Journalist-makkerparret Tony Scott og Tue Blædel lavede i foråret sæson to af podcasten ‘Under nålen’ på Heartbeats. En podcast som netop er blevet omskrevet i bogform. Bogen af samme navn samler de 20 bedste og mest intime fortællinger om kendte ansigter, der alle har dét tilfælles, at de har valgt at lægge sig under nålen. Historierne akkompagneres i bogen af Jan Grarups billeder af hvad det hele handler om: Tatoveringer.
Hvorfor valgte I at udvide konceptet med en bog?
Tue Blædel: “Det gjorde vi faktisk heller ikke – det gjorde et forlag. Når jeg ser bogen nu, kan jeg jo godt se, at det er en god idé. Jeg ville bare ønske, det var os, der havde fået den først. Det er jo så åbenlyst visuelt, at det bare handlede om at finde de bedste historier fra podcasten, tage nogle gode billeder og lægge det hele sammen i en bog. Nu får læserne dét, som vi selv fik ud af at sidde i studiet og optage podcasten. Hvor vi kunne se tatoveringerne, mens vi hørte de gode historier blive fortalt.”
I fik begge jeres første tatovering i forbindelse med podcasten. Hvorfor har I ikke gjort det før?
Tue Blædel: “Personligt er tatoveringer aldrig rigtig noget, jeg har dyrket. Det er ikke noget, jeg på den måde har været bestemt betaget af. Det blev født ud fra en mission om at finde frem til de gode historier. Det er dét, vi altid har gået op i. Og så fandt vi undervejs ud af, at tatoveringer egentlig også er meget sjove.”
Tony Scott: “Jeg tror bare, det har været kombinationen af at være sygt ubeslutsom og ikke kunne committe sig til et motiv. Samtidig med at holdningen til tatoveringer hele tiden ændrer det sig. Så var det moderne, så var det ikke moderne. Og da jeg var yngre, var jeg meget optaget af at være moderne. Nu er jeg bare pisse ligeglad. Så nu har vi bare gjort det for vores egen skyld – for sjovs skyld. Man skulle jo heller ikke sidde tilbage og ikke have gjort det.”
Har I planer om at tilføje flere til samlingen?
Tony Scott: “Det kunne jeg godt finde på – under en eller anden rejse, hvor vi var afsted sammen – at få sådan en travel-tattoo.”
Tue Blædel: “Det er jo det næste step fra at man køber en køleskabsmagnet, eller man altid går ind til den lokale frisør når man er ude og rejse. Der er det her ligesom next-level rejsesouvenir.”
Hvordan er det at tale med folk om deres tatoveringer?
Tue Blædel: “Meget intimt. Man kommer ind i folks intimsfære vildt hurtigt. Men man gør det med en velvilje. De kan næsten ikke slippe uden om det. Og det er dét, der er genialt ved konceptet, hvis vi må sige det selv. Folk har taget stilling til, at de gerne vil snakke om det på et eller andet tidspunkt. Måske bare ikke som det første. De tager lige en dyb indånding, men så er man der også. Det var ligesom at finde nøglen til de gode historier.”
Tony Scott: “Når man på en sommerdag ser tatoveringerne titte frem under t-shirten, så har man også lov til at spørge ind. Det ville jo være underligt bare at spørge “hvad er dit forhold til din far?” Men hvis du har et hjerte på armen med “far” skrevet ind over, så får man lidt en ret til at snage. Hvilket egentlig er meget nice.”
Hvorfor tror I der er så mange der vælger at blive tatoveret?
Tony Scott: “Vi er jo nogle væsner, som enormt godt kan lide at iscenesætte os selv. At få tatoveret noget på kroppen er det ultimative Facebook post, som man bærer rundt med sig resten af sit liv. Man gør det jo, fordi man gerne vil være noget, fortælle noget om sig selv. Så det er jo sådan en ekshibitionistisk øvelse i større eller mindre grad.”
Tue Blædel: “Og så er det én af de få ting, du kan gøre, som du ligesom ikke kan lave om. Dem er der ikke så mange af i livet. Det tror jeg også tiltrækker i en tid, hvor alt kan laves om og fortrydes. Det tror jeg især også mange unge mennesker godt kan lide ved at få lavet tatoveringer. For der er det hele så flydende. På den måde kan man være meget voksen og tage en beslutning som er mere eller mindre evig.”
Tony Scott: “Det er lidt en uafhængighedserklæring. Vi var så lidt sene om at gøre det, men det er også okay, jeg har ikke travlt.”
