På havnen i Thyborøn ligger der en stor sten. Den er på højde med en ung mand og er ikke sådan en, man lige flytter med de bare næver. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt tro, at den havde ligget der for altid. Men den er lige hevet op fra havbunden.
I disse uger fisker belgiske og hollandske kuttere nemlig i Nordsøen og Skagerrak ud for Thyborøn, og det sker med tonstunge bomtrawl, der trækkes hen over havbunden for at fange tunger og pighvar – eftertragtede fisk på markedet. Deres fiskenet er effektive og deres stålkæder så finmaskede, at der af og til ryger en sten med i fangsten.
Og det møder kritik. For stenen er et tydeligt eksempel på, at fiskemetoden smadrer havbunden, mener formanden for miljøorganisationen Levende Hav, Kurt Svennevig Christensen, der har kaldt den for en “gravsten over dansk fiskeri”.
Fiskerne fra udlandet har tilladelse via EU til at fiske i de danske farvande – ligesom danske fiskere kan fiske efter eksempelvis tobis i engelsk farvand – så længe de ikke fisker for meget og i øvrigt registrerer hvert et træk, de foretager på den danske havbund.
Men det er ikke bare trist, det er også en trussel mod det bæredygtige fiskeri, lyder kritikken fra Kurt Svennevig Christensen.
“Målt på alle kendte målestokke er det et helt igennem bestialsk og naturstridigt fiskeri, det værste af alle slags bundslæbende redskaber,” siger formanden, som samtidig stiller sig uforstående overfor, at fiskeri med bomtrawl er lovligt i 2020.
Indenfor jagtverdenen gælder der helt andre regler, påpeger han for at understrege sin pointe.
“Det svarer jo til at jage råvildt med en pumpgun eller et oversavet gevær. Men indenfor jagt er der mange regler for, hvordan man må jage og hvilke våben, der er tilladt. Derfor er det grotesk, at man må slæbe de her kæder for at fange fisk selv på de steder, hvor der er rev og sten,” siger han.
Savner ansvarlige
Kritikken kommer godt et halvt år efter, at de hollandske bomtrawlere sidst var i vælten for at snyde med deres registreringer af fiskeriet i Skagerrak. Det førte til, at de blev underlagt samme kontrolregler som de danske fiskere. Men selve metoden med de tonstunge, finmaskede bomtrawl, der giver et langt større udbytte, er fortsat lovlig.
Nu savner Kurt Svennevig Chrisenten, at de ansvarlige parter i dansk fiskeri tropper op på havnen i Thyborøn for at få syn for sagn – og for at blive klogere på, hvilken type fiskeri bomtrawlerne reelt er.
Henrik Lund, biolog ved Dansk Fiskeriforening, mener dog ikke, at der som sådan er noget galt med metoden – så længe den benyttes de rigtige steder.
“Det største problem med de hollandske og belgiske bomtrawlere er, at de har rigget deres grej til med kædemåtter, og de fisker på de stenrev og i de stabile habitater, som vi med danske redskaber ikke fisker på. Det er den form for fiskeri, der påvirker bunden allermest, fordi det jævner revene ud. Og det er ikke godt. Hvis man fisker på en sandbund, er påvirkningen begrænset,” siger han.
Dyrt i brændstof
I Danmark er man stoppet med at fiske med bomtrawl for længe siden, fordi det er meget dyrt i brændstof. Holland og Belgien har satset på det. Og det går stærkt.
Deres kuttere sejler med en hastighed på 5-6 knob – mod et normalt dansk trawl på omkring 2 knob – så den kraft, som overføres til bunden, er massiv.
“Stort set alt fiskeri har en påvirkning på miljøet, men det skulle helst være sådan, at når man stopper med at fiske, så kommer de forskellige arter tilbage igen. Det gør det til dels også med bomtrawl, men ikke hvis man ødelægger stenrevet,” siger Henrik Lund.
De udenlandske bomtrawlere kan dog se frem til at få indskærpet deres råderum i Nordsøen og Skagerrak. EU-kommisionen tager netop nu stilling til, om nogle af de Natura 2000-områder, som der fiskes på i dag, skal beskyttes. Og det forventes at gå igennem inden for en overskuelig fremtid.
“Det betyder, at de stopper med at fiske på de beskyttede stenrev, der ligger i Natura 2000-områderne. Men de kan stadig fiske på de rev, der ligger udenfor,” siger Henrik Lund.
Til den tid er de udenlandske fiskere tøffet hjem igen. Og ud for Thyborøn bliver det ifølge Kurt Svennevig Christensen svært at finde bare skyggen af tunger og pighvar lige foreløbigt.
“Guderne må vide, om de kommer igen,” siger han.
