Le Gammeltoft

Le Gammeltoft: Hvis jeg havde lært at lægge budgetter i skolen, havde min iværksætter-vej været lettere

Der tales meget om manglen på kvindelige ledere, iværksættere og kvinder, der læser de naturvidenskabelige fag. Måske en modernisering af folkeskolen er vejen frem.

Mine børn spørger mig nogle gange, hvordan jeg har lært at pifte. I skolen svarer jeg. Jeg husker tydeligt, at det var i den dobbelte matematiktime, hvor jeg var uden for døren. Jeg sad i vindueskarmen på Lyngby Private Skole og kiggede ud på den tomme skolegård, mens mine klassekammerater løste matematikstykker.

Sådan er de fleste af mine minder fra min skoletid. Jeg sad meget uden for døren og var også en del hos rektor. Jeg var egentlig glad for at gå i skole, men havde svært ved at koncentrere mig, og lærerne havde svært ved at gøre mig interesseret i deres fag. Jeg endte ofte med at forstyrre ved at snakke eller grine. Og jeg fik meget skældud. Derudover har det været svært for mig helt at forstå, hvad jeg skulle bruge det, jeg lærte, til. Der manglede en krog til noget, jeg kunne mærke. Noget, jeg kunne bruge.

Den første reelle succes, jeg kan huske, kom først i 8. klasse, og den havde stor betydning for mine uddannelsesvalg fremover. I dansk fik vi til opgave at skrive en fristil om vores liv, og den kreative frihed passede min hjerne. Da jeg havde afleveret, blev jeg anerkendt for mit sprog og min evne til at folde en historie ud og aktivere læseren emotionelt. Noget, jeg stadig bruger i mit arbejde. Og jeg kan stadig mærke min dansklæres anerkendende blik og mærke, hvordan hendes ros satte sig i mig. Den anerkendelse tror jeg mange af os stadig søger som voksne.

Min studentereksamen som matematisk student var ikke synderlig god, og jeg havde samme oplevelse på Ordrup Gymnasium, som jeg havde i grundskolen – det var analysen, litteraturen og sproget, der interesserede mig. De andre fag gjorde ikke. Et facit i regnestykket, beviset af Ohms Lov eller prøven af mosevand taget i Lyngby Sø, tændte mig ikke. Måden, vi skulle lære matematik, fysik, kemi og biologi resonerede simpelthen ikke hos mig. Og det på trods af, at jeg faktisk ikke var dårlig til nogen af fagene. Det var mere metoden, den var gal med.

Lige om lidt har jeg to skolebørn. Min ældste skal op i fjerde klasse, og selv om hendes skole er fantastisk, kan jeg stadig undre mig over det, de lærer, og måden de gør det på. Den er ikke langt væk fra, hvordan det var i min skoletid i 1980’erne og 1990’erne. Tænk på, hvor meget verden har ændret sig. Hvorfor har indholdet i fagene så ikke? 

Der tales meget om manglen på kvindelige ledere, iværksættere og kvinder, der læser STEM- fagene (STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering, Mathematics). Hvorfor er det, at vi ikke kan lokke flere kvinder til? Jeg tror, at en del af svaret ligger i netop den måde, vi tilgår læring i grundskolen.

De elever, der er mere analytiske, emotionelle og kreative, kunne sikkert få rigtig meget ud af at blive præsenteret for fagene på en mere moderne måde. Og samtidigt handler det også om generelle sociale færdigheder og personlighed. Med 25 elever i min datters klasse kommenterer hun ofte på, at der er tre drenge, der er de bedste i klassen til matematik.

”Hvorfor,” spørger jeg.

“Fordi de bliver hurtigst færdige,” svarer hun. Så hendes grundighed belønner hun ikke selv. Hun foretrækker at arbejde koncentreret og vil gerne aflevere noget, hun har gjort sit bedste for at løse. Men hvis hun allerede som 10-årig har lært, at det ikke belønnes, er vi på vej den forkerte vej.

En af de største barrierer for mange unge kvinder, når de bliver spurgt, hvorfor de ikke har gjort et reelt forsøg på at blive selvstændige eller iværksættere, er, at de ikke mener, de har de rette kompetencer. De føler sig ikke klædt ordentligt på eller føler sig ikke dygtige nok til at starte en karriere, som på alle mulige måder handler om at lære hen ad vejen. Der er jo ingen iværksættere, der kan det hele eller har alle svarene fra starten af.

Måske denne entreprenante tilgang kunne inkorporeres mere i undervisningen i grundskolen? Måske vi kunne uddanne ungerne og pigerne til at vælge bredere? Og giver vi dem indblik i, hvordan verden fungerer ved at lære dem markedsanalyser eller budgetlægning, så kunne det måske sætte STEM-fagene i et andet perspektiv – og gøre dem mere anvendelige?

Jeg er for nylig blevet ambassadør for Fonden for Entreprenørskab. De arbejder hver dag for at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Det sker for eksempel via programmer, hvor de gennemgår et forløb, der hjælper dem med at udvikle en virksomheds- eller produktidé, og hvad der skal til for at føre den ud i virkeligheden. Det indebærer også forløb med lokale virksomheder og rollemodeller, der kan hjælpe dem på vej.

Men fondens arbejde kræver på nuværende tidspunkt, at hver enkelte skole, og i nogle tilfælde den enkelte lærer, har en interesse for at dreje undervisningen den vej.

I øjeblikket bliver eleverne præsenteret for innovation og entreprenørskab gennem faget håndværk og design, men kunne man ikke argumentere for, at ved at tænke det ind tværfagligt kunne man fange flere elevers interesse? Det handler om at sætte nogle rammer, hvor det bliver lettere at gennemskue, hvad de skal bruges til.

Havde jeg lært at lægge budgetter i matematik i skolen eller lært at analysere segmenter og skrive markedsanalyser i dansk, så havde min vej mod iværksætteri været lettere. Og min skoletid meget sjovere.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics