Kunne man forestille sig, at den traditionelle konfirmation inden længe blive overhalet af ‘non-firmationer’ og forskellige alternative overgangsritualer? Måske.
I hvert fald er der stærk stigende interesse for det ikke-religiøse alternativ til den kristne konfirmation hos foreningen Humanistisk Samfund. I 2017 konfirmerede de 120 unge, og det næste kuld af konfirmander bliver på 260.
“Vi oplever en stigning på 30-40 procent om året. Vi gør vores bedste for at følge med efterspørgslen, men lige nu kan vi ikke holde trit”, siger Tue Bo-Chassé, der står for foreningens konfirmationsceremoni.
For to år siden kunne unge kun blive humanistisk konfirmeret i København og Århus. Næste år vil ceremonien blive tilbudt i seks byer og formentlig flere derefter.
Overbookede ventelister
2019-holdene er for længst bookede, og ventelisterne er så overfyldte, at man ikke længere kan skrive sig op til at blive alternativt konfirmeret til foråret.
“Jeg lukkede ventelisten for Storkøbenhavn, da der stod cirka 50 personer på listen, fordi det ikke er realistisk, at vi kan håndtere flere. Og det var i juli,” fortæller Tue Bo-Chassé.
Kun på Bornholm kan konfirmander stadig melde sig til, og det hold er især oprettet for at give desperate ansøgere fra andre landsdele, der kom for sent til lokale hold, en chance til at hoppe på.
Foreningen har ingen reklame gjort for konceptet. Talsmanden vurderer, at populariteten simpelthen skyldes ‘ringe-i-vandet’-effekten: Jo flere mennesker, der bliver bekendt med fænomenet og har været gæst til en humanistisk konfirmation, jo større søgning oplever foreningen.
Indhold med mening
I modsætning det traditionelle kristne tilbud om en konfirmation i Folkekirke-regi, referer man hos Humanistisk Samfund ikke til en gud eller almægtig kraft. Her er livsanskuelsen humanistisk, og det er op til mennesket selv at give livet værdi ved at udfolde sig og ved at indgå i positive fællesskaber.
Tilbuddet om at blive humanistisk konfirmeret indebærer, foruden den egentlige ceremoni, et forberedende kursus over to weekender med socialt samvær og samtaler om etik, normer og værdier.
“Det er et ret oplagt tilbud med positivt indhold for dem, der ikke er religiøse, men samtidig føler, at en non-firmation, som jo bare er en fest, ikke er nok,” siger Tue Bo-Chassé.
Han tør ikke skyde på, præcis hvor mange humanistiske konfirmander, der kunne have været i 2019, hvis foreningen kunne modtage alle, der gerne ville, men vurderer, at der er tusindvis af danske teenagere, der kunne være interesserede i en humanistisk konfirmation, hvis de kendte til muligheden.
“I Norge, som vores forening er inspireret fra, er tallet oppe på 10.000 om året”.
Undervisere søges
Grunden til, at Humanistisk Samfund halter bagefter den stigende efterspørgsel, er manglende personale til at forestå kurserne. Opgaven bliver afholdt af foreningens egne medlemmer, og ofte melder forældre sig som praktiske hjælpere til weekenderne.
“Vi vil meget gerne kunne tilbyde flere at deltage i vores ceremoni. Men skal vi oprette flere hold, må flere frivillige melde sig, enten nuværende eller nye medlemmer,” siger Tue Bo-Chassé.
Selve den humanistiske konfirmationsceremoni foregår ofte i et teater eller et andet stemningsfuldt sted. Den varer fem kvarter, og der er taler, fællessang og band, og konfirmanderne skal fremføre et fællesindslag, som de selv har lavet. Til slut får de unge hver en rose, et diplom og en kopi af menneskerettighederne.
“Jeg kan godt lide tanken om en humanistisk konfirmation, fordi det er fedt, at man kan lære noget, der ikke bare handler om verden ifølge kirken. Så ja, det er da lidt ærgerligt, at der ikke er plads,” siger Alfred Sørensen på 14 år fra Frederiksberg, som er en af de unge, der i år gik forgæves på grund af den store efterspørgsel.