Årets starter
Aftenen starter, når du træder ind af døren, men forretten forventningsafstemmer og sætter virkelig stemningen. I år sad vi tre gange efter første mundfuld med opspilede øjne og fattede, at nu var vi virkelig in for a treat. Her er de:
Levi’s tuntartar – hele middagen var fantastisk, men i denne første omgang east meets west servering mødte tun, soya, pistachienødder og bagna cauda hinanden og skabte ren magi. Pige 1 gik helt amok og har efterfølgende lavet det selv hjemme flere gange (til stående applaus, thank you, thank you).
Donda Deli’s tequila fersken – OK, hvad sker der lige her, udbrød vi samstemmigt, da vi bed tænderne i en guddommelig hapser af sous vide tilberedt fersken med tequila, vendt i sukker og chamoy og serveret på knust is. “This is special”, og vi havde ret. Starteren (og resten af menuen) er på vores absolute top i 2022.
Brasserie Prins’ løg tarte tatin – Who doesn’t love flipped food? Og selvom tarte tatin normalt er afslutningen, er den hos Prins vendt på hovedet (ha ha), saltet og med karamelliserede løg. Hvis det ikke får ens mundvand til at løbe, ved vi ikke, hvad gør.
Årets dessert
Den svære slutter! Den hårdeste del af middagen for Pige 1, der hellere vil have chips, og den bedste del for Pige 2, som spiste halvdelen af hendes chokoladejulekalender den første dag. Hvordan rammer man noget, der er memorable og ikke bare unødige kalorier? I år klappede begge (!) piger i hænderne efter sidste omgang her:
Contentos Basque cheesecake – Cheesecake er en underlig størrelse, men baskerlandets bagte version tog virkelig kegler hernede. En heavy slutter, perfekt til deling og dejlig wobbly.
Levi’s pistachieis med olivenolie – Selvom vi fik det forklaret flere gange af vores overbærende tjener, kan vi stadig ikke forstå, hvordan Levi fik den pistachie-isbombe til at smage så meget af nødder. Vi har stadig ikke fundet ordene, så hellere bare tag ind og prøv selv.
Ripotot – Vi spiste hele kortet, og på Ripotot var der både en overdådig chokoladetærte med earl grey og en Paris-Brest, der blev smidt på bordet som afslutningen på en fantastisk middag. Very well done.
Årets grease
Vi to har alle dage været glade for retter, der udfordrer den hvide skjorte og giver glinsende mundvige. Og 2022 har selvfølgelig ikke været nogen undtagelse. Men det er faktisk en sand kunst at lave en ordentlig greasy servering, der er afstemt til resten af måltidet og anrettet med den helt rigtige amount of condiments, der kan supplere den tunge, fedtede hovedrolle på tallerkenen. Her er dem, der står stærkest i hukommelsen fra det seneste års spiserier:
Juju’s fried chicken – Kongekrone kylling-serveringen der blev smækket på bordet var så hjernedødt juicy, at vi stadig drømmer om det. De tager også deres dips seriøst derinde, og du kan godt glemme at få opskrifterne med hjem, dem holder de for sig selv.
Restaurant Gl. Torvs fiskefilet – Altså, smørstegt paneret fiskefilet er en af vores absolutte yndlingsretter, og vi blev virkelig begejstrede, da der på Gl. Torv blev serveret hele 2 fuldfede juicy fileter til hver pige. Satme i orden.
Grimal’s scotch egg – En klassisk på vej hjem fra byen-spise andre steder i verden, men desværre for Danmark en sjældenhed på kortet. Kogt æg pakket ind i pølsefars og deepfried? Give it to me baby, and at Grimal, they give it good.
Årets ‘WOW’-oplevelse
Er der noget bedre end at føle sig sådan ægte fancy? Nope, der skal glitter på hverdagen, og i 2022 har vi især haft tre oplevelser, der fik os til at føle os som nogen, der burde betale top-top-skat.
Jatak – Rantzausgade har for evigt været plaget af kaostrafik og grafittistemning, men Jatak åbnede i starten af året som et lille mini fuldstændig træbelagt rum, og char siu svin three ways var den mest mindblowing kødservering.
Levi’s indretning – I mean, hello big city life! En dørmand (what? lol), værtinder i silkekjoler og den helt flotte helt dyre indretning, hvor alt er babe, og alt lugter af penge. Måske byens flotteste toiletter og helt klart byens bedste akustik, der er så god, at du kan sidde og snakke om, hvem der fået hvilken botox, uden at sidebordet overhovedet lægger mærke til det. That’s a (rich) vibe.
Esmee’s seasonal drinks – Her i december står den jo mest på snaps og gløgg, men thank god vi lagde vejen forbi Esmee for at prøve kræfter med deres seasonal drinks. For er du gal nogle små vidundere. De koster også godt 150 bobs stykket, så man skal lige huske sin sugardaddy. Men vi elsker konceptet om at køre sæsonbaserede spruttede startere inden middagen, og selvom vi blev nødt til at spare lidt og spise os mætte i curry wurst på det tyske julemarked ovre på den anden side af gaden, så var det altså totally worth it.
Årets bedste bar-middag
Baren er tilbage, baby! Selvom det er romantisk at stirre direkte ind i ens udkårne piges øjne, kan det godt nogle gange være lidt federe med udsigt til noget action. Man må sige, at tre af byens stærkeste åbninger i år virkelig har tænkt the counter ind i indretningen, og vi klapper i hænderne af glæde.
Jatak – Startede året på überhypede Jatak, hvor man kunne vælge at få front row seating og en extra special menu. Vi landede ved de almindelige borde (også fantastisk), men hørte fra andre, at det virkelig var noget værd at komme så tæt på. Dog hørte vi fra en friend of the blog, at hvis man er så uheldig at havne ved siden af et sindssygt irriterende instagram-couple, der skal dokumentere alt til døde, så er det knap så fedt. Ups’ere er der vel altid, når man sidder tæt.
Goldfinch – Full circle magic skete i starten af december, hvor vi endnu engang seatede os i baren til en kantonesisk fine dining dinner, denne gang Goldfinch i indre by, hvor vi kunne måbe over dumplings, pincet anretning og hængende ænder, mens vi hældte espresso martinis ned og spiste for meget, da øjnene blev forført. Classic!
Café Sokkelund – Altså baren på gode gamle Sokkelund har alle dage været en kæmpe vinder. De laver en eminent burger, og vi ELSKER at indtage den ved baren, hvor man er tæt på de våde varer. Seriøst en god udsigtspost, hvis man vil tjekke FRB-klientellet ud og sidde og fantasere lidt om, hvordan rich life mon er.
Årets ‘Bang for your buck’
Krig, krise og mangel på lønstigning for begge piger i år har gjort, at vi engang imellem må tage et kritisk blik på bankkontoen og fravælge fem-retters med dyre vine. What to do? Gademad er en ting, men man vil jo også have det lidt lækkert, og i år blev vi så glade for fire billige måltider, at vi ikke kunne vælge.
Nihao yao – heftig debat internt om denne hemmelighed skulle deles, but gatekeeping isn’t cool, og potstickers, bao og nudler gør billig lykke.
Tekno eatery – Nordvest spiller med musklerne, efter Nørrebro begynder at se mere og mere forældrekøbs-agtigt ud, og en sommermorgen på Rentemestervej fik vi intet mindre end sublim, frisk og billig morgenmad, som vi har drømt om siden. Måske vi skal invitere vores NV-loverboys på brekkie snart?
Lee’s Kitchen – Når man kan overleve på Åboulevarden, er der noget om snakken, og vi har kun en ting at sige: ROAST DUCK 4-EVER <3
Årets nye steder
Vi bor jo i en by, der er loadet med både tudsegamle og splinternye restauranter, caféer, bagerier og så videre og så videre. Selvom vi hellere end gerne kommer tilbage til de steder, der sætter sig som hede drømme i vores underbevidsthed, så kan vi ikke sige os fri fra at blive ekstra spisenysgerrige, når der kommer nye til. Og det gør der jo heldigvis hele tiden <3
Tror ik’ ligefrem 2022 har været et super år at åbne restaurant i med mangel på arbejdskraft og penge mellem hænderne, men vi håber for guds skyld, at især disse tre kan holde den kørende og vil gerne opfordre alle til at prøve dem af igen og igen. We know, we will.
Brasseri Prins – Flotte farver og kunst på væggene, et eminent værtskab og klassisk fransk mad? Tjek, tjek, tjek, sagde Prins på den gamle kongevej og blev hurtigt en af vores favoritter i år.
Italo Café – Værnedamsvej er bare svær at komme udenom, og Italo-holdet havde hele kulturelite København i et jerngreb sommeren over med en made for story æstetik. Det sagt er deres pulpo sandwich og granitas very yummy og et besøg værd.
Janice – måske årets bedste vinbetjening og kæmpe makkerpar på Janice, hvor de serverer nemme, men ikke kedelige, retter og wine to die for til helt ordentlige priser. Alt spillede.
Årets WTF
Det er jo aldrig kedeligt at være ude at spise. Men kender I det, at man kigger på sin medspiser og kan konstatere, at hun sidder med samme WHAT-THE-FUCK-udtryk i ansigtet? I ved, når øjnene er helt udspilede, og panderynkerne har sat sig helt oppe ved hårgrænsen? Well, sådan nogle har vi haft os en del af i løbet af 2022, og her har vi samlet de “bedste”.
Pauli – Da vi var forbi Pauli i Sydhavnen med en flok venner, for at se hvad KBH’s Venedig mon kunne byde på, havde vi en helt amazing aften. Rigtig god mad, virkeligt hyggeligt sted, fantastisk playliste og totalt sød betjening. Tænkte wowowow, her skal vi tilbage. Men det var, indtil vi ad omveje fik fortalt, at de på en eller anden måde havde luret, at vi ville komme forbi. De havde hevet chefkokken på arbejde og sat en sultenpige-venlig playliste på anlægget. Har stadig ikke fundet ud af, hvem der har sladret om os, men vi havde det mest bare rimelig wtf over, at vi var så nemme at narre.
Lago – Vi besøgte Lago, da de var lige freshly opened, og det kunne man virkelig godt mærke. Det var en helt vildt kaotisk aften, hvor der blev rodet rundt med både vores og samtlige nabobordes bestillinger. Der var dog rigeligt med smil at spore hos mandskabet, og deres potente vinkort hjalp self på det hele. Vi var ikke helt oppe at ringe over maden, men synes, der var masser af potentiale i stedet, så det er måske en af de restauranter, vi må forbi igen i 2023.
Buttcrackoplevelsen – The Caribbian Housewife holdt pop-up i Kødbyen, og vi tog forbi til lidt lækker jamaicansk comfort-food, men det var noget helt andet, der endte med at sætte sig fast i hukommelsen som en af årets mest ‘wtf are u fucking kidding me’-oplevelse. Hele aftenen sad vi nemlig med udsigt til en gigantisk buttcrack hos nabobordet. Altså, hvad fanden sker der? Det afledte en laaaang snak om, hvad man egentlig gør, når sådan en viser sig. Kan man sige noget? Kan man diskrev vifte lidt luft ned i sprækken, så ejermanden lægger mærke til, at den faktisk er synlig? Nægter stadig at tro på, at man ikke kan mærke det. Diskuterer stadig, om det er patriarkatet, der viser sig i fysisk form, når man skal sidde og stirre ned i sådan én en hel aften.
Årets pizza aka Slicing into 2023
“Slice up your life,” sagde Spice Girls vist engang i halvfemserne, og det motto lever vi ivrigt efter. Om man har tømmermænd, eller bare har brug for lidt comfort food, så kan pizza jo virkelig levere. Som burgerbølgen i 10’erne spår vi de københavnske 2020’ere en lys fremtid, hvad angår denne neapolitanske spise (og de står da vist til at vinde Serie A, så det er kun passende).
Pizzeria La Carmela – I Valby gemmer der sig en sand pizza champ, der ligger inde med måske byens bedste tomatsovs. JESUS CHRIST, hvor var den lækker. Og så har de pizzakasser, der kan stables, fuldstændig genialt. Gode pizze, gode kasser, glade piger.
Diamond Slice – Finally kom der ægte New York pizza slices til byen! Crust dip og en hawaii pizza, ja tak. Priserne er dog lidt heftige, men så er stykket også lige så stort som dit ansigt.
Juli – Med et lille, men omskiftende menukort, salater til din carbforskrækkede medspiser og vin (hvis du er lidt sneaky) til din middag har Ydre Nørrebro fået en værdig arvtager til legendariske Casa Mia. Og så er de drenge bare virkelig søde, store smil hver gang man træder ind. Alt er love.
Årets morgenmad
Breakfast is the most important part of the day (medmindre man springer det måltid over), og har man tendenser til hangryness, som vi har, så kan det virkelig være make it or break it.
Studio x Kitchen’s Æg – speaking of eggs, vi snakker seriøst stadig om den fluff tallerken røræg med ndjua og gammelknas, hvor der oven i købet er helt zen vibes, og alle gæster møder åbenbart ind til direktørtid for no stress princess.
Apotek 57’s pistachiegranola – Vi har lidt et love/hate relationship med bageren et stenkast fra de guddommelige røræg. Svært, fordi maden er tip top, men det er priserne også, samt skamler og proppet stemning ikke altid er det, man vil starte dagen på. Deres helt store trækplaster for os er dog en skål Søtoftes yoghurt med pistachie granola og abrikos-sovs banker serotonin helt op i loftet.
Seks – Seriøst, ALT på kortet var godt i den lille hygge globetrotter café. Vi døde over deres pandekager og overspiste totalt, da vi spottede deres basque cheesecake. Hyggefaktoren er helt i top.
Lille Petra’s morgenplatte – Med et blødkogt æg serveret på lidt hø, mandler, avo, brød og ost til 100 kr var vi virkelig imponerede over &tradition’s designercafe, der kan mere end at blære sig med indretningen. Lidt gemt i en baggård, men et besøg værd.
Honorable mention var Psyche Cafés franske omelet, men da de har sagt adieu til deres pop-up i Relæ lokalerne, må vi vente, til de dukker op igen.
Årets undervurderede
Fair nok, at alle hverken spiser ude eller spiser så varieret, som vi to gør – men det gør ondt i vores små hjerter, når vi forelsker os i noget, som ingen kender til. Share the love!
UGOOD – Rolex to the people! Vi snakker ikke armbåndsure til nyrige mænd i midtlivskriser, men rolled eggs omelet i en chapati med grøntsager. Sweet potato fries og verdens sødeste ejer gjorde dette til vores mest optur vi-skal-bare-lige-have-noget-hurtigt måltid i år.
Thai Pan – Eminent stir fry med overflod af tigerrejer, laarb nudelsalat og chicken satay sad alle i skabet i denne uprætentiøse, men fantastiske thairestaurant på Nørrebro (inkl. bedstemor ved komfuret). Hot hot.
Eat in Time – Vi var på ingen måde forberedt på, at Valby gemte på et så toptunet kinesisk køkken med kun 12 pladser, og mad der ramte plet hver gang. Og når den dyreste flaske vin koster omkring 400 kr, kan alle komme med i himmelen (så snart du er kommet over bakken).
Gorda – Følte vi ramte en ægte hidden gem, da vi en aften satte os til rette i det lille lokale blandt glimtende lyskæder og vægpynt, der både gav amatørporno og familiefoto vibes, hvor vi spiste os mætte i både ceviche, empanadas, calamari og alt muligt andet godt + naturvin til den sølle sum af 300 bobs per pige. Har faktisk været tilbage siden, og rygterne taler sandt: der er kæmpe partystemning i weekenden.
Årets vinbar
Wine makes everything twice as fine, og i år har vi siddet på utallige fortorvs vinbarer og slupret post-work pre-dinner glas ned. Perfekt til både dates med søde mennesker, men lige så – måske nærmest vigtigere – steder, du kan sidde med dine venner og snakke om førnævnte dates.
Rascal – Vaskebjørn logo, fantastisk skinke, billige vine og gode sandwiches. Perfekt, især om sommeren, hvor hjørnet på HC Ørstedsvej bliver stegende hedt af eftermiddagssolen.
Josephine – I år var virkelig året, hvor vi fik øjnene op for Amager og øens lækkerhedspotentiale. For nyligt var vi forbi Josephine til virkelig billige vine, sød betjening og hyggelig indretning.
Årets special mentions
En lille udenfor kategori kategori, for vi synes begge, det var optur på hver sin specielle måde.
Selva frokost – Lige midt på Elmegade er en lille skjult perle, nemlig Selva, hvor man få serveret grøn brasiliansk frokost til totalt i orden priser. Kan kun anbefale at smutte forbi, og husk, for guds skyld at efterlade plads til de små brigadeiros, som får dig til at valse fuldstændig høj på sukker og life ud derfra!
La Trinacria – Girlllll those sandwiches <3 Et af vores mest likede opslag i 22 og ikke uden grund. Bliv dernede og hyg på kakkelbordene, planlæg din næste ferie til Sicilien (måske ikke på White Lotus-hotellet dog).
3100 – En dagligstue, der serverer mad, du måske godt kunne have lavet selv, men aldrig gør. Byens flotteste kok (Limoncello-forklæde, we’re looking at you), men ikke mindst sød, venlig service og en omstillingsparat og åbenhed, vi ikke er løbet ind i før eller siden. Og at de lod Pige 1 spille Whitney Houston plader på DJ-pulten cementerede bare vores kærlighed.