Sigt, ryst, tør, træk, vask.
Siden min søn for et par måneder siden rundede fem år, og i højde efterhånden er nået op over porcelænskanten, er han samtidig indtrådt i den arketypiske maskuline position, det er at kunne stå op og tisse.
Som den indledende remse antyder, har jeg trænet ham benhårdt i både de finmotoriske og hygiejniske aspekter af kunsten at pisse, og mens han koncentreret står med hovedet bøjet for at sigte, lyder hans messende stemme for sig selv: Sigt, ryst, tør, træk, vask.
Jeg har ingen ambitioner om at skole ham i en på forhånd fastlagt heteronormativ, traditionel maskulinitetskontekst, men i min verden er det ganske simpelt bare mere naturligt for en dreng at følge sine anatomiske tilbøjeligheder og stå op og tisse. Praktisk, aflangt, smart. Og tilmed renligt, hvis ellers man tager sig lidt sammen.
Egentlig har jeg altid taget for givet, at det er sådan, mænd gør. Jeg har set min far stå op, han så sin far stå op, og nu lærer jeg min søn at stå op. Og med mindre det er meget sent om natten, og arbejdet skal udføres i mørke – eller man er meget fuld – er det at sidde ned ikke noget, jeg kunne drømme om. Vel ligesom kvinder også teknisk set kunne tisse på andre måder end den klassisk siddende, men af samme grunde foretrækker netop den.
Men på det seneste er jeg blevet klogere. Eller rettere: forbløffet. Eller måske endnu mere korrekt: Chokeret! For det er gået op for mig, at flere og flere mænd er begyndt at sætte sig ned. Ikke fordi de selv mener, at det er en god idé, men fordi deres koner/kærester mener, at det er sådan, man(d) bør gøre.
LÆS OGSÅ:
Her kan man så indvende, om det overhovedet er en relevant snak at tage. Herregud. Stående eller siddende. Hip som hap. Græskkatolsk. Er det ikke en af den slags i-lands-diskussioner, der er mere nice end need to have.
Jo da, naturligvis, men grunden til, at det for mig er så idiosynkratisk, er, at tisseproblemet i min optik indskriver sig i en kedelig tendens, der vokser, nemlig at vores samfund i stigende grad bliver overtaget af feminine værdier. Ikke at der er noget galt med feminine værdier. Tværtimod. Feminine værdier er fantastiske. Ligesom mange (men ikke alle) maskuline værdier er det.
Her et par citater fra det oprørte meningshav omkring mig på redaktionen, da vi forleden diskuterede mænds tisseri:
”Stå, hvis de kan ramme”. (kvinde)
“Kør den safe altid… sid ned”. (mand)
“Min nye kæreste sidder ned og pisser. Er han mon bøsse?” (kvinde)
”Det er et privilegium at kunne stå op og tisse. Hvem kan sige nej til det? Det handler ikke om at bevise noget eller at hævde sin maskulinitet, men om at nyde livets goder og springe over gærdet, der hvor det er lavest. Hvorfor gøre andet? Hvis man overpisser lokummet, er man selvfølgelig ikke sit ansvar voksent”. (mand)
“Det må han da ved Gud selv bestemme.” (kvinde)
”Mænd, der hviler i deres maskulinitet, sidder ned. Har aldrig forstået, hvad de prøver at bevise, eller hvem de prøver at imponere med det andet.” (kvinde)
Som sidstnævnte citat antyder, er det blevet legitimt for kvinder at sætte spørgsmålstegn ved mænds motiver, når de stiller sig op. Hvad prøver han mon at bevise? Hvem prøver han at imponere? Pludselig er det blevet kvinden, der skal definere, hvad der er mandigt eller ej. Og mange mænd tør ikke rigtig sige noget til det og sætter sig med bøjede hoveder og ser deres selvrespekt blive skyllet ud mellem deres ben.
Jeg har på det seneste oplevet situationer, hvor kvinder – i deres mænds påhør – offentligt deklarerer, at de skal sætte sig ned og tisse. Og på den anden side mændene, der indrømmer, at de faktisk synes, det er mest naturligt at stå op –men at de af frygt for ballade sætter sig ned.
Ifølge en undersøgelse YouGov, som engang udførte for MetroXpress, sidder en tredjedel mænd ned og tisser, mens en anden tredjedel gør både det ene eller det andet alt efter situationen. I den forbindelse udtalte sexologen Jakob Olrik, måske ikke så overraskende: ”Mandigheden ligger i mænds grundlæggende selvopfattelse, og ikke hvordan man kommer af med forskellige affaldsstoffer”.
Nej, ok så. Hulemanden Carl-Mar Møller mente måske endnu mindre overraskende, at siddende vandladning er en kastration af mænd, og at der oven i købet er risiko for, at drenge bliver bøsser af at sidde ned og tisse. Mon dog.
Så er der de mere tekniske sider af sagen. Man slapper efter sigende mere af siddende og bliver tømt bedre. Det skulle også være bedre for prostata, lyder formaningen.
”Det bedste råd man kan give en mand, når han fylder 30 er at begynde at sidde ned og tisse. Kun på den måde får I tømt blæren helt og undgår prostata. Det er værd at tage med. Så jeg vil sige: Sid ned hjemme, stå op ude. Men jeg synes, at man(d) bestemmer selv,” som kollega Ditte Giese kommenterede.
Hermed taget til efterretning. Jeg er lydhør overfor alle argumenter og fortaler for, at alle mænd og kvinder gør, hvad de har lyst til. Problemet er, at der er en overhængende tendens mod, at kvinder får indoktrineret deres mænd til at gøre noget, der egentlig strider mod deres egen vilje, og at de af angst og bæven for repressalier giver efter og sætter sig. For tænk, hvad tre løsslupne dråber tis på brættet kunne føre til af straf!
For mig at se er den egentlig lidt åndsvage diskussion om stående eller siddende tisse-position et udtryk for den bevægelse, vi i disse år ser fra et engang patriarkalsk samfund over et med ligestilling – som vi alle sammen ser som det mest ideelle – til en feministisk indrettet verden, hvor det er kvindelige værdier, der er de fremherskende.
Men hvis man ikke som mand kan claime sin ret til på de få kvadratmeter med lukket dør at gøre, som man vil i fred uden indblanding – hvis man vel at mærke gør rent efter sig – hvad bliver så det næste?
Som Jokeren engang så poetisk formulerede det:
”Jeg’ træt af hvis’er/ så her’ et diss til dem der sidder ned og pisser”.
Det kunne jeg nu ikke drømme om. Her vil jeg kun disse alle dem, som disser dem, der gør, hvad de vil.
Og imens beundrer jeg min søns pragmatiske, stille messen om morgenen:
Sigt, ryst, tør, træk, vask.
Privatfoto (øverst)
