Alle kan huske, hvad de lavede den 11. september 2001, da flyene fløj ind i World Trade Center. Man husker billederne i tv’et og underlige små detaljer fra ens eget lille liv. For fra den dag var verden ikke længere den samme.
Det var den heller ikke efter den 9. december 1989 for de mennesker, som var i familie og venner med Marcela Miere, der blev dræbt af en ukendt gerningsmand i Avedøre. De husker også alt.
Det erfarer man i DR-podcasten ‘Marcela 1989’, som gennem samtaler med hendes efterladte søstre og venner fra gymnasietiden fortæller historien om, hvem den 17-årige, chilenskfødte kvinde fra Ishøj egentlig var som menneske. Og hun var efter alt at dømme noget helt særligt; lidt punk, med læderjakke, langt sort hår og hang til The Cure og dystre digte. Men mest af alt, fornemmer man, at Marcela Miere var noget af det smukkeste, man kan forestille sig.
Det skyldes dels, at podcasten er fortalt af Rune Mielonen Grassov, som selv gik på gymnasiet med Marcela Miere, og i al hemmelighed var forelsket i hende. Det er med til at give fortællingen et særligt, personligt præg, for eksempel når han gengiver små forlegne samtaler, han har haft med hende, eller om dengang hun med svidende ærlighed fortalte ham, at hans guitaroptræden med Beatles’ ‘Blackbird’ til skolekoncerten ikke lød særlig godt.
Men de personlige anekdoter hverken dominerer eller forstyrrer. Til gengæld kan han netop på grund sin egen relation og adgang til Marcela Mieres bekendte bidrage med en enorm detaljerigdom i det tidsbillede, som males frem gennem podcasten – og som i øvrigt monteres elegant med arkivmateriale fra radio og tv plus en del musikalsk weltschmerz anno 1989 fra The Cure, Sort Sol og Joy Division.
Det er tankevækkende, at et så ungt menneske som Marcela Miere nåede at sætte et så stort aftryk i verden på så kort tid. Og det er fascinerende i løbet af podcastens fire afsnit at få indblik i hendes historie og væsen som barn af chilenske forældre, der tilfældigvis kom til Danmark, fordi faren blev landsforvist.
Der er samtidig noget respektfuldt og smukt over den måde, podcasten ærer Marcela Mieres minde på ved at rette fokus på hende fremfor den tragiske begivenhed, der blev hendes endeligt.
Drabet på Marcela Miere fyldte i dagspressen dengang og er siden blevet beskrevet vidt og bredt i forskellige sammenhænge, men den her gang vendes true crime-formatet på hovedet, og det er der kommet en meget rørende og anbefalelsesværdig podcast ud af.
LÆS OGSÅ:
