“Forestillingen er det hårdeste arbejde, jeg har lavet, siden jeg var udsendt og blev skudt på,” siger krigsveteranen Jonas Hjort Andersen på 32 år.
Jonas er en ud af de fem krigsveteraner, som medvirker i Betty Nansen Teatrets nye stykke ‘My Deer Hunter’, som har premiere 30. oktober.
Men det er ikke bare fem tidligere soldater, som spiller sig selv på en scene. I ‘My Deer Hunter’ udfordrer de deres egen PTSD, deres skam, manglende selvtillid og deres kamp for at vende tilbage til samfundet igen. I stykket vender de fem tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.
”Det er græsk drama, og det er store følelser, det her. Det er eksistentielt. En stor del af deres liv har de her krigsveteraner måtte lægge deres følelser langt væk, for det er ikke muligt at have følelser med i krig. Efterfølgende er de – ironisk nok – blevet lagt ned af deres følelser,” forklarer Tue Biering, som har instrueret forestillingen.
Han understreger, at ‘My Deer Hunter’ ikke bare er endnu en krigshistorie, men en grundlæggende fortælling om, hvad der sker med mennesker, der har været udsat for en livsforandrende begivenhed.
“På teatret og i samfundet har vi altid været draget af de her historier om krig, fordi det ligger så langt væk fra vores trivielle dagligdag med madpakker og pensionsrådgivning. Men det, jeg synes er spændende, det er at fokusere på alt det, der er uden om selve krigsfortællingen. Om, hvad der sker med et menneske, der har været igennem noget livsforandrende – og om det er muligt at vende tilbage til den, man var engang,” siger han.
En af de helt store udfordinger ved at være ramt af PTSD er, at det i sig selv er en stress-faktor at være i rum med mange mennesker på én gang. Og når man samtidig er centrum for alles opmærksomhed, bliver der virkelig prikket til angsten. Alligevel har de fem medvirkende sagt ja til at udfordre sig selv i håbet om at gøre andre klogere på deres “usynlige sygdom” og give os et indblik i deres kamp.
Titlen på stykket er selvfølgelig en reference til Michael Ciminos filmklassiker ‘The Deer Hunter’ fra 1978, hvor Robert de Niro, Christopher Walken og John Savage spiller tre venner, som tager til Vietnam og kommer hjem mere eller mindre ødelagt af krigen.
Stykket er produceret af teaterkompagniet Fix&Foxy, som arbejder med stykker kendetegnet af socialt engagement og formeksperimenter. Kompagniets første opsætning i 2005 var en “outsourcing” af nationalskatten ‘Elverhøj’ fra Det Kongelige Teater til Bangladesh, og den seneste forestilling på Betty Nansen var ‘Mod alle Odds’, hvor 22 børn fremskrev deres egen skæbne ud fra statistiske beregninger. For nylig har Fix&Foxy også vundet en Reumert for sin seneste forestilling ‘Dark Noon’ om forholdet mellem Vesten og Afrika.
Udover Jonas Hjort Andersen medvirker Palle Würtz, som var udsendt til Afghanistan i 2008 og 2012 som våbentekniker og sektionsfører, Andreas Agtbøl, som var udsendt til bl.a. Afghanistan, Sara la Cour, som var i Irak i 2006 som spejder med primær skyttefunktion og Nicolai Stokholm, 50 år, som i alt har været udsendt syv gange.
Forestillingen blev oprindeligt stoppet på grund af corona-nedlukningen blot tre uger inden den planlagte premiere i april. Men nu er ‘My Deer Hunter’ altså klar til premiere med et tema, som vil kunne holde de fleste søvnløse om natten.
“Jeg drømmer om bare en enkelt dag, hvor jeg ikke tænker på at tage mit ege liv,” siger 36-årige Palle Würtz.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk
