Vi kender problematikken: Vi vil rigtig gerne have flere vindmøller, så længe de ikke står i vores baghave. Så spørgsmålet er, hvordan man bedst muligt får solgt idéen om flere landvindmøller og potentielle Power-to-X raffinaderier og højspændingsmaster, som er nødvendige, hvis vi skal gå over til større forsyning med vedvarende energi.
Vi skal tage hensyn til alle i samfundet, men vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt favner landmanden og storbyboerne i et fælles mål om at få renere energi.
I denne episode har vært Nynne Bjerre Christensen besøg af Katinka Johansen, antropolog ved Aalborg Universitet og post.doc på afdelingen for By, Bolig og Ejendom, Helle Larsen Andersen, kommunikationchef i Energinet og Sille Krukow, foredragsholder og ekspert i Nudging, menneskers adfærd og adfærdsdesign.