‘Rockhistorier’s værter har valgt at lægge snittet fra skotske Cocteau Twins – der på mange måder kan høres som det kvintessentielle dream pop-orkester – til amerikanske Cigarettes After Sex, som er et af de seneste skud på stammen. Med en prolog fra den århusianske trio Moral (ja, de er fra dengang Aarhus blev stavet med Å), der på mange måder fremstår som et tidligt hjemligt bud på drømmepop.
Stemningen er, som navnet indikerer, drømmende, sfærisk og æterisk med fokus på musikalsk tekstur og stoflighed fremfor melodi og fremdrift. En dyne af lyd, hvor det ofte er svært at skelne de enkelte instrumenter fra hinanden. Vokalen er ofte mikset ned i lydbilledet, og de steder, hvor det er muligt at dechifrere teksten, er den som regel mere billedskabende end egentlig betydningsdannende.
Klichéen om, at musik skal høres højt, giver for alvor mening her. Den skal også kunne mærkes rent fysisk, og er skabt til at blive lyttet til alene i de mørke timer i enten gode hovedtelefoner eller på et ordentligt stereoanlæg. Den fungerer simpelthen ikke med billige in-ear-høretelefoner eller en discount bluetooth-højttaler fra Bilka. Sådan er det bare. Her må man ikke gå ned på udstyr. Hvis man er typen, der stadig har hang til hallucinerende stoffer, så fremmer de også forståelsen. Tro os, vi har været der. En god kop te kan dog også gøre det.
Trackliste
- Moral: ”Whispering Sons” (1982)
- This Mortal Coil: “Song to the Siren” (1983)
- Cocteau Twins:” Pearly-Dewdrops’ Drops” (1984)
- Galaxy 500: “Tugboat” (1988)
- My Bloody Valentine: ‘Lose My Breath” (f1988)
- Julee Cruise:” Falling” (1989)
- Chapterhouse: “Pearl” (1991)
- Spiritualized: “Step into the Breeze” (1992)
- Slowdive: “Dagger” (1993)
- Mazzy Star: “Into Dust” (1993)
- Lush: “Light from a Dead Star” (1994)
- Mew: She Came Home for Christmas (2003)
- Stina Nordenstam: Winter Killing (2004)
- Broadcast: “I Found the F” (2005)
- Blonde Redhead: “23” (2007)
- Beach House: ”Norway” (2010)
- Chromatics:” Kill for Love” (2012)
- Cigarettes After Sex: “Nothing’s Gonna Hurt You Baby” (2012)
Lyt med via Rockhistoriers playliste
Hver uge opdaterer vi playlisten med musik fra ugens afsnit.
Støt ‘Rockhistorier‘
Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!
Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.
Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med os.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.