retouchering
Foto: Shutterstock

Skønhedsløgnen: Christiansborg går til kamp mod digital retouchering for at hjælpe unge

Med mærkatet ‘no retouch’ ønsker SF et modspil til det photoshoppede skønhedsideal, som især børn og unge møder overalt på de sociale medier og i reklamer.

Den lange, slanke, stramme krop, der aldrig har set skyggen af en bums, en bule eller en dobbelthage, overdynger reklamesøjlerne, magasinerne og de sociale medier og stiller skønhedsbarren tårnhøjt. Men vi ved det jo alle sammen godt: Den er falsk! Eller i hvert fald kraftigt forskønnet.

For teknologiens photoshop, filtre og retouchering muliggør en “perfekt” og salgbar krop, og debatten om rimeligheden af kropsidealsidealerne og reklamernes fremstilling af skønhed har efterhånden kørt længe. Men det er stadig ikke nemt at gennemskue, hvilke reklamer der afbilleder “ægte” kroppe, og hvilke der ikke gør? Og det skal laves om på nu, lyder meldingen fra Christiansborg.

I et nyt beslutningsforslag foreslår folketingsmedlemmerne Karina Lorentzen og Jacob Mark fra SF nemlig en frivillig mærkningsordning for reklamer og andre billedemedier. Med mærkatet ‘no retouch’ kan beskuren forsikres om, at der ikke er blevet brugt retouchering på det pågældende billede.

SF ønsker, at mærket skal træde i kraft allerede 1. januar 2022, og at det skal fungere på samme måde som Astma-Allergi-mærket og økologimærket, der længe har hjulpet forbrugeren med at skille skidt fra kanel.

‘No retouch’-mærket kan være et behjælpeligt middel i identifikationen af de reklamebilleder, der gør brug af den manipulerende retouchering, og de der ikke gør. ‘No retouch’-mærket findes allerede, men mangler politisk opbakning – noget SF altså vil lave om på nu.

Bedre trivsel for de unge

Det er særligt det skævvredne syn på kroppen hos børn og unge, der foruroliger SF. Børns Vilkår udsendte i 2020 en rapport, der påviste, at 38 procent af piger i 9. klasse jævnligt redigerer deres billeder, inden de lægger dem op på de sociale medier.

Billedmanipulation er altså ikke længere bare et redskab, som den pengesultne reklameindustri benytter, men er også blevet fast inventar hos den unge SoMe-forbruger – og tydeligvis et middel, der bruges på teenageværelset i forsøget på at opnå illusionen om et mere “perfekt” udseende.

“Forslagsstillerne håber gennem et mærke som ‘no retouch’ at få skabt en nuanceret og mere realistisk debat om kropsidealer, så vi kan tage et socialt ansvar digitalt og skabe, eller nudge, til bedre mental trivsel for alle vores unge,” fremgår det af SF’s beslutningsforslag.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics