Omkring hvert 10. danske barn kommer til verden med hjælp fra lægerne, mens andre aldrig får de børn, de ønsker. Var mænd mere opmærksomme på egen sundhed og fertilitet, ville flere børn blive undfanget – enten i dobbeltsengen eller i fertilitetsklinikken.
Det mener læge og professor Peter Humaidan, som har skrevet en bog med en bemærkelsesværdig titel. Bogen hedder nemlig ‘Supersæd’, og den handler om mænds trivsel, sundhed og ikke mindst fertilitet. Humaidan har reproduktion og fertilitet som sit speciale og er internationalt anerkendt for sit arbejde. Vi mødte ham til en samtale om alt fra sæd, barnløshed og fertilitet til manderoller og generel sundhed.
Kan du ikke til at starte med forklare begrebet “supersæd”? Hvad er det?
“Supersæd er et hypotetisk begreb. Det handler om at kunne frembringe den bedste sædkvalitet, som giver den største chance for at få et sundt og rask afkom. Det er ikke bare et spørgsmål om at få et barn. Sagen er den, at hvis du har skader i dit DNA-materiale, så har du en stor risiko for at sende det videre til dit afkom. Det kan give skadeeffekter. Så at stræbe efter at have ”supersæd” er at sikre sig, at den sæd, man sender afsted, har en så god kvalitet, at man holder DNA-skaden på så lavt et niveau som overhovedet muligt.”
“DNA-skade er helt almindeligt. Enhver celle i kroppen laver cirka en million skader hver eneste dag – og flere gange i løbet af dagen. Men de almindelige kropsceller er i stand til at renovere og håndtere de skader, som opstår i DNA-materialet. Det er derfor, at risikoen for at udvikle cancer for os allesammen er stærkt reduceret. Den sanering som cellen kan, det kan sædcellen ikke. Sædcellen er på den måde en form for whistleblower. Hvis man ved analyse af sæden ser på DNA-skadetallet, så er det et udtryk for, at kroppen faktisk er lidende. DNA-skade i sædcellerne er i høj grad er livsstilskorreleret.”
Men hvordan gør man så? Hvordan får man “supersæd”?
“Når du tænker, at du skal forplante dig, så er det som mand en god idé samt et ansvar, som du bør tage på din krop, at forberede dig til det her faderskab. Det gør du ved at sikre dig, at din sæd har den højeste kvalitet – altså sikre færre DNA-skader, ved ganske almindelige livsstilsjusteringer i tre måneder, som ligger meget i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sund livsstilsfølelse. Det vil bl.a. andet sige, at man stopper med at ryge, dyrker en moderat mængde motion, tager en pause fra alkohol og koffein, spiser varieret for at undgå overvægt og holder sin mobiltelefon og computer væk fra sine testikler. Manden har altså en unik mulighed for at påvirke sin sædkvalitet. Kvinder er født med de æg, som de har, fordi de er blevet til i fostertilværelsen. En mand danner nye sædceller cirka hver tredje måned, og de sædceller er så påvirket af den livsstil, han fører.”
Har man i fertilitetsbehandlingen fokuseret for lidt på manden og for meget på kvinden, når de kommer til ufrivillig barnløshed?
“Det er min konklusion. Nu er det altså på tide, vi kigger på manden. Der er uden tvivl mange par, der har fået at vide, at problemet lå hos kvinden, hvor det i realiteten har været hos manden hele tiden. Op imod 20 procent af mænd med en helt normal sædprøve, der går op til lægen og får at vide, at de ligger fuldstændig, som de skal på WHO-niveauet. Men de 20 procent har så svære DNA-skader, at de vil have meget svært ved at gøre nogle gravide.”
“Problemet er bare, at den analyse er stadigvæk ikke alment brugt forud for en fertilitetsbehandling. Jeg mener, at den analyse bør være en del af screeningen. Vi undersøger en hel masse på kvinder. Vi undersøger deres hormoner, vi undersøger deres æggeledere, vi undersøger deres livmoderhule, inden vi går i gang med en behandling. Ved manden er det bare en sædprøve. Sådan er det i det offentlige. Derfor anbefaler vi, at folk tilkøber sig den undersøgelse i det private. I virkeligheden burde det være omvendt. Min hypotese er, at vi ville komme til at spare penge, hvis vi fik fat i de mænd og satte dem i gang med en livsstilsomlægning, inden vi gik i gang med vores behandlinger. Så ville vi kunne sætte et flueben ved manden med det samme og koncentrere os om æg og stimuleringer.”
Bør man som mand hele tiden stræbe efter at have supersæd?
“Det kan vi jo ikke forlange af nogle mennesker. Mange af de mænd er jo unge gutter, som gerne vil leve et liv. Derfor er det her ikke en hævet pegefinger. Det er bare en positiv besked, der siger til manden: Jeg er godt klar over, at du også har lyst til at gå og drikke dig i hegnet, men det skal du bare ikke gøre i tre måneder op til, at I planlægger at lave børn. Det er en forberedelse til faderskabet. Ligesom mange kvinder forbereder sig til at blive mor, så synes jeg, det er meget passende, at man forbereder sig til sit faderskab.”
Så man kan sige, at formålet med bogen er at få mænd til at tage del i ansvaret for fertiliteten?
“Lige præcis. Han skal ind på banen. Manden er kommet til at spille en mere passiv rolle. Jeg har fået den opfattelse, at så længe manden har afleveret en sædprøve, så tænker han, at han har gjort sit bidrag til processen. Det mener jeg er helt forkert. Jeg mener, han skal ind og tage ansvar for den sædprøve, han afleverer. Så han kan sikre sig, at han har gjort sit bedste.”
Hvorfor taler vi ikke mere om sæd?
“Vi taler i hvert fald alt for lidt om sæd. Det er også det, der er meningen med bogen. En form for aftabuisering. Vi taler så lidt om sæd, fordi sæd indebærer onani, og onani det er skyld og skam. Kvindens æg er smukt. Vi kan ikke se det, men vi tænker på et hønseæg. Det er noget andet med sæd og onani. Det går helt tilbage til Det Gamle Testamente, hvor onani blev betragtet meget skyldbetonet. Det kunne i visse tilfælde blive straffet med døden. Det er jo så fulgt hele vejen op i 1900-tallet, hvor man har fokuseret på, at onani er skadeligt.”
Nu har vi konstateret, at vi ikke taler nok om sæd. Hvad så med de følelser, mænd oplever i forbindelse med ufrivillig barnløshed? Taler vi nok om dem?
“Nej, det er fuldstændig rigtigt. Der er lavet en undersøgelse, som er publiceret for flere år siden, hvor vi kunne se, at 30 procent af de mænd, som havde nedsat sædkvalitet, faktisk følte sig mindre maskuline. Det var et decideret angreb på deres maskulinitet. Så sædkvalitet og maskulinitet hænger stærkt sammen. Og det er netop igen det med, at mænd ikke taler om sæd. Vi taler om meget, når vi sidder og får en kop kaffe eller en øl, eller hvad det nu er. Men vi taler ikke om vores egen sædkvalitet, det gør vi ikke.”
Man taler meget om et biologisk ur, når det kommer til kvinders fertilitet. Men hvad med mænd. Vil den her kur være ligeså effektiv for en 45-årig mand som en på 30?
“Det er der ingen tvivl om, at der er et biologisk ur. Vi har helt ny data på området. Det biologiske ur hos kvinden starter ved 35. Hos manden starter det ved 40. Så ikke de der 70 år, som vi troede i gamle dage. Der er en stor undersøgelse, som lige er kommet her i efteråret, der involverer mere end 25.000 amerikanske mænd i forskellige aldersgrupper. Her kan man se, at der sker faktisk en signifikant voldsom fordobling af DNA-skade, fra man fylder 40, til man fylder 50. Det biologiske ur kan du ikke gøre noget ved. Men hvis du udover det biologiske ur samtidig har en dårlig livsstil, så fordobler du jo den negative skadeeffekt. Det ene kan du gøre noget ved, og det er meget væsentligt, at det man selv kan gøre noget ved, der gør man også noget.”
Har du hørt om resultatløse eksempler? Nogle der fulgte reglerne, men som stadig ikke kunne få børn?
“Ja, bestemt. Det er jo ikke løsningen for alle, og sådan er biologi. One size fits all gælder ikke i biologi. Vi er individer, og vi er individualister. Men du kan sige, at du vil selektere nogle fra, som har gavn, og nogle som ikke ville have gavn. De sidste skal så videre i en aktiv reagensglasbehandling. Men man kunne sige, at det ville være sundt for par, som tænker på at blive gravide, at de indstillede sig på den livsstilsændring i den periode, de forsøger at blive gravide. Så de har gjort, hvad man kunne. For mig er der ingen tvivl om, at der ligger noget i det her hos en del af de par, som er ufrivilligt barnløse.”
Så for at opsummere: Drømmescenariet for dig i forhold til bogen her er, at vi kommer til at tale meget mere om sæd, og at mænd kommer mere på banen ved ufrivillig barnløshed?
“Ja. Det er fuldstændig rigtigt. Det her er også et spørgsmål om manderollen. Manden er i mange omstændigheder blevet passiv tilskuer til sit eget liv. Han sidder derude på sidelinjen. Han skal ind og spille en aktiv rolle og forstå, at han har en aktiv rolle at spille. Så lad os forsøge at få lagt et tabu ned ved at tale om sæd. Lad os tale om, hvordan det føles at have en dårlig sæd. Det er en åben snak, og i langt de fleste tilfælde kan de par jo blive hjulpet. Men bogen her viser, hvordan de kan hjælpe sig selv, inden eventuelt at skulle have en behandling. Og hvis ikke det lykkes, så har jeg jo også større chance for at kunne hjælpe dem, hvis de kommer med en supersæd.”
Bogen ‘Supersæd’ af Peter Humaidan er netop udkommet.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
