reconstruction

Tendens: Unge under kniven for at ligne deres selfies

De mange apps og SoMe-filtrer, der giver dig mulighed for at photoshoppe billeder af dig selv, er med til at skabe psykiske lidelser.

Flere og flere unge under 30 år får plastikkirurgi for at ligne deres retoucherede selfies – og tendensen kan dække over en psykisk lidelse. Ud over hundeører, enhjørningehorn og kattenæser tilbyder Snapchat og Instagram også filtrer, der glatter hud ud, ændrer øjenfarve og gør ansigtet tyndere og smallere. Der ud over er der dukket et hav af apps op, som tilbyder unge piger “plastik kirurgi”.

surgery-apps

Ifølge plastikkirurger, så tager patienter ikke længere billeder af kendte med ind til konsultationer som reference, men fotoshoppede billeder af dem selv. De vil have tydelige kindben, store læber, hvide tænder og smallere næser. I kølvandet på alle de nye photoshopmuligheder og apps er der dukket en ny psykisk lidelse op som forskere kalder “Snapchat dysmorphia”.

Om tendensen siger plastikkirurg Marie Louise von Sperling:

“Det er helt tydeligt, at folk nu til dags er meget optaget af “hvordan de ser ud”, og bliver meget opmærksomme på ting ved deres udseende, da de i langt højere grad eksponerer sig selv via sociale medier og derfor ser sig selv med dobbelthage, rynker, tykke lår eller stor næse. I vores tid ofrer mange mennesker flere penge på sig selv end på at indrette hjemme. Forstået på den måde, at man hellere bruger penge på personlig træning, botox og nye bryster end på et højskoleophold, en ny fladskærm eller nyt sengetøj. De unge fotoshopper billederne på de sociale medier, og der er opstået en ny type kropsforstyrrelse, der kaldes Snapchat dysmorfi, der i er familie med Body Dysmorphic Syndrom (BDS). BDS betegner en psykisk lidelse, hvor man har en meget forvrænget opfattelse af sin egen krop. Problemet fylder meget og patienten er overfokuseret, og tillægger kropsopfattelsen alt for meget energi (og ikke bare hvad de fleste mennesker oplever nu og da “som en dårlig dag”). Snapchat Dysmorfi er udtryk for en dysmorfi hvor folk gerne vil ligne de udtryk, de skaber med filtre på billederne. Fx de lidt tegneserie-agtige ansigter, man kan lave på Snapchat, hvor øjnene gøres lidt større og hagen mindre, så man faktisk ligner en mus eller et dådyr.”

– Er det også en stigende tendens i DK?

“Vi kommer ikke udenom, at sociale medier også i Danmark har kæmpe indflydelse på normen for, hvad skønhed er, og hvordan man skal se ud. Mange mennesker “lever på de sociale medier” i en illusion om, at filtre og retouchering er virkelighed. Det skaber høje forventninger til, hvad “normalt” er og hvad “det optimale er”. Mange forventer et perfekt resultat efter behandlinger ud fra det perfekte billede, som de har skabt eller set på de sociale medier. Det er problematisk. Virkeligheden er rå, levende og uperfekt – alt for mange stiller for høje krav til sig selv ud fra sociale medier.”

– Kan man nægte at give behandlingerne?

“Man kan altid nægte at behandle en person, hvis man finder vedkommende uegnet. Fx hvis forventningerne er for høje og personen har urealistiske mål. Så ender både patient og behandler med et utilfredsstillende forløb. Ca 8% af patienter, der ønsker behandling, lider af en form for forvrænget kropsbillede (Body Dysmorphic Syndrom/Snapchat dysmorfi). Dem skal man sortere fra i sin konsultation, da de er bedre tjent med andre former for hjælp (psykolog og lignende).”

– Er det en psykisk lidelse, som kræver behandling?

“Begge lidelser i kræver behandling, ja, og det er ikke kirurgisk, men psykologisk.”


Fakta om Plastikkirurgi

Plastikkirurgi har intet at gøre med det syntetiske hårde eller bløde materiale, som f.eks. spande eller poser er lavet af. Plastik – som kommer af det græske plastikos – betyder “kunsten at forme et materiale” – i dette tilfælde menneskets væv og hud. Kirurgi er det at foretage operative indgreb for at behandle sygdomme, skader, rette legemsfejl eller af kosmetiske årsager. Derfor “plastikkirurgi”

Hvor mange får foretaget kosmetiske operationer?

Der findes ingen præcise tal på plastikkirurgiens udbredelse i Danmark. De fleste kosmetiske plastikoperationer bliver udført på private klinikker og er brugerbetalte, og klinikkerne har ikke pligt til at indrapportere operationerne til det offentlige. Derfor er alle tal og viden baseret på skøn, frivillige indberetninger fra de opererende læger selv samt spørgeundersøgelser af patienterne eller klinikkerne. Den kosmetiske plastikkirurgi kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Men det var først i løbet af halvfemserne, at man for alvor fik øjnene op for muligheden herhjemme, og siden årtusindeskiftet er antallet af skønhedsoperationer eksploderet både herhjemme og i udlandet.

(Faktalinket Kosmetisk plastikkirurgi, udarbejdet af cand.mag. Madeleine Saunte.)

Footer graphics