LUST tv-serie
Nadia og Diesel i nærkamp. Foto: HBO

Sexlivet efter de 40: Planlagt torsdagssex og drømmen om en primitiv gangstermand

Den nye svenske serie, ’LUST’, på HBO går humoristisk og herligt frigjort af politisk korrekthed ombord i en flok middelklassekvinders besværligheder med sex.

Åh herregud, som svenskerne ville sige, sikke en forløsning! Den nye serie ‘LUST’ var som at tale uden forbehold eller forstillet overflade med en flok rå og livskloge veninder, der øste af deres dumheder og drømme. Jeg slugte alle otte afsnit af serien ’LUST’ ud i en køre.

Vi er i Sverige og følger fire ungdomsveninder, der er i 40’erne og kæmper med deres parforhold, skilsmisser, sportsliv, sexliv og ikke mindst deres store børns sexliv. På en måde en ældre udgave af Lena Dunhams ’Girls’, bare opskaleret til et bøvlet voksendameliv med bid og vid.

Ideen er simpel og derfor genial. ’LUST’ kombinerer en sexundersøgelse af midaldrende kvinders (mangel på) sexliv med ren komedieserie. Det er tragikomisk indhold, hvor man konstant fniser og har det pinligt. I indledningsscenen ligger Anette vågen kl. 00.55 ved siden af sin snorkende mand, der har mistet lysten for et par år siden. Det har hun ikke, og hun prøver at få lidt liv i ham i den sene nattetime med kærtegn og fornemmer en åbning i form af et suk og en rejsning. Anette sætter sig op på ham, helt lykkelig, men der er ikke givet samtykke til knald her, og manden vågner med et sæt og slår fra sig, så konen ender blødende på gulvet.

”Jeg sov! Det er voldtægt,” råber han, og det bliver en debat mellem de to.

Anette er ansat af sundhedsmyndighederne til på ægte svensk velfærdsvis at stå for undersøgelsen ’Sex er en motorvej til sundhed’. Staten vil gerne vil vide, om midaldrende kvinders mange sygdomme, stress og generelle utilfredshed med tilværelsen i virkeligheden handler om, at de ikke har den sex, som de drømmer om. Man forestiller sig horder af 40-60-årige kvinder, der går uforløste rundt og bliver syge, fordi de hverken har tid, overskud, selvindsigt eller en partner der orker at fyre op under dem.     

”Hvornår skal jeg have sex? Forklar mig det? Tre børn, fuldtidsjob… Det sidste jeg har lyst til om aftenen, når jeg går i seng, er at røre ved min mand,” svarer en kvinde i sit interview helt aggressivt.

”Jeg vil heller ikke røre ved mig selv. Eller tage mit tøj af. Jeg vil bare nedsænke mig i en flaske vin og besvime af træthed på sofaen. Og aldrig vågne op igen”.

Det er tragikomik på et højt plan. Generelt svinger pendulet dog mod, at kvinder savner sex, mens mænd i parforhold med årtier på bagen simpelthen ikke gider mere. Det er i hvert fald seriens præmis. Som en parterapeut forklarer om de mange utilfredsstillede kvindelige klienter:

”Der er så mange kvinder, der lider i stilhed, fordi deres mænd er for selvoptagede til at opdage det”. Av for pokker.    

Dragende mikropenis

De fire veninder Nadia, Anette, Ellen og Martina står i hver deres suppedas. Nadia er gift med en über-svensk og super-empatisk mand, der konstant taler om sine privilegier, laver smooties og absolut ikke vil klappe hende i måsen under sex (trods samtykke og ønske), fordi det bekræfter en patriarkalsk struktur. I stedet er Nadia draget af sin tatoverede, primitive gangster af en kampsportstræner, Diesel, som hun indleder et bøvlet forhold til. Diesel er udover at være kriminel også indehaver af en såkaldt mikropenis, der på alle måder drager Nadia.

Ellen er single, selvoptaget og bekriger alle alderstegn. Hun arbejder som bilsælger, men bliver på grund af hendes alder, og alt for smalle læber, flyttet fra drømmebiler til familiebiler og pludselig dukker en gammel flamme fra fortiden op og sætter ild i det hele midt i en autocamper-prøvetur.

Forfatteren Martina er nok min yndlingsfigur, en rasende, et-brystet furie der ligger i skilsmisse fra sin mand. Ingen af dem vil opgive huset, så de har delt det op på midten med vred gaffer tape og bor hadefuldt bekrigende side om side. Også med mandens nye, unge kæreste, der er draget af Martina og beundrer hende, bor der med al den konflikt, det medfører.

LUST tv-serie
Fra venstre er det antiheltinderne Nadia, Martina, Anette og Ellen. Foto: HBO

Endelig er Anette vores researcher fra sundhedsmyndighederne, gift med den audiofile sofakartoffel Andreas, der har været sygemeldt i to år på grund af lydsensitivitet. Hans store passion er HIFI, som han bruger tusindvis af (Anettes) kroner på, og hans lytteklub, fire modne mænd i praktisk fodtøj, sidder ofte i kælderen, salige, mens de lytter til musik fra 70’erne afspillet på særlige kabler. Anette er frustreret over parrets stendøde sexliv, som mest lader til at gå hende på.

Det er tydeligt, at jo længere en tør periode får lov at vare, jo sværere bliver det at komme i gang med det monogame sexliv igen. Anette og Andreas har til gengæld en hjemmeboende, voksen datter, der knalder i døgndrift med sin kæreste og får lavet edible anus-chokolader til ham. Bare for at sætte forældrenes tørke i kontrast.

Det herlige ved denne farverige flok er måden, som deres selvbillede og politiske holdninger hele tiden clasher fuldstændigt med deres oplevede virkelighed. En kæmpestor knaldsort og politisk ukorrekt dildo, som et barn finder, må begraves som ”en farlig slange” i haven. Og hvad stiller man op, når ens teenager ikke er gay, men non-binær panseksuel efter at have været omkring aseksuel, demiseksuel, autoseksuel og generelt gender fluid? Det er en vild samtale at have over Prästost og morgenbord i den bedre middelklasse.  

Skemasex & Viagra

Et af parrene har indført et skema for at få dyrket sex. For så sker det da i det mindste. Og er der en alder, hvor det er for sent at skifte til lesbisk? Kan det i øvrigt være rigtigt, at man en dag bare er i den alder, hvor man skal vente 30-60 minutter på, at ens mands Viagra begynder at virke, og hvad laver man i mellemtiden?

Serien er selvfølgelig grov ved de stakkels mænd, men debatterer emner, som er oplagte og nærværende for stærke, uafhængige, feministiske skandinaviske kvinder: Hvad hvis man slet ikke tænder på sin empatiske husfar mere? Og hvordan får jeg formuleret, hvad jeg tænder på, hvis manden ser det som en anklage eller trussel, når jeg vil prøve noget nyt?

I min ungdom læste vi i ’Kvinde kend din krop’ og den historiske sexundersøgelse, ’Hite Rapporten’ om kvinders seksualitet. Nu kan man bare se ’LUST’ og grine lidt af miseren. På mange måder gad jeg også godt at se en sæson af ‘LUST’ set fra det modsatte køn, helt rå og ærlig. For indtil videre bekræfter ‘LUST’-serien min fornemmelse af, at en kvindes veninder nok er det mest dyrebare parforhold set over et liv.

‘LUST’ kan streames fra 18. marts 2022 på HBO Max.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics