jeanette ottesen
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Klumme: Svømmemiljøets skyggesider har godt af at komme frem i lyset

Jeanette Ottesens nye selvbiografi har startet en decideret shitstorm. Men er det i virkeligheden ikke kulturen, der er noget shit?

Seksuelle krænkelser, spiseforstyrrelser, angst og depression er bare nogle af de oplevelser, som danske topsvømmere har gennemlevet de seneste årtier.

Det blev afsløret i dokumentaren ’Svømmestjerner – Under Overfladen’, der blev sendt i 2019. Dengang fortalte blandt andet Jeanette Ottesen, hvordan højt profilerede trænere brugte grænseoverskridende træningsmetoder og mobning fra 2003 til 2013 til vinde medaljer og verdensrekorder hjem til Danmark. Og det lykkedes især på kvindesiden med Lotte Friis’ OL-medalje i 2008 og Jeanette Ottesens mange VM-medaljer gennem tiden, men det har også haft sin pris.

I kølvandet på udgivelsen af Jeanette Ottesens selvbiografi ’Fri’ er en intens debat om mobbekulturen i dansk elitesvømning igen kommet op til overfladen. Det var især efter, at hun sort på hvidt gentager en fuldstændig uacceptabel og re-traumatiserende mobning af svømmekollegaen Lotte Friis, når Ottesen offentligt kalder hende ”et klassisk mobbeoffer” og ”en fedtmule”.

På sociale medier har folk heller ikke holdt sig tilbage i kommentarsporene rundt omkring, og Ottesen har været skydeskive for ondsindede ord i en shitstorm, som nok også kom bag på hende, når nu mobbesekvensen af Lotte Friis kun fylder halvanden side i bogen.

Offentlige vejninger og tyranniske træner

Selv mærkede jeg svømmemiljøets skyggesider og så, hvad der foregik dengang, da jeg svømmede på højt plan i den udskældte periode med offentlige vejninger og tyranniske trænere på bassinkanten. Det var også en del af grunden til, at jeg stoppede i 2013. For alle vidste udmærket godt, hvilke klubber, der praktiserede vejninger, og hvilke trænere man skulle holde sig fra, og hvilke svømmere man skulle være venner med. Man ventede også med at gå i bad, når nogle af de hårdeste typer var tilstede.

Jeg sidder dog ærlig talt tilbage med en følelse af, at det er for nemt bare at dømme Jeanette Ottesen. For er det i virkeligheden ikke selve kulturen i sporten, den er gal med? Ottesen står mere som en galionsfigur for et problem i dansk svømning, og mobningen er bare en del af det. Egentlig burde man takke hende for at åbne op for debatten, som har luret lige under overfalden.

Betaler en høj pris

Gennem tiden har alt for mange topsvømmere betalt en alt for høj pris for danske verdensrekorder og OL-medaljer. I sin tid indstillede svømmeikonet Mette Jacobsen karrieren. Hun stoppede efter de kritisable træningsmetoder indtog landsholdet tilbage i 00’erne, selvom hun dengang var den mest vindende svømmer i dansk regi, nu kun overgået af Jeanette Ottesen.

Sidste år indstillede OL-bronzevinder Mie Ø. Nielsen karrieren som 24-årig efter en længerevarende depression, som hun stod frem med i dokumentarserien ’Det vi ikke taler om’, der udkom i marts i år. Og OL-guldvinder Pernille Blume var tæt på at trække sig fra sporten kort inden legene i Rio i 2016.

Svømning er en individualiseret sport, og du er konstant i konkurrence med dig selv, tiden og andre. Og i jagten på at blive den bedste tager man stærke midler i brug, både som svømmer og som træner i ren og skær overlevelse i et miljø, som kan knække én når som helst.

Jeanette Ottesen havde nok ikke regnet med, at hendes selvbiografi ville skabe så meget debat og trække så mange overskrifter. Men man kan jo håbe, at bogen om ikke andet kan lære os noget om mobning i elitesport og mobning i det hele taget, så næste generation af svømmere – og alle andre – ikke oplever det samme.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics