sammenhænge, men at være et generelt karaktertræk for den bosnisk-fødte musiker. Helt naturligt leder han flere gange samtalen væk fra forholdsvis overfladiske og fastbundende spørgsmål til en dybere snak om musikalsk leg og kunstneriske skaberprocesser. For ham er skabelsen af musik nemlig afhængig af viljen til at gå musikkens egen vej. 

“Jeg synes klart, det er sjovest at lade musikken tage styringen. Jeg ser det ikke som min opgave at tæmme eller fastlåse musikken – tværtimod. Jeg skal danne gode vilkår for at musikken selv kan vokse og følge dens kompas”, siger han og uddyber:

“Som konservatoriestuderende spillede jeg eksempelvis meget improvisationsmusik. Hvis jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, tog jeg altid et skridt tilbage og ventede på, at processen inviterede mig ind igen. Den tilgang har jeg bragt med videre og værnet om, da den er afgørende for, at projektet ikke virker forceret.”

Foto: Embla Egelund

Det er netop det uforcerede og udefinerede, Adi Zukanovic bifalder og formår at frembringe i musikalske skaberprocesser. Han fremstår som en slags musikkens advokat, der arbejder på musikkens præmis og altid varetager dens interesser.  

“Hvis man hele tiden begrænser musikken eller insisterer på at følge én bestemt formel, så fucker man hele processen op.”

Derfor er jam, leg og det at sige ja store dele af Zukanovics musikproduktion. 

“Når jeg arbejder med Nikolaj Nørlund, har vi en aftale om, at vi ikke må sige nej til hinandens ideer. Hvis noget ikke fungerer, så må vi bare elevere eller forny ideen. Jeg tror, der er en mening med hvert et frø man planter i sådan en proces.”

X Factor – for hackere og håndværkere

Han når kun at tage en hurtig tår af sin kaffe, inden han grinende udbryder:

“Og nu vil du sikkert spørge, om det ikke står i skrigende kontrast til mit arbejde med ‘X Factor’.”

Og ja, hans udlægning om den frie musikalske skaberproces står da som ‘X Factor’-formatets diametrale modsætning, hvor der er klare opstillede dogmer. Men det synes netop at være programmets afvigelse fra musikerens vante arbejde, som driver ‘X Factor’-gejsten hos ham. 

“Det er sjovt at blive udfordret af sådan et skarpt koncept som ‘X Factor’. Det står i kontrast til mange af mine andre projekter, men fællesnævneren er jo at løfte musikken bedst muligt,” siger han.  

Det er altså fortsat med musikkens væsen som hovedrolle, at Adi tilgår ‘X Factor’, hvor hans funktion som producer for Nanna og hendes artister påvirkes af hans iver for at lade musikken være fri inden for den særlige rammesætning.  

Foto: Embla Egelund

“En måde at slippe musikken fri i ‘X Factor’-regi kan være ved at “hacke” systemet eller situationen ved at vælge det oplagte nummer til en artist, men så transformere det og give det et anderledes udtryk. Det kan være gennem fraseringer eller referencer til andre numre – små elementer, der kan være afgørende for, at det ikke lyder eller føles som karaoke. Ofte er det kun os, der er indblandet i projektet, der kan høre ændringerne, men det bliver en måde at møde musikken på ny.”

Zukanovics tilknytning til ‘X Factor’ startede, da han blev ansat som bootcamp-pianist for den daværende dommer Mette Lindberg. Siden har hans rolle i programmet udviklet sig, men trods det øgede fokus på programmets artistiske visioner holder han fortsat fast i det gode musikalske håndværk.

“Der er helt sikkert en tendens, hvor man placeres som enten artist eller håndværker. Et eksempel kan være forestillingen om musikkonservatorierne, som et sted hvor man mister sin kunstneriske nerve og “bare” bliver håndværker. Det er i min optik en misforståelse. Faktisk er min egen oplevelse at jo dygtigere en håndværker, jeg er blevet, desto større kunstnerisk og artistisk råderum har jeg fået. Det gode håndværk tilbyder en platform, hvor min kreativitet kan bevæge sig frit,” siger han. 

En portal til barndommen 

Der kommer pludselig en ambulance med udrykning kørende forbi, hvilket vækker Ernst. Adi kigger til barnet, der iført en skinnende gulddragt fra top til tå utvivlsomt vinder prisen som dagens bedst klædte. Det er en tydeligt opmærksom og omsorgsfuld far, der som mange andre moderne fædre med stor selvfølge tager del i barselsperioden. Men trods den forholdsvis nye og anderledes hverdag, så er den kunstneriske inspiration intakt.

“Det er klart, at der er nogle praktiske elementer af dagligdagen, som fylder mere nu end før. Derfor prøver jeg også at strukturere den så familievenlig som overhovedet muligt. Men rent kunstnerisk er jeg måske kun blevet mere inspireret. Det at have børn i livet styrker min egen legesyge – både personligt og kunstnerisk,” siger han og fortsætter. 

“Jeg tror i virkeligheden ofte min fordybelse i musik er en eller anden form for jagt på barndommen – der hvor alt er uendeligt fintfølende og sanseligt. Så min føromtalte frie og legende tilgang til musik og anden kunst er jo en måde at imitere barnets helt åbne og sårbare sind og sanser.”

Ikke nok med at små sanseindtryk kan blive inspiration og udspring for et musikalsk projekt, så tilbyder kunsten Adi Zukanovic et helt særligt rum. Han beskriver, hvordan et splitsekund fra en film kan få ham til at føle sig mere i live end noget andet. Kærligheden til kunsten er ikke at tage fejl af.

“Kunst kan give mig det, jeg ikke kan finde andre steder. At der i forbindelse med lockdown er blevet stillet spørgsmålstegn til kunstens og kulturens værdi er derfor nedslående. Ikke kun for mig som udøvende kunstner, men i lige så høj grad for mig som forbruger af kunsten,” siger Adi og smider den nu tomme to-go-kop i en nærtstående skraldespand.   

Foto: Embla Egelund

Kunsten at skabe succes

Men det er ikke kun coronarestiktioner og lockdowns, der gør det til en speciel tid at være musiker i. Den dominerende flygtighed og den teknologiske udvikling har sat sine aftryk på musikindustrien, hvorfor et universalt succesbegreb inden for musik er svært at identificere.  

“Det er på mange måde blevet utydeligt, hvornår man er succesfuld inden for musikbranchen. Selv hvis et nummer har hundredetusinde streams på Spotify, så er det ikke ensbetydende, at det er et hit eller er alment kendt. Der er mange parametre, der afgør hvorvidt det er et hit eller ej. Jeg selv og dem jeg arbejder med går efter det, vi selv resonerer med. Det synes jeg er et godt succeskriterium,” siger han.  

For den talentfulde musiker er platinplader ikke drivkraften eller målet med det kunstneriske arbejde. Den ultimative musikalske succes er for ham at skabe stykker, der er forankret i musikkens inderste nerve og som udvider hans egne personlige og musikalske erfaringer. 

“Kunsten er i dag på mange måder blevet mere brutal. Det er så nemt at lave et nummer, der drukner mellem alle de andre. Derfor bliver jeg nødt til at lave musikken for min egen og for musikkens skyld. Så er det jo en kæmpe sidegevinst, hvis andre sætter pris på den.” 

Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics