asger tobias brodtkorb
Privatfoto

Spiseforstyrrelser er ikke kun for piger: Asger var 195 cm og vejede 63 kilo – “jeg frøs hele tiden”

Piger fylder mest i statistikkerne, men drenge udvikler også spiseforstyrrelser. 27-årige Asger Tobias Brodtkorb er en af dem. Bogen ‘Selvbedrag’ handler om den på én gang værste og bedste tid i hans liv.

Asger Tobias Brodtkorb lever livet meget sort/hvidt. Det er “alt eller intet,” siger han. I en årrække fra han var cirka 17 år betød det, at han trænede ekstremt hver dag. Han stod op kl. 4 og gik igang. Hans måltider blev nøje afvejet, så han havde helt styr på sit kalorieindtag.

På et tidspunkt vejede han blot 63 kilo, og kiloene var fordelt på 195 cm i højden. Han var radmager. Måske vidste han det godt inderst inde, men på det tidspunkt havde han endnu ikke erkendt, at han var syg med en spiseforstyrrelse.

Han var jo en dreng.

“Dengang havde jeg det sådan, at spiseforstyrrelser kun var noget for kællinger og bøsser,” siger Asger Tobias Brodtkorb parodisk og understreger, at det virker skamfuldt at sige sådan nu, fordi det repræsenterer et “forældet og klamt” syn på sygdommen og personerne, der lider af den.

Spiseforstyrrelser rammer oftest piger og kvinder, men drenge og mænd rammes også. I Danmark lider 75.000 af en spiseforstyrrelse ifølge tal fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Langt størstedelen af dem lider af tvangsoverspisning, herefter følger bulimi og anoreksi.

Gad ikke vennerne

Asger Tobias Brodtkorb led af noget fjerde, nemlig ortoreksi, der defineres som en sygelig besættelse af at leve sundt. Med tiden gjorde hans psykiske sygdom ham i stedet decideret usund. Samtidig blev han mere og mere asocial.

“Jeg ikke gad være sammen med mine venner eller at være sammen med min familie, fordi jeg var så opsat på at følge min træning. Det er vildt at tænke på nu. Jeg var så undervægtig, at jeg gik rundt og frøs. Jeg tænkte “det kan ikke være rigtigt, at jeg skal have det så dårligt”,” fortæller han.

Billeder taget før og efter Asger Tobias Brodtkorb blev syg med ortoreksi. Privatfotos.

Efter en periode med tiltagende symptomer som angstanfald, hyperventilering og blackouts, der ofte skyldtes, at hans indre tidsplan skred, fandt Asger Tobias Brodtkorb ud af, at noget var helt galt.

Desværre var hans møde med behandlingssystemet ikke problemfrit. Med hans egne ord mødte han et kvindefokuseret system, der ikke passede til ham som dreng. Statistik er der også flest kvinder i behandling for spiseforstyrrelser.

Blot fire procent af de voksne, som var i behandling i 2017, var mænd ifølge LMS. En skævhed, Asger Tobias Brodtkorb i den grad kunne mærke.

“Når jeg sad til gruppeterapi ene mand sammen med 8-12 kvinder, og der blev talt til mig som om, jeg var en kvinde, så følte jeg mig ikke rigtig. Jeg fik bare bekræftet min følelse af, at jeg var forkert, fordi der ikke var noget for mig som mand i systemet. Det ramte mig,” siger han.

Hvad er ortoreksi?

Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet.

Det anslås, at 87.000 danskere mellem 15-74 år har symptomer på ortoreksi.

Kilde: LMS

Alligevel mener Asger Tobias Brodtkorb ikke, at piger og drenge nødvendigvis kræver forskellige behandlinger.

“Jeg er ikke ude efter en mandlig behandling ­– bare en behandling, hvor alle føler sig velkomne. Hvor der ikke bliver talt menstruation og æggestokke med mindre man også taler om impotens og dårlig sædkvalitet,” siger Asger Tobias Brodtkorb, hvis egen sædkvalitet er nedsat på grund af hans sygdom.

“Ethvert menneske burde have ret og adgang til lige den behandling, som han eller hun har behov for. En fyr skal ikke behandles som en kvinde. Ligesom en patient med prostatakræft ikke skal behandles for brystkræft, fordi det er mere “normalt” og udbredt.”

Sagen i egen hånd

Asger Tobias Brodtkorb tog efter sit eget møde med behandlingssystemet sagen i egen hånd og vendte hurtigt sin krise til noget konstruktivt ved at skrive bogen ‘Selvbedrag – Er spiseforstyrrelser for mænd?’, der handler om de år, hvor han led af ortoreksi.

Målet med bogen har fra start været at bryde med fordomme og at nå ud til de drenge der – ligesom ham – blev “væsentligt overset i systemet”, siger han.

“Jeg kan huske fra mig selv, at jeg ikke kunne finde nogen hjælp, som var rettet mod mænd. Behandlingen, som jeg var i i to år, omhandlede kvinder. Så jeg skrev bogen for at bryde med de her meget indædte forestillinger om, hvad er spiseforstyrrelse er,” fortæller han.

Selvom bogen skildrer de værste år af hans liv, beskriver han alligevel tilværelsen med ortoreksi som “de bedste år i mit liv”.

“Det var den vildeste tid, fordi jeg havde så meget styr på mit liv. Sådan føltes det. Det var ét stort fix at træne og gennemføre hver eneste dag, hvor alt var kontrolleret. Men det kan jeg selvfølgelig kun sige, fordi jeg samtidig understreger på det kraftigste, at det var et forfærdeligt liv. Et stort selvbedrag af falsk lykke, falsk kontrol og en generelt forskruet og helt igennem ødelagt hverdag. Men følelsen i selve øjeblikket var vild,” siger han.

Et af utallige billeder taget foran spejlet, mens Asger Tobias Brodtkorb var syg. Privatfoto

Til andre drenge, der sidder derude med en spiseforstyrrelse, er det vigtigt for ham at sige klart, at de ikke er alene.

“Dét er noget, mange af os mænd betvivler. For sådan kan det hurtigt komme til at føles, når man er mutters alene derhjemme, og alt er øv. Skriv til mig på Instagram, det er det, min profil er der for. Når først det er sagt højt, at noget er galt, erkender du samtidig problemet, og det er det første skridt.”

Rene mandegrupper

Hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), der gennem uddannelse og vejledning arbejder for at håndtere problematikker omkring spiseforstyrrelser, har man fokus på at imødekomme og opsøge drenge, siger vicedirektør Sabine Elm Klinker.

“Vi hører mange historier fra drenge om, hvordan de bliver mødt i behandlingssystemet, hvor de kan føle sig forkerte, fordi der ofte er tale om gruppebehandling med mange kvinder. Derfor er vi også opmærksomme i vores kommunikation om spiseforstyrrelser. I vores egen behandling kommer også vi til at køre rene mandegrupper for at se, hvad det kan gøre.”

Hun mener ligesom Asger Tobias Brodtkorb ikke, at der er behov for forskellige behandlinger til piger og drenge, men peger på, at drenge ofte opdager deres sygdom senere end piger.

“Mange drenge og mænd går længere med deres spiseforstyrrelse, fordi de ikke er opmærksomme på, at der er tale om en spiseforstyrrelse. Det er deres forældre og fagpersoner heller ikke altid. Så mænd er tit mere syge, når det bliver opdaget. Generelt er det med spiseforstyrrelser vigtigt at få hjælp hurtigt og tidligt,” siger Sabine Elm Klinker.

Find mere om
Footer graphics