Hvor stor en festabe er du?
”Jeg er ikke en stor festabe, fordi jeg egentlig er et ret disciplineret menneske. Da jeg var ung, og de andre gik ud tre gange om ugen, gjorde jeg det måske én gang. I dag går jeg ikke meget i byen, men når jeg først er til fest, så aber jeg igennem. Jeg har dog aldrig dyrket natklubber, men er mere til barer og private fester. Så målt på interval er jeg nok ikke nogen stor festabe.”
Er du den samme person, når du er ædru, og når du er fuld?
”Ja, jeg skifter ikke grundlæggende personlighed med alkohol. Jeg er dog en gladere, mere snakkesalig og klart mere dansende udgave af mig selv. Min J-Lo på dansegulvet kører bedre, når jeg er fuld. Og hvis nogen er så taktløse at tage billeder af mig på et dansegulv, kan jeg se, at jeg føler sangen helt vildt. Det er noget med armene overhovedet og poses. Min franske kæreste spurgte mig faktisk, hvorfor danskerne altid peger mod himlen, sådan med strittende pegefingre opad, når vi danser, og jeg kan ikke svare på det. Men det er mig. Jeg bliver lidt utryg over mennesker, der skifter helt karakter med alkohol, sådan totalt kontroltab og savlende, eller mænd der bliver semi-voldelige, når de drikker, det bryder jeg mig virkelig ikke om. Der er dog tendens til, at jeg taler flere fremmedsprog, når jeg er fuld. Mine venner fortæller, at jeg engang har haft en lang samtale på polsk på et pizzeria på vej hjem fra Vega. Og mit tysk er også urimeligt godt, når jeg er fuld. Så jeg slipper nogle hæmninger, kropsligt og sprogligt.”
Hvad synes du, gør natten speciel i forhold til dagen?
”Natten er et andet rum, som vi går ind i, hvor man må lidt mere. Man tillader sig mere. Alt er også mere eventyrligt om natten. Da jeg var meget ung og lidt fuld og på vej hjem fra en fest en nat i Paris, brød jeg sammen med en fyr ind i Tuileries-haven. Der har jeg været 10.000 gange før, men det var helt magisk om natten. Når man går rundt med en sød fyr i en smuk park om natten, så bliver det nærmest et digt. Så natten er en slags fremkaldervæske for romantik og poetiske oplevelser. Det sidste år med lockdown i Paris har mine elskede nætter været stjålet, og det har været frygteligt. Vi havde jo ægte udgangsforbud, og det har givet mig en stærk følelse af klaustrofobi – visheden om at være spærret inde. Jeg lever normalt meget af mit liv udenfor mit hjem, både privat og arbejdsmæssigt, så lockdown har været svært. Jeg har brugt meget tid på min lillebitte altan i Paris og er blevet nære veninder med min nabo Valéry, som jeg ellers kun havde sagt bonjour til i tre år. Men pludselig drak vi aperitiffer på vores altaner og skålede.”
Hvordan ville du feste på fredag, hvis Corona ikke fandtes, og alt var muligt?
”For mig begynder en god fest altid med et måltid. Så vi er på en god restaurant med god mad, gode vine, gode desserter og gode cocktails – gerne udenfor på terrassen. Så kan vi let glide fra måltidet over i resten af natten. Fest begynder med civiliseret samtale, og så kan det hele gradvist gå i opløsning. Det ville være skønt med mange cocktails og lidt dans. Jeg får stress af klubber med folk på stoffer, men jeg er virkelig god til brune værthus. Så vi går videre på sådan et, Bo-Bi Bar eller Andy’s Bar eller Cafe Intime. På sådan en bar kan man tale sammen, men der er også rum til, at tingene bliver tossede, og man falder i snak med andre mennesker. Jeg har en regel med mine venner om, at hvis der bliver spillet John Farnhams ’You’re the Voice’, så skal vi altid op at stå, helst på stole, og skråle med. Det er vores sang, så den bliver selvfølgelig spillet, og folk omkring os synes denne aften, at vi er uimodståelige og ikke irriterende. I en brandert opstår der ofte en egen logik, hvor tingene går fra skøre til det surrealistiske. Det giver de bedste fester”.
Kan du så huske din vildeste brandert?
”Ja, det er måske en atypisk brandert-historie, men en af mit livs bedste fester var, da jeg blev 40. Vi fejrede det en sommeraften, og jeg havde inviteret hele min familie i De Små Haver på Frederiksberg. Jeg er vild med rødternede duge og kulørte lamper, og at det ikke er så fimset og gourmet-fint, så jeg havde arrangeret krebsegilde for familien. Vi fik straks udleveret fjollede papirshatte og blev helt fedtede af spiseriet, og der var masser af fadøl og hvidvin.”
“Jeg havde hyret et partyband, der uanset, om de spillede Vaya con Dios eller Medina, lød ens. Og det var helt perfekt til den aften. Pludselig rejser min tante Kirsten sig, der har dårligt helbred, og i et næsten bibelsk øjeblik smider hun krykkerne fra sig og begynder at danse med, mens vi klapper alle og danser rundt om hende. Og jeg husker, at jeg bare var helt, helt lykkelig, omgivet af min fulde, dansende familie. Senere tog min nevø og jeg i byen og mødtes med nogle venner på en bar, og jeg startede aftenen i sådan en flot gul sommerkjole, men har et billede fra sent om natten ude på et toilet omgivet af mærkelige mennesker, blandt andet nogle fyre fra mit træningscenter, hvor jeg mest ligner Christiane F med kjolen hængende om skuldrene… Men jeg husker at gå hjem gennem den danske sommermorgen med fuglekvidder og solopgang, der var vist endda en flirt med, og føle mig som verdens heldigste menneske, og at alt bare var perfekt.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
