Der er forbrydelser så uhyrlige, at man helst blot vil glemme det. Men sådan er det ikke for journalist Sebastian Richelsen. Han er blevet ved og ved at grave i mysteriet om Marcel Lychau Hansen, til både han selv og hans familie har nået kvalmegrænsen.
”Når jeg har mødt hans ofre, og de fortæller, hvor meget han har smadret deres liv, er det svært ikke at få et had til ham.”
Gennem 23 år levede Marcel Lychau Hansen, som de fleste kender som Amagermanden, et dobbeltliv, hvor han om dagen var afholdt fodboldtræner for de lokale unge, mens han om natten udførte voldtægter og mord på så bestialsk vis, at det kræver stærke nerver blot at høre om det.
Sebastian Richelsen har tidligere skrevet en bog og har nu også lavet en dokumentarserie om manden, og han er overbevist om, at vi stadig ikke kender hele historien og omfanget af Marcels ondskab.
”To drab og seks voldtægter over 23 år er han dømt for, men der er en pause i sagerne på 10 år. Alt tyder på, at han nød at gøre de her ting, og så holder man ikke 10 års pause. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der ligger væsentligt flere forbrydelser bag Amagermanden, end dem han er dømt for.”
True Crime-genren er blevet voldsomt populær de seneste år på tv og podcast, og Sebastian Richelsen er bevidst om, at fremstillingen af disser sager udløser et dilemma om, hvad der er efterforskning, og hvad der er underholdning.
”Jeg bliver personligt glad for, når nogle af de kvinder, hvis sager aldrig er blevet afgjort, har sagt til mig, at de finder lindring i, at vi tager sagerne op igen. Det, at de har fået mulighed for også at tale med nogle af de andre ofre, har givet dem en form for afslutning. Rent personligt har jeg også et stort ønske om at få ham dømt for de forbrydelser, han har begået.”
I sin efterforskning har Sebastian Richelsen talt med mere end 200 kilder, men der er stadig personer i miljøet, som ikke vil stå frem. Enten fordi de stadig er bange for Marcel Lychau Hansen, selvom han afsoner livstid i fængsel, eller fordi de ikke ønsker at rippe op i gamle sår.
Mange af forbrydelserne ligger 30 år tilbage i tiden, alligevel er det lykkedes ham at finde nye spor, som måske knytter Amagermanden til flere mord.
Et af dem er mordet på Anette Just Olsen, der blev 28 år. Hun blev myrdet i sin opgang foran sit hjem på Amager af en mand, der angreb hende bagfra og stak hende flere gange. Efter overfaldet blev hun kørt til sygehuset, hvor hun en time senere døde af sine kvæstelser. Inden hendes død sagde hun til politiet: ”Det er noget kriminelt, det kan vi altid snakke om.” Mere nåede hun ikke at sige.
Man fandt et håndaftryk fra morderen, og selvom man tog aftryk af hundredvis af personer, fandt man aldrig morderen.
Tidligere har man ikke set nogen forbindelse mellem Amagermanden og Anette Just Olsen, og derfor har han ikke været en del af efterforskningen. Men Sebastian Richelsen mener nu, at de to kan have mødt hinanden på den lille ø Femø, blot få uger før hendes død. Her var den lesbiske Anette Just Olsen på øens kendte kvindelejr, hvor mænd ikke havde adgang. Selv om de altså ikke er stødt på hinanden i lejren, er øen så lille, at det alligevel er sandsynligt, at de har mødtes.
”Jeg har talt med politiet, og de har bekræftet, at de har været på Femø på samme tid, men hvad de vil gøre med oplysningen, ved jeg ikke. Det er dog formentlig ikke nok til at genoptage en 30 år gammel mordsag,” fortæller Sebastian Richelsen.
Sebastian Richelsens interesse for Amagermanden startede, da han selv var betjent på Station 1 i København. Her huskede han tydeligt, hvordan de alle var blevet kaldt sammen i 2010 for at få nyheden om, at man havde fanget en forbryder ud over det sædvanlige.
”Jeg kan huske, jeg var chokeret. Jeg troede, at folk som ham så man kun i USA, men her var pludselig en, der var af den samme kaliber. Sagen begyndte at interessere mig, først som betjent, og siden senere hen, da jeg blev journalist. Det har altid undret mig, hvordan han i 23 år kunne lave så grove forbrydelser uden at blive taget.”
Da han begyndte at interessere sig for sagen, var der flere, der sagde til ham, at Marcel Lychau Hansen havde haft en normal opvækst. At det ikke var der, svaret på hans forbrydelser skulle findes. Men ifølge Sebastian Richelsens omfattende research har det vist sig, at faresignalerne kom ganske tidligt, og at han efter al sandsynlighed har haft en forfærdelig barndom.
”Han stak af hjemmefra allerede som 7-8-årig i flere uger ad gangen og boede ude på Amager Fælled. Folkeskolelærerne betegnede ham også som et forsømt barn. Der er også nogle af vennerne fra dengang, der fortæller, hvordan han røg hash med moren.”
I skolen var han voldsomt ordblind og havde derfor svært ved at følge med. Måden, han kunne hævde sig på, var gennem slagsmål. Allerede som 13-årig markerede han sig ved en episode, der skabte rystelser blandt Vestamagers unge.
”En meget stor del af de lokale unge var samlet, og de så Marcel banke en midaldrende mand og hans hund, så de lå helt stille. Marcel var på det tidspunkt kun 13 år. Det er mærkeligt at sige det, men det giver ham en form for respekt i miljøet. Herfra ved de, at han er farlig. Mange bliver bange for ham.”
I den nye dokumentar-serie ser man interviews med flere af områdets unge, der blev terroriseret af Marcel Lychau Hansen, og derfor fik han også på et tidspunkt karantæne fra den lokale ungdomsklub Nøragersminde.
Klubben lagde navn til Nøragersmindebanden, der senere blev til Bullshit. Amagermanden så op til Bullshit-drengene, har den tidligere leder af ungdomsklubben fortalt, men da Marcel var fem år yngre end dem, var han ikke en, de tog alvorligt.
I stedet blev han en del af en gruppering, der kaldte sig VestAmager. Gruppen skrev deres initialer VA overalt i området, og det var på grund af det, at Sebastian Richelsen fik et tip om endnu en mordsag.
Det drejer sig om drabet på Stine Geisler, der er et af Danmarkshistoriens mest omtalte mord, og som har drevet efterforskere til vanvid i 30 år. En af de ting, der altid har vakt undren, er et mystisk symbol, der blev ridset på Stine Geislers arm. Det er svært at tyde, hvad der præcist står, men det kan ligne et A og et V. De lokale rødder skrev VA overalt i området, men altså ikke på den måde, som det står på Stine Geisler. Men Sebastian Richelsen blev gjort opmærksom på et fænomen, som kunne være en forklaring.
”Tilfældigvis talte jeg med moren til en ordblind, og hun sagde, at nogle ordblinde kan komme til at skifte rundt på det første og sidste bogstav, når de bliver nervøse eller ophidset, selv på ord, som de kender godt. På den måde står der pludselig VA på Stine Geislers lig.”
Da Stine Geisler blev dræbt, var der karneval i København, og der var en større gruppe fra Amager, der var taget ind til Indre By for at feste og slås. I løbet af natten blev de delt op. En gruppe tog hjem, mens en anden blev. Marcel Lychau Hansen var i den sidste gruppe, men i slutningen af natten mistede de kontakten til ham. Og det var i det tidsrum, Stine Geisler blev dræbt.
”Alt det her er jo stadig bare indicer. Men det begyndte at falde på plads oppe i hovedet på mig,” fortæller Sebastian Richelsen.
Politiet har afhørt over 3.500 mennesker i sagen, og Amagermanden er faktisk ikke den eneste morder, der er i området på det tidspunkt. Men det er alligevel noget, der bør undersøges nærmere, mener Sebastian Richelsen.
Politiet har for nylig sagt til B.T, at de uafhængigt af Sebastian Richelsens efterforskning siden slutningen af 2020 har efterforsket drabene på Anette Just Olesen og Stine Geisler med fornyet intensitet. Her fortæller de også, at de aldrig stopper med at efterforske uopklarede mordsager.
Den 22. december i 2011 blev Marcel Lychau Hansen dømt til livstid i fængsel for to andre drab og i alt seks voldtægter.
Selv bag tremmer har Marcel Lychau Hansen skabt overskrifter. Da han var varetægtsfængslet, fik han udsmuglet breve og gummidutter med sin sæd. Dem sendte han til den ældste søn, som så skulle slå en kvinde ned og plante farens sæd på offeret, hvilket skulle overbevise retten om, at gerningsmanden stadig var på fri fod. Komplottet blev afværget, og Marcel Lychau Hansen indrømmede senere, at det var hans sæd. Han fik dog ingen tillægsstraf, da han i forvejen afsoner den hårdeste straf, der er mulig.
”Det her afslører, hvor usympatisk han er. Han bliver ofte fremstillet, som om han var en kærlig far i fodboldverdenen, men her viser han, at han er parat til at kaste sin egen søn under bussen og gøre ham skyldig i en alvorlig forbrydelse.”
På grund af sine planer blev Marcel Lychau Hansen flyttet til Enner Mark-fængslet, der er et af landets mest moderne og sikre fængsler, da man vurderede, at der var en reel risiko for, at han ville flygte.
”Jeg har talt med en fængselsvagt, der har sagt, at Marcel stort ikke taler med nogen, hvilket er ret usædvanligt. Langt de fleste har behov for at socialisere, for det er kedeligt og hårdt at sidde i fængsel. Men det har han ikke behov for. Den isolation ville få de fleste til at bryde sammen, men det gør han ikke,” fortæller Sebastian Richelsen.
Det er stadig en gåde for ham, hvordan det kunne lykkes Amagermanden at leve sit uhyggelige dobbeltliv så længe.
”Ved den sidste voldtægt er han først på aftenen ude at se ’Vild med dans’ med nogle kammerater. Da han tager derfra, kører han af Kongelundsvejen på Amager og voldtager en på en bestialsk vis. Så tager han hjem en time, for så at tage ud og se sin yngste søn spille fodbold. Svaret på, hvordan det kan lade sig gøre, er, at han er psykopat. Det er et begreb, der bliver kastet rundt i mange sammenhænge, men her er det den rette betegnelse.”
Hvis man skal drage noget brugbart ud af, hvad der må betegnes som et de mest mørke kapitler i dansk retshistorie, mener Sebastian Richelsen, at det er nødvendigheden af at opdage typer som Marcel i tide, inden de udvikler sig til Amagermanden. Dengang havde man ikke SSP-samarbejde, og der var mange unge på Vestamager, der blev betegnet som det vilde vesten, som blev forsømt og tabt i systemet.
”Man skulle helt klart have opdaget ham tidligere. Hvis man havde haft DNA-register, kunne det også være, at han var fanget før. Generelt er det sjældent, at vi har seriemordere i Danmark, hvilket skyldes mange ting. Politiet herhjemme er dygtige til at opklare mord og har en opklaringsprocent på 95, mens den er under 60 i USA. Vi har også en stor grad af lighed, hvor det er meget få mennesker, der ikke er registreret. I lande som Indien og USA er der så stor fattigdom, at mange kan forsvinde uden nogen opdager det, hvilket skaber bedre grobund for seriemordere. Det sker heldigvis sjældent herhjemme.”
Når den nye Viaplay-serie nu er afsluttet, er sagen også foreløbigt slut for Sebastian Richelsen. Hele det omfattende arbejde er foretaget få hundrede meter fra, hvor han selv bor i dag, og derfor glæder han sig til at få på afstand – både fysisk og mentalt.
”Sagen har fulgt mig gennem mange år, og den har også fyldt for meget. For min egen og min families skyld har jeg valgt at give den en pause. Jeg vil lægge den i bero. Men hvis jeg får et gyldent tip, vil jeg klart hoppe på den igen.”
Vi har kontaktet Marcel Lychau Hansen for at få en kommentar til disse nye anklager, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Hele serien ‘Amagermanden’ kan streames nu på Viaplay.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
