Forestil dig, at der lå 25.000 døde hundehvalpe på Rådhuspladsen i morgen, når du vågnede. Der ville være ramaskrig. Folk med fakler og høtyve på gaden. Borgerkrig er ikke et urealistisk scenarie. Hver dag dør 27.600 pattegrise mange af dem få dage efter fødslen. De bliver klemt ihjel eller dør af sult, mens vi glædeligt kaster frikadeller og bamsepålæg i gabet.
Scenariet med hundehvalpene kommer fra en udtalelse af Dan Jørgensen (S) for ti år siden. Han var på daværende tidspunkt fødevareminister og kommenterede på DR-dokumentaren ’Det store svinerige’, som viste mildest talt chokerende billeder fra den danske svineproduktion. 100 kilo tunge grise med mindre end en kvadratmeter at ”bevæge” sig på, pattegrise, der får klippet deres haler, og søer spændt fast i metalbøjler, er blot nogle af de billeder, man bliver præsenteret for i dokumentaren. Slagtningen og parteringen blev ikke vist. Det var alligevel for barske løjer for familien Danmark i bedste sendetid. Her ti år efter dokumentaren er der ikke sket meget.
Det er ikke kun til grisene, at vi har mistet kontakten. Mink, behøver jeg sige mere? Hønsene har det heller ikke for godt. Man ser ikke længere grise, mink, høns som levende væsener med følelser. De betragtes som produktionsenheder, som skal kastes i gabet, eller som eksportvarer, vi kan sende til udlandet og blive hædret som ’baconkongerne’ i Asien.
Jeg er ikke engang veganer
Jeg spiser selv kød og nød en flæskestegssandwich så sent som i sidste uge. Derfor kan dette skriv selvfølgelig lyde en smule hult. Og jeg skal da også være ærlig at sige, at den gode smag af flæsk svøbt i rødkål og mayo har fået en ram bismag, efter jeg læste Informations artikel’ ‘En dansk gris på 110 kilo lever sit liv på 0,65 kvadratmeter‘ fra sidste uge. Den viser, at der ikke er sket noget som helst siden DR-dokumentaren ’Det store svinerige’ for ti år siden.
Men min uvidenhed forstærker i virkeligheden pointen, om, at vi er blevet vildledt i ekstrem grad. Som snart færdiguddannet kommunikatør må jeg bare sige: ’Well done’. Det er en enorm bedrift af kommunikatøren, nok også hjulpet godt på vej af et kæmpe millionkampagneapparat, hvis eneste formål det er at sælge endnu mere. Prøv at sige til dit barn, at 27.600 små Gurli-grise bliver slået ihjel om dagen. Det svarer til mere end ti millioner om året.
Det er ikke fordi, jeg synes, vi helt skal stoppe med at producere svinekød. Men vi skal stoppe måden, hvorpå vi gør det, og så skal vi være ærlige i måden vi kommunikerer på. For selvom man spiser dyr, må man i det mindste have respekt for deres liv, indtil de ender på spisebordet. Dyr er ikke produktionsenheder, men levende væsner, også grisen som paradoksalt nok, er et af de dyr, som ligner os mennesker mest.
Gør ligesom med cigaretter. Sæt grisene på forsiden.
Et godt eksempel er cigaretterne. Ingen er i tvivl om, at cigaretter er usunde. De reklamerer sågar med det på pakkerne. Ingen reklamerer dog med, hvordan grise pumpes med antibiotika, fordi en vanvittig produktion gør dem syge. Prøv at sætte et billede af 15 grise stuvet sammen på 10 kvadratmeter (normale forhold) på det hakkede svinekød i køledisken, og se, hvor mange der så køber det.
I stedet presser vi dem gennem en maskine, laver dem om til en lille sød bamsebjørn og giver dem med i madpakken til vores forsvarsløse børn. Som tidligere folkeskolevikar, synes jeg, det var synd for børnene, det gør jeg stadig, men nu har jeg mest af alt ondt af grisene.
