’Euphoria’, ’Lady Bird’, ’Skam’, ’Sex Education’ og ’Call Me By Your Name’. Ja, listen med ungdomsfilm og serier er lang. Vi elsker at bruge flere timer på at se teenagere på rejsen mellem barndommen og voksenlivet.
Før øjeblikket er teaterstykket ’An Education’ opsat på Teater Republique. Du kender måske historien fra Lone Scherfigs populære film fra 2009, der oprindeligt er baseret på journalisten Lynn Barbers erindringer. I forestillingen møder vi den bare 16-årige Jenny, der drømmer så inderligt om at være sofistikeret. Den lyst bliver slet ikke mindre, da hun finder sammen med den ekstravagante livsnyder Simon, der er 20 år ældre end hende.
I stykket følger vi Jenny, mens hun med raske skridt forlader barndommen for at blive til nogen. Spørgsmålet er bare, hvad det er, ungdomshistorier som ‘An Education’ kan. Det har vi spurgt instruktøren bag forestillingen, Anna Balslev, om.
Hvorfor har du valgt at sætte ‘An Education’ op?
”Det kom ud af en interesse for ’ungpige-seksualitet’, hvor man fokuserer helt skarpt på, hvad det vil sige som helt ung pige at få vækket sin seksualitet og lyst. Jeg fandt princippet i den unge pige, der blev begæret meget interessant. Så jeg gik på jagt efter, hvordan man kunne fortælle historien fra pigens perspektiv. Det bliver jo hurtigt farligt, fordi den unge pige meget hurtigt bliver til et offer for andre menneskers begær,” fortæller Anna Balslev og tilføjer:
”Grænselandet mellem at man er en lille pige i bomuldsunderbukser, der bliver et begærsobjekt, er super spændende, fordi pigen i sig selv jo også har et begær. Man fokuserer så hurtigt på dem, der begærer hende.”
Hvad er det, der gør ungpige-seksualitet så interessant?
”Der er to ting. For det første tror jeg, at den unge pige typisk bliver seksualiseret meget tidligere, fordi kroppen udvikler sig tidligere. Man har en seksuel krop, der buler ud på et tidligere tidspunkt. Det andet går på synlighed. Hvis en lille dreng piller ved sin tissemand, så synes vi alle sammen, det er sødt. Men hvis den unge piges finger forsvinder op i hende, så er det ulækkert. Det lugter og alle mulige andre negative ting. Så der er noget i måden, vi håndterer ungpige-seksualitet på, som gør den udskammet. Vi har tendens til at pakke den unge pige væk, fordi vi er bange for, hvad der kan ske med hende. Hvem spørger eksempelvis deres datter, om hun kan onanere?”
I ‘An Education’ er vi netop vidne til den bomuldsunderbuksebærende Jennys seksuelle vækkelse samt seksuelle debut. Vi følger hendes rejse i 60’ernes England efter at være nogen. Og netop det, at den foregår i 60’erne kan jo med rette få en til at rejse spørgsmålet, om historien overhovedet er relevant i dag?
”Det mener jeg. Historien er jo en blotlæggelse af den unge piges længsel. Det synes jeg generelt ikke, vi taler særlig meget om. Hele historien bliver set igennem den unge piges forbløffede blik. Så det man skal tage med ud derfra, er portrættet og genkendelsen af ens egen teenagelængsel.
Den evige besættelse af ungdom
Men et er, hvad der gør ‘An Education’ til en spændende og relevant historie. Noget andet er, hvorfor teenagere fylder så meget i populærkulturen.
Hvorfor tror du, at coming of age-historier som ‘An Education’ er så populære?
“Alle handlinger foretager man, fordi man længes efter en identitet. Man vil gerne være en, der gør noget. Tiden er jo kendetegnet ved, at man begynder at flyve fra reden. Man vil vise, at man godt kan selv. Man har en sult og trang til at sætte sig i verden. Og det sætter det tidspunkt i ens liv to streger under. Alt man gør er identitetsskabende. Hvorimod med alderen kommer nuancerne. Man er ikke længere ”kun forelsket” eller ”kun ulykkelig,” fortæller Anna Balslev og fortsætter:
”Jeg tror, vi alle sammen har en sindssyg længsel efter den tid, hvor vi ikke havde nuancer. Derfor har vi alle nærmest en besættelse af ungdommen samt den første gang. De oplevelser er der aldrig noget, der kommer til at slå. Derudover når vi bliver ældre – sådan har jeg det selv – så får vi et behov for at vide, hvorfor man blev til den, man gjorde.”
Men hvad er det med ens ungdom, der er så besættende?
”Jeg tror, vi har en evig besættelse af ungdom på grund af forgængelighed. Der er ligesom to ben i det. Jeg tror, vi er besatte af første gang, vi følte noget. At genkende følelserne fra dengang og drømme om, hvad der kunne være sket. Det andet ben handler om, at vi har dødsangst. Vi har et behov for at fastfryse os der, hvor vi var allermest ferske og sprøde. For livet er noget, der forgå.”
En af de helst store forskelle på ungdommen og voksenlivet er ifølge Anna Balslev, at man har langt færre begrænsninger.
”Med alder og erfaring kommer også evnen til at lukke sig selv ned. Følelsen af, at der er intet i morgen bliver erstattet af forsigtige begrænsninger som ”det er sikkert ikke godt for mig”. Jeg tror, vi bliver mere fornuftige. Ikke dermed sagt, at vi ikke kan gøre vilde og impulsive ting, men så kan vi dagen efter have dårlig samvittighed, når vi møder ind på arbejdet. I ungdommen stiller man sig til rådighed for verden på en anden måde. Fordi verden er fuld af muligheder. Man kan blive hvad som helst. Der er voksentilværelsen noget mere kontrolleret” slutter hun.
Så hvis du vil genopfriske din egen teenagelængsel, kan du se ’An Education’ på Revolver frem til d. 9. februar.
Få en smagsprøve på forestillingen her:
