Internettet går lige nu amok over et tilsyneladende mirakel. Historien handler om den 23-årige amerikaner Kristopher Boesen, for hvem livet ændrede sig brat, da han i glat føre mistede kontrollen over sin bil og kørte ind i et træ. Ulykken gjorde ham lam fra halsen og ned uden udsigt til forbedring.
Som så mange andre lamme kunne Kristopher Boesen forvente at leve resten af livet i en kørestol med maksimal støtte til alle aspekter af tilværelsen.
Tilfældet ville dog, at Kristopher Boesen blev tilbudt en meget eksperimentel stamcelle-behandling hos forskere i det amerikanske firma Asterias med støtte fra Californiens stamcelle-agentur CIRM. Ifølge agenturets egne oplysninger virkede behandlingen så effektivt, at Kristopher Boesen allerede efter tre uger begyndte at kunne bevæge overkroppen igen. Efter to måneder kunne han selv tage telefonen, selv betjene sin kørestol, selv børste tænder og spise uden hjælp.
Det er dette mirakel, der går verden rundt, selvom selve nyheden er mere end to år gammel.
Agnete Kirkeby, lektor i stamcelle-biologi på Københavns Universitet, medgiver overfor Heartbeats, at denne type historier ikke længere er fantasitækning. Blandt andet kan man se en officiel video fra 2017 med en anden ung fyr, hvis historie har mange ligheder med Kristopher Boesens. Se den herunder.
Men Agnete Kirkeby er alligevel skeptisk overfor mirakelhistorien, der giver verden stamcelle-håb. Det amerikanske forskerhold i Asterias har nemlig endnu ikke udgivet videnskabelige artikler om deres arbejde, og det falder ikke i god jord i det akademiske miljø:
“Jeg kender udmærket til forsøget. Da de offentliggjorde deres første forsøg i 2010, ventede vi over hele verden i spænding på den videnskabelige data. Men vi har stadig ikke set noget. Hverken fra den case, du nævner, eller fra de første forsøg, og det tyder på, at det ikke er gået, som de havde forventet. Jeg forventer dog, at de data kommer på et tidspunkt, nu hvor de valgte at udsende en pressemeddelelse”, fortæller hun.
Forskerkollegaerne er altså tilbageholdende med begejstringen, når holdet bag Kristopher Boesens behandling endnu ikke har offentliggjort deres data:
“Men dermed ikke sagt, at man ikke godt kan have patienter, der f.eks. har fået en smule bedre motorik. Det kan også sagtens være, at mange af deres patienter har fået det bedre, men rent videnskabeligt er der et stykke vej derfra og til at sige, at behandlingen generelt virker”, mener Agnete Kirkeby.
Ifølge stamcelle-agenturet CIRM’s seneste opdatering er ingen af patienterne i stand til at gå. Men som de skriver, så gør det også en kæmpe forskel at kunne børste sine egne tænder igen. Og det kan de have ret i, også selvom et sådan resultat måske ikke er så mirakuløst, at det vil imponere forskerkollegaerne.
Fremskridt for blinde, diabetes– og Parkinson-patienter
Agnete Kirkeby forsker selv i stamceller til behandling af Parkinson, der er en lidelse, hvor hjernen mister nerveceller. De skadede og mistede nerveceller forårsager de ukontrollerede rystelser, vi forbinder lidelsen med.
Her kommer stamceller ind i billedet. For eftersom stamceller er en slags menneskelig grundcelle, der kan blive til alle andre celler, prøver man ved Parkinson at lave dem til nerveceller i hjernen eller til nerveceller i ryggen ved rygsøjleskade, som den Kristopher Boesen fik efter biluheldet.
Stamcellerne udvikler man fra befrugtede æg, men man har kun brug for en meget lille del, da cellerne kan dele sig uendeligt herefter. For eksempel bruger det amerikanske forskerhold celler udvundet af det samme æg helt tilbage i 1998, og de samme celler benyttes også af mange andre forskergrupper verden over.
På grund af stamcellernes enestående egenskab til at blive til nye celler overalt i kroppen, er stamceller for længst blevet udråbt som mirakelkur, hvis anvendelse kun kender den begrænsning, at man bliver nødt til at forske i lang tid, så man kan lære at ‘styre’ eller programmere cellerne til at blive præcis de helt rigtige typer af celler.
Da vi spørger, om det er så fantastisk, som det lyder, er Agnete Kirkeby klar i mæglet.
“Ja”, konstaterer hun. “Potentialet er der. Faktisk er der på blindhed offentliggjort positive data som det første i verden. Patienterne var fuldstændig blinde, og nu har man fået dem til at kunne læse sætninger. Det ser meget lovende ud. Også på Parkinson er der påbegyndt patientforsøg i Japan og New York, mens vores hold i 2020 selv begynder forsøg i Sverige,” fortæller hun.
Hun understreger dog, at der stadig er en del år til, at vi kan forvente en stamcelle-behandling på det danske marked:
“Det tager forfærdelig lang tid at blive klog på, hvordan man styrer cellerne helt korrekt, så de bliver til den ene ønskede celletype ud af de tusindvis af forskellige celletyper, vi har i kroppen. Derudover er der lovgivning om, at vi skal sikre os, at der ikke er alvorlige bivirkninger. Det tager også tid. F.eks. skal vi efter indsprøjtning af stamceller vente flere år på at sikre os, at de nu også forbliver de celler, vi har bedt dem om at være”, siger hun.
Selv om miraklet måske ligger lidt længere væk, end hvad man kunne håbe på, så er det ikke længere science fiction. Da vi spørger Agnete Kirkeby om en tidshorisont på, hvornår den almindelige dansker kan få stamcelle-behandling, vover hun et forsigtigt bud:
“Det er svært at forudsige. Men på Parkinson-behandlingen vil der nok gå seks-syv år, før det er frit tilgængeligt på markedet”.
Foto øverst: stemcellresearchers.org
