Jeg har lige opsagt min kabel-tv-pakke. Det har været længe undervejs, for jeg ser helt ærligt aldrig noget live på tv mere, det skulle da lige været nyheder. Men flow-tv virker som et glimrende sted at spare, når nu inflation, energipriser og boligmarked har spist min løn.
Beslutningen fik mig til at se på, hvad det egentlig er, som de reklamefinansierede tv-kanaler i Viasat-familien byder på her i 2022. For mens hele standen af danske kulturjournalister og anmeldere (med rette) har travlt med at gennemanalysere hver eneste lille tv-nyheds-prut ovre hos skattebetalte DR og statsejede TV2, så lever TV3-kanalerne et stille liv med radiotavshed fra omverdenen på flow.
Her på redaktionen modtager vi jævnligt pressemeddelelser med sæsonens program for TV3, 3+ og så videre, men kigger man ned over menuen, står den altid på gennemtyggede, forældede og røvkedelige formater som ’Familien på Bryggen’ (sæson 20), ’Luksusfælden’ (sæson 29), ’Robinson Ekspeditionen’ (sæson 23), ’Paradise Hotel’ (sæson 18), ’Til middag hos’ (sæson 11), ’Forsidefruer’ (sæson 11) og ’Mit plastikmareridt’ (sæson 9).
Og det kan da godt være, at det var vældigt nytænkende med ’Fangerne på Fortet’ og hende Monique med tigerhovedet, da det blev lanceret i 1993, men hvad skal vi dog bruge det til i 2022?
Det virker ualmindeligt uambitiøst med den endeløse række af gentagne format-tv-produktioner, der stort set alle er skåret over samme læst: Nogen gør noget, det kan være et ungt par i ’’Boligkøb i blinde’, som pakker en flyttekasse. Klip til at vi ser dem blive interviewet: ”Ja, det var rigtig hårdt at pakke flyttekassen.” Klip tilbage til at de bærer flyttekassen. Klip til interview hvor de siger: ”Kassen var rigtig tung” – og så videre.
Det er en utroligt kedelig og monoton måde at lave tv på. Dramaturgien er den samme hver gang.
Det mærkelige ved de bagudskuende reality-og dokudrama tv-formater er, at der jo sker enormt meget med tv-serier generelt i de her år, hvor der virkelig bliver eksperimenteret og investeret i serieformatet. På streamingplatformen Viaplay, som alle TV3-kanalerne jo er i familie med, bugner det med ambitiøse formater som den nye ’Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ med Connie Nielsen, Jonas Risvigs ’Drenge’ eller samarbejdet med Lars von Trier om ’Riget Exodus’. Så ambitionerne og modet er der, bare ikke på flow-kanalerne.
Man kan sagtens forklare de dovne tv-pakker med, at der jo er seere til Linse Kessler og ’Forsidefruerne’, og at man ikke kan tage lige så store chancer som hos DR, der får penge fra staten. Men jeg vil alligevel argumentere for, at TV3-kanalerne burde turde bare lidt mere og lade nogle af sølvbryllupsformaterne dø nu og prøve noget nyt. Måske endda få nye kunder i live-tv-butikken?
Der er jo ingen, der gider signe up til så gammeldags et programudvalg midt i en global tv-revolution.
Måske skyldes idéfattigdommen, at man i TV3-familien har sin grundforretning på plads med de mange sportsglade fodboldfans, som betaler i dyre domme for at se deres kampe med rigelige mængder konstant reklameafbrudt op- og nedtakt på flow. Tilsat en voksende business med Viaplay, som er Danmarks fjerdestørste streamingsplatform, og breder sig i Europa, Storbritannien og Canada.
Man kan også argumentere for, at DR med deres ’Den Store Bagedyst’, ’Gift ved første blik’ og ’Alene i vildmarken’ gentager formater, som de ved fungerer. Men DR satser så også på alt muligt andet nytænkende tv og havde modet til at lukke ’X Factor’, da man havde kørt tilpas mange sæsoner af formatet.
Det eneste lidt nye, jeg kan få øje på hos TV3-familien, er programmet ’Syng min sang’, som lader til at være en kombination af ’Toppen af poppen’ og ’Til middag hos’, i øvrigt med de samme deltagere, som synger jazzede, hyggelige versioner af hinandens gamle sange, og dermed ikke er sådan synderligt nytænkende.
Så hvor bliver fornyelsen og modet af hos TV3-kanalerne? Jeg foreslår et Øråd i den kreative ledelse, eventuelt akkompagneret af noget Enya-agtig actionmusik, hvor man finder ud af, hvem der skal stemmes hjem fra Jenagade, og hvem der kan finde på noget nyt at fodre seerne med for deres minimum 3.500 kroner om året.
Sæt i gang!
