Mens Skandinaviens blik hviler stift på Sverige og afventer landets politiske skæbne, gør vi os klogt i ikke at dømme landet for hårdt, som det ellers ofte er tilfældet.
‘Svenske tilstande’ er jo blevet noget, som vi bestemt ikke ønsker os. Faktisk er det nærmest et skældsord, og det ærgrer os her på Heartbeats-redaktionen. Vi kan nemlig godt lide svenskerne. Og det er ikke på grund af IKEA og ABBA og andre svensker-klicheer.
Nej. Det er noget helt, helt andet, vi har øje for.
For gang på gang har Sverige vist, at de bare er bedre til at finde på nye, praktiske opfindelser end os andre. Ting, vi alle sammen har brug for. Ting, vi alle sammen bruger hele tiden.
Der er nemlig næppe et land i verden, der har så mange vigtige opfindelser pr. indbygger på samvittigheden, som de kære svenskere. Så hvis dette er ‘svenske tilstande’, siger vi bare JA TAK.
Her kommer en top ti over svenske opfindelser, som du ikke kan leve foruden.
Og på forhånd tak, Sverige.
1. Lynlåsen
Da den svenske ingeniør og forretningsmand Gideon Sundback i 1905 flyttede til USA, var han højst sandsynlig ikke klar over størrelsen på den praktiske indflydelse, som han ville få på generation efter generation efter generation.
Idéen var nemlig genial. Lynlåsen – den ultimative lukkeløsning til alt slags tøj og tasker. Konceptet var allerede under udvikling, da Sundback kom til USA. Men alle opfindere, der havde prøvet kræfter med lynlåsen, havde haft et stort problem: Nok kunne låsen lynes, men lige så hurtigt som den kunne lukkes, gik låsen fra hinanden igen, og ideen var ikke brugbar.
Lige indtil Sundback tilførte lynlåses et strejf svensk genialitet. Og endelig, i 1913, efter 8 års prøvelser, løste Gideon Sundback udfordringen. Hans lynlås havde to rækker af ‘tænder, der kunne samles ved at trække låsen op, mens han også øgede antallet af tænder fra fire til tolv for hver 2,5 cm.
Voilà. Simpelt – og genialt.
2. Plastikposen
Ahh. Intet er så dobbeltsidet som plastikposen. På den ene side et af de mest praktisk anvendelige produkter overhovedet, og samtidig en af verdenens største miljøsyndere.
Opfindelsen er svensk.
I begyndelsen af 1960’erne opfandt den svenske ingeniør Sten Gustaf Thulin en engangsbærepose skåret af ét stykke plastik. Det er den, vi stadig bruger i dag, 50 år senere.
3. Sikkerhedsselen
Sikkerhedsselen blev opfundet af en brite allerede i midten af 1800-tallet. Men det var ikke før, at konceptet kom i svenske hænder, at det blev til den livreddende og sikre trepunktsmodel, vi kender i dag.
I begyndelsen af 1950’erne startede ingeniør-makkerparret Bengt Odelgard og Per-Olof Weman en udviklingsrække, der kulminerede få år senere, da en anden svensker, Nils Bohlin, præsenterede Volvo for sin sikkerhedssele. Bohlin bakkede sin version af selen op med en undersøgelse, der viste, af ingen af sikkerhedssele-brugerne blev skadet ved uheld.
Volvo var klar. Og det blev resten af verden snart også.
4. Dynamit
Ofte taler man om, hvor vigtig jernbanen var for den moderne verdens udvikling.
Hvad ingen derimod taler om, er, at dynamit gjorde jernbanen mulig. Uden sprængstof var det ganske enkelt ikke muligt at komme gennem bjerge, klipper og andre steder, hvor det var nødvendigt at fjerne noget for at kunne lægge noget nyt. For slet ikke at tale om at åbne bankbokse, grave (sprænge?) miner og meget, meget andet.
Men den virkelige overraskelse for mange er at bag opfindelsen af dynamit står den svenske legende Alfred Nobel, som udover at lægge navn til Nobelprisen altså også opfandt århundredes sprængstof.
Til gengæld var det knap så overraskende, at det netop blev Nobel-familien, der gjorde opdagelsen. Om nogle havde de nemlig krudt i blodet. Faderen Immanuel Nobel ejede en torpedo-fabrik i Rusland, og lillebroderen Emil Nobel omkom ved en sprængladningsulykke på familiens dynamitfabrik i Sverige. Da det endelig lykkedes Alfred at stabilisere sprængstoffet og gøre det håndterbart, blev familien til gengæld stinkende rig. Senere var det netop dynamitpengene, der blev brugt til at grundlægge Nobelstiftelsen og altså dermed Nobelprisen.
5. Svensknøglen
Den her opfindelse behøver vist ingen særlig introduktion – og navnet giver sig selv. Det er en svensk nøgle.
Værktøjet, der også kaldes en skruenøgle eller skiftenøgle, er blandt de absolut mest populære og hyppigst fremkommende i enhver værktøjskasse, professionel som til husbehov.
Svensknøglen blev udviklet i 1892 af landsbysmeden J. P. Johansson. Ikke mange årtier senere havde den fortrængt konkurrenten ‘engelsknøglen’, som ingen vist har hørt om siden, og de fleste er ligeglade med i dag.
Tak, Sverige!
6. Temperaturskalaen
I sommer var det flere dage mere end 30°C. De fleste ved, hvad det betyder for kroppens velbefindende, og mange er også klar over, at C’et står for celcius.
Anders Celcius.
Den svenske astronom, født i 1701, var mangeårige astronomiprofessor på Universitetet i Uppsala og stor modstander af Fahrenheit-skalaen, som ifølge ham var ulogisk. Derfor opfandt han i stedet et termometer, der startede ved 0 og sluttede ved 100, hvor 0 var kogepunkt og 100 frysepunkt (noget, som en sød kollega vendte om på, da Celcius var død, så 0 blev frysepunkt og 100 kogepunkt).
I dag er det stort set kun USA, der ikke bruger celcius-skalaen. Men de er heller ikke altid helt logiske, de kære amerikanere.
LÆS OGSÅ:
7. Bluetooth-teknologien
Computere, kameraer, fjernsyn, mobiltelefoner, højttalere og GPS – og stetoskop, pacemakere, diabetesmålere og mange, mange flere og mere avancerede ting, som vi slet ikke kender navnet på.
Alt sammen takket være to gæve svenskere i Lund. Nils Rydbeck og Johan Ullman, vi glemmer jer aldrig.
8. Propellen
Her er en gåde: Hvad er det, der drejer om sig selv og får et skib til at bevæge sig?
Svaret er en propel. Og den moderne version – ja, den er svensk!
Det er i hvert fald 70 procent af sandheden, da John Ericsson arbejdede videre på de matematiske modeller og propeldesigns, der fandtes i forvejen. Men ved et lille smart trick at tilføje flere propeller, der pegede i forskellige retninger, gjorde han med et trylleslag skibsfarten både hurtigere og langt bedre til at navigere. Tidligere havde en enkelt propel skabt farten, mens en stor åre sørgede for retningen (venstre billede).
9. Tetra Pak
Det lidt kryptiske navn dækker over noget utrolig hverdagsligt, nemlig samtlige pap-kartoner med væske i: Mælkekartoner, juicekartoner, hakkede tomatkartoner … og alt det andet.
Firmaet Tetra Pak begyndte nemlig, da den svenske opfinder Ruben Rausing fandt på at overtrække kartonerne med et tyndt lag plastik, der dermed kunne holde på væsken uden at blive gennemvædet. Efter sigende skulle opfindelsen have fået danske Niels Bohr til at måbe, da han efter et besøg på Tetra Paks fabrik i 1950 på bedste professor-vis udbrød: ”Aldrig før har jeg set en så praktisk løsning på et matematisk problem!”
Og gode opfindelser betaler sig. Tetra Pak kunne gå ud af 2017 med en omsætning på 87 milliarder danske kroner.
10. Spotify
Med 170 millioner aktive lyttere pr. måned er streamingtjenesten Spotify hyldet som musikbranchens redningsmand. Da pladeselskaberne i 00’erne var sammenbruddet nær, og lytterne ulovligt downloadede musikken fra Napster, Kazaa, Limewire og alle de andre, havde branchen ingen løsning overhovedet.
Nok engang kom svenskerne verden til undsætning. Streaming-konceptet var en realitet, og langsomt kvalte Spotify simpelthen al interesse for den ulovlige downloadkultur. Alt, hvad lytterne havde manglet, var et nemt og digitalt alternativ til download.
Men ikke alt der glimter er guld, og Spotify har flere gange måtte stå på mål for beskyldninger om dårlig til ringe betaling til kunstnerne. Alligevel er ‘opfindelsen’ så betydelig en del af det vestlige kulturforbrug anno 2018, at den naturligvis skulle være på denne liste.
Endnu engang tak, Sverige!
Foto øverst: Rawpixel/Unsplash
