Hvor stor en festabe er du?
“Jeg er en gigantisk festabe. Måske en silverback, når jeg lige mærker efter. Jeg elsker at feste, og jeg elsker alt, hvad festen gør ved mennesker. Næsten alt. Jeg har, så længe jeg har haft et arbejde, levet af at holde fester, og jeg skal ofte forsvare festen, eller de mennesker der elsker at feste, og det gør mig lidt trist. “Festabe” kan læses og forstås ekstremt negativt, men for mig personligt er festen en videnskab, og noget jeg bruger hver dag på at tænke over. Den tilstand, som vi nordiske mennesker kan bringe os selv ud i til en god fest, er magisk og ikke noget, der burde negligeres eller være et skamfuldt tabu.”
Er du den samme person, når du er ædru, og når du er fuld?
“Nej, for satan! Meget langt fra og det er jo præcis der, magien skal findes. Er man fuldkommen den samme person ædru og fuld, hvorfor så drikke eller hvorfor lade være med at drikke? Trykudligningen er nødvendig for min hjerne, tror jeg.”
Simon Lennet og Simon Frank. Foto: Petra Kleis
Hvad gør natten speciel i forhold til dagen?
“Først og fremmest er det mørkt. Det er lidt mere spændende at være oppe, når det er mørkt. Kan du ikke huske det, fra du var barn? Jeg har engang hørt, at hjernen arbejder anderledes, når det er nat. Nogle er mere kreative, andre mere udadvendte, nogle bare dumme at høre på. Det vælger jeg at tro på, jeg har det i hverfald selv sådan. De tanker og følelser, som natten fremtvinger, kan være vidt forskellige. Men natten har en radikal anderledes følelse end dagen, som kan være berusende i sig selv.”
Hvad vil du sætte mest pris på nu, hvor nattelivet genåbner?
“Jeg har i utallige år ønsket mig et års fri fra job. En slags oplevelsesorlov, hvor jeg kunne gøre, hvad jeg ville, og Simon Frank ikke ringede til mig konstant. Det år fik jeg med corona. Men det har på ingen måde været, som jeg drømte om. Det har været en meget underlig og enestående periode at være natklubejer i. Det vakuum, vi har befundet os i, bliver punkteret fredag, og det bliver en kolonorm eksplosion. Om friheden eller stressen ligger og lurer på den anden side, kan kun tiden vise.”
Simon Frank og Simon Lennet. Foto: Petra Kleis
Kan du huske din vildeste brandert?
“Udover nu på fredag, som nok kommer deropad, så husker jeg en masse byture, der stikker ud. Ofte fordi de har mundet ud i, eller kickstartet, en livsændrende begivenhed. Engang for 100 år siden var jeg i byen og endte på homostedet Never Mind. Et farligt og spændende sted. Jeg gik forbi et bord, hvor der sad nogle lidt ældre gutter, som tydeligvis ikke var fra København. Der var kæmpe kø i baren, så jeg hapsede en flaske fra deres bord. Det blev naturligvis opdaget, og jeg endte i et sølle håndgemæng med den mest højlydte fra bordet. Jeg tror, vi slog hinanden og er ret sikker på, at vi tabte begge to. Mig og gutten blev kylet ud fra Never Mind, og vi endte med at kramme, dø af grin og drikke en ny flaske nede ved søerne. Den gut var Simon Frank, som jeg har arbejdet med lige siden. Det var sådan, jeg mødte ham.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
