De fleste vil måske falde for superstjernerne Mikkel Boe Følsgaard eller Sisse Babett Knudsen i den nye danske film ’Ehrengard: Forførelsens kunst’, som havde premiere på Netflix i går. Men Alice Bier Zandén gør det formidabelt i rollen som den stærke karakter Ehrengard, der ikke er til fals for smiger.
Filmen er baseret på Karens Blixens roman af samme navn og er en periodedrama-komedie om den selvsikre kunstmaler Cazotte (Mikkel Boe Følsgaard), der forsøger at charmere sig ind på den mindst lige så selvsikre Ehrengard, spillet af Alice Bier Zandén. Det går dog ikke helt som planlagt, da Ehrengard har absolut nul interesse i den flødebolle-agtige kunstmaler.
Hvad tiltalte dig ved rollen som Ehrengard?
Der var ikke noget, der ikke tiltalte mig ved rollen. Alt er helt uimodståeligt. For det første er det et periodedrama. Det har altid været en drøm for mig at lave periodedrama. For det andet er det Bille August, der instruerer, og da jeg hørte, at Sisse Babett og Mikkel Boe Følsgaard spillede de to bærende hovedroller, var jeg helt oppe at køre. Oven i hatten er den baseret på en Karen Blixen-roman, og Dronningen Magrethe har designet kostumerne. Så alt ved det havde et drømmeagtigt skær over sig.
Hvis du skulle beskrive din karakter med et par ord, hvad ville det så være?
Hun er meget stærk, men hun har også meget, hun skal leve op til, så hun har meget på spil.
Hvor meget har det at sige, når du vælger en rolle, at det er en stærk kvinderolle?
Det er dejligt at have seje kvinder og stærke kvinderoller i film og kultur, men jeg vil også slå et slag for, at det er vigtigt at vise alt det, vi mennesker indeholder. At vise hele mennesker, og at vi er fejlbarlige. Man kan godt være stærk og skrøbelig på samme tid. Det behøver ikke være en actionhelt. Jeg synes også, det er virkelig fedt at kunne lave et portræt af en nuanceret kvinde.
Hvorfor har du valgt at blive skuespiller?
Jeg har altid drømt om at blive skuespiller, men rollen som Ehrengard var mere en fantastisk mulighed, der faldt ned i mine hænder, end at jeg aktivt opsøgte den. Der var en caster, der havde set mig i en dokumentarfilm. Hun vidste ikke engang, om jeg spillede skuespil. Jeg kom til casting, og her tror jeg, Bille August fulgte sin intuition og tog en chance. Nu går jeg på scenekunstskolen, hvor jeg er ved at uddanne mig til teaterinstruktør. Første gang jeg søgte, kom jeg næsten til sidste prøve, hvor da jeg søgte ind på skuespillinjen, kom jeg ikke særlig langt i optagelsen. Så jeg så en åbning i teaterinstruktion og valgte at lægge min energi der. Men jeg har altid haft lyst til både at spille skuespil og instruere.
Hvad er det sværeste ved dit arbejde?
Som skuespiller synes jeg, det er svært, når man går igennem sine optagelser, og det går op for en, at man kunne prøvet at gøre det på en anden måde. Man vil bare så gerne gøre sit bedste, så alt det man kunne have gjort anderledes, kan godt spøge i ens hoved. Skuespil er også et meget ydmygt fag. Man er et middel til at fortælle en historie, og hvis historien ikke er god eller i proces, så kan man godt føle sig lidt magtesløs. Som instruktør er man mere en leder, og der er mange mennesker med holdninger og tanker, hvor det hele skal gå op i en højere enhed.
Hvad drømmer du om?
Min drøm er både at kunne spille skuespil og instruere. Jeg drømmer om at spille skuespil i alt muligt og i alle mulige genre. Det kan både være en actionfilm, som jeg synes er vildt fedt, men også en mere smal, kunstnerisk film. Bare at den, der står bag filmen, har noget på hjerte, eller at der er en passion i projektet. Det drømmer jeg om, men jeg drømmer også om at instruere teater eller film. To af mine forbilleder er Phoebe Waller-Bridge og Greta Gerwig, som både spiller skuespil, skriver og instruerer. De laver nogle fede ting.
Hvis du skulle vælge en film eller teaterstykke, som du ville ønske, du havde spillet med i, hvad skulle det så være?
Jeg ville gerne være med i en Bond-film. Det ville være så blæret. Jeg synes, det er en sej kvinderolle. Hun skal både være hot, men hun har også ben i næsen. For at tage en modsætning ville jeg også gerne spille søster Alma i Ingmar Bergmans ’Persona’. Bibi Andersson er genial i den rolle. Det er to modsætninger, men jeg ville gerne have spillet begge roller.
Hvem er din yndlingssuperhelt?
Det er lidt nørdet, men Irma Vep. Jeg ved ikke helt, om hun er superhelt, men hun er virkelig cool. Oprindeligt var det en film, men nu er den også lavet til en serie, der handler om processen bag en film om superhelte, så den er lidt meta. Jeg ville have elsket at spille Irma Vep, men Wonder Woman er også supersej.
Hvad er det bedste du har gjort for din karriere?
Jeg tror, det er at følge min egen intuition i stedet for at prøve at lytte til andre eller orientere mig efter andre. Lytte til min egen intuition og tage den alvorligt. Mange af mine største bedrifter gør jeg lidt undercover, da det nogle gange kan være svært at holde overblik, når alle har en mening. Man ved bedst selv. Men jeg har også været rigtig heldig, for eksempel med den her rolle. Held og umage. Jeg går meget ind for, at man skal gøre sig umage og gøre sit forarbejde. Mine børn har også hjulpet mig i min karriere. De giver en slags stolthed og tryghed indeni mig. Det skærper mit syn på, hvad jeg skal prioritere. Det kan godt være svært at få puslespillet til at gå op, men på en grundlæggende måde gør det, at jeg bedre kan prioritere, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Mine børn gør mig modigere, for jeg har altid dem at komme hjem til, og det gør mig glad.
Hvilken film rører dig mest?
Jeg tuder i tide og utide, når jeg ser film, så det er svært at vælge én. Men jeg kan huske, at jeg så ’Edward Scissorhands’, da jeg var 10-11 år gammel, og den gjorde et kæmpe indtryk på mig. Jeg var så optaget af den, at jeg insisterede på, at vi skulle se den til en pigeaften med klassen. Her var der flere, som begyndte at græde, nogle blev skidesure og gad ikke se den, men jeg kan huske, den gjorde et stort indtryk på mig dengang. Det er både Johnny Depps fantastiske præstation, men også kontrasten af det mørke univers mod det varme og farverige forstadskvarter. Det skabte en stemning, som var meget stærk.
Hvis du skulle give dit yngre jeg et godt råd, hvad skulle det så være?
Lad være med at finde svaret i alle andre, og prøv at lægge en plan for dagen i morgen. Det sidste er jeg stadig ikke helt god til.
