Hvor medielandskabet tidligere var spækket med nyheder om COVID-19-pandemien, har sexisme-debatten overtaget rampelyset, efter TV-værten Sofie Linde stod frem på landsdækkende TV og fortalte om en episode, hvor hun var blevet seksuelt krænket af sin chef. Det samme gør sig gældende på appen Jodel, der favner et univers, hvor anonymiserede brugere kan skrive beskeder eller sprede rygter om danskere, som andre kan kommentere helt anonymt.
Downloader du app’en, bliver du mødt af hundredvis af dilemmaer, rygter og postulater uploadet fra anonyme danskere. En af de helt populære grupper hedder ‘kendisgossip’, hvor der i skrivende stund er 7.876 følgere. En beskedtråd, der plejer at kredse om gossip om kendte ansigter, men nu har udviklet sig til at blive en platform, der faciliterer sexisme-debatten og mistænkeliggør mange offentlige personer, der udmærker sig i politik, medieverden og filmbranchen
Efter nyheden om P1-vært Mads Aagaard Danielsens krænkende og intimiderende adfærd både inde og uden for DR-byen, har spekulationerne på appen også kørt i fuld gear vedrørende hans forhenværende roomie, kollega og bedste ven: Nima Zamani.
En bruger spørger eksempelvis på Jodel: “Hvorfor er Nima SÅ Tavs?”
En anden svarer: “Han har for travlt med at fjerne alle fotos af Mads Aagaard fra sin profil til at nedskrive endnu et indlæg om den seneste metoo sag.”
“SOVER DU NIMA??? VI VENTER LIG’SOM”
LYT TIL:
Men forleden trådte spekulationerne og rygterne ud af det anonyme univers og viste mediebranchens grimme ansigt i en kommentartråd på Facebook. Nima Zamani modtog nemlig en sms fra en journalist, der påstod at han selv havde opført sig intimiderende, på samme vis som den tidligere ‘Shitstorm’-vært, Mads Aagaard Danielsen. I sms’en skriver journalisten blandt andet:
“Jeg hører ligeledes fra flere kilder, at du prøvede at intimidere flere af de medvirkende i artiklen i Berlingske til at undlade at stille op for at beskytte din bedste ven. Du har selvfølgelig været i affekt. Men WTF.”
I sit opslag på Facebook deler Nima Zamani et billede af sms’en og skriver, at han ikke har intimideret nogen og ikke forstår denne form for mistænkeliggørelse. Samtidig skriver han, at han vidste, at Mads Aagaard Danielsen havde problemer med vrede, men at han aldrig vidste noget om krænkelser.
Men i kommentarfeltet til opslaget udvikler rygterne sig yderligere. Og der udfolder sig en kamp om beviserne mellem debattør fra ‘Det vi taler om’, Anne Kirstine Cramon, og journalist på Weekendavisen Søren K. Villemoes, da Anne Kirstine Cramon anklager Nima Zamani for at være del af ‘Shitstorm’-værtens såkaldte tæskehold.
Hun skriver blandt andet:
“Du har intimideret masser af mennesker – også sammen med Mads. Og du har altid stillet beredvilligt op og været en del af hans tæskehold.”
Senere tilføjer hun til tråden: “Guys, vi er way beyond Facebook-debatter. Jeg har kvinder i indbakken lige nu, som ikke tør være til stede i den her tråd, men som fortæller mig ting, der giver mig kvalme.”
LÆS OGSÅ:
Og her trådte Søren K. Villemoes ind og deltog i kommentartråden. Han udtaler til Heartbeats, at han var nødt til at blande sig i debatten, fordi han manglede bevis for, at rygterne om Nima Zamani var sande.
“Hvis det kan dokumenteres, så er jeg åben for den mulighed, at han er en svindler og manipulator, men indtil da må man jo antage, at manden taler sandt og er ærlig. Og derfor synes jeg, det er meget uretfærdigt, når Anne Kristine Cramon begynder at beskylde ham for ting, hun ikke kan konkretisere, og som man umuligt kan forholde sig til,” forklarer han.
I et svar til Anne Kirstine Cramon skriver han:
“Én ting er ukvalificerede rygter på Jodel, men det her er ansigt til ansigt anklager om løgn og bedrag uden skyggen af dokumentation.”
Whistleblower-app for #metoo
Selvom Villemoes ikke ville godtage Cramons påstande og anklager, som hun til slut i kommentartråden undskylder for, mener han ikke, at man skal afskrive anklagerne på det anonyme medie Jodel generelt. Han mener nemlig, at det kan være et godt sted at befinde sig som journalist.
Mange af de rygter, der har floreret på appen vedrørende politikere og mediepersoner, har nemlig vist sig at være sande, når de er blevet undersøgt nærmere. Og mange journalister bruger Jodel som et journalistisk værktøj til research for at opsnuse potentielle kilder, der kan bakke op om nyhedshistorier. Man ser, hvordan en bruger skriver følgende besked:
“Jeg kender til en Metoo-sag mere i DR, der ville gå amok, hvis den kom frem. Hvilket jeg håber, den gør, for hovedpersonen fortjener en fyreseddel. Jeg tør bare ikke sige noget”.
Hertil svarer flere brugere: “Jeg er journalist, og du er mere end velkommen til at tage fat i mig helt anonymt”, “jeg er også journalist bare skriv til mig” og “jeg er menig journalist i DR. Du er velkommen til at skrive, hvis jeg kan hjælpe dig.”
Ifølge Villemoes opstår der problemer, når rygterne videregives uden verificering. Og det er dét, han mener, der skete i debatten om Nima Zamani.
“Jeg kan godt forstå, at journalister er på Jodel. Journalister er jo interesseret i rygter. De skal ikke viderebringe rygter, men det meste journalistik starter jo med et rygte. Så undersøger man rygtet, så derfor synes jeg også, at man skal være inde på Jodel, og se hvilke rygter der er. Man skal bare ikke videregive dem, uden at man har efterprøvet dem,” siger Søren K. Villemoes og konkluderer:
“Den venlige udlægning er, at når den er bedst, er Jodel en whistleblower-ordning for #metoo. Den uvenlige version er, at når den er værst, er det et sted, hvor folk kan fremlægge injurierende påstande,” forklarer Søren K. Villemoes om appen, der de sidste par dage har mødt en del kritik over de mange rygter.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk
