Martin Lidegaard Borgen DR Foto Rita Kuhlmann

Martin Lidegaard fik idéen til den nye sæson af ‘Borgen’: ”Aldrig har jeg skulle holde noget så hemmeligt”

I 2016 ringede Martin Lidegaard til Adam Price med den idé, der er endt som det politiske tema gennem hele den nye sæson af ’Borgen’. Den radikale politiker har været lige dele beæret over arbejdet – og tynget af ikke at måtte afsløre noget. Selv hans parti har intet vidst.

Martin Lidegaard har været minister ad flere omgange.

Siddet i Udenrigspolitisk Nævn, hvor det er under strafansvar at referere fra møderne.

Mødtes med præsidenter.

Forhandlet om at hente danske børn hjem fra Syrien.

Men noget af det mest hemmelige, han nogensinde har medvirket i, er tilblivelsen af fjerde sæson af DRs og nu også Netflix’ tv-serie ’Borgen’, der har premiere på søndag.

”Jeg har underskrevet tavshedsklausuler, jeg har intet måtte sige. Det er næsten som at sidde i regeringens sikkerhedsudvalg,” siger han med et glimt i øjet.

”Der har virkelig været nul kommunikation, der måtte slippe ud.”

”Alle, der har set et politisk drama ved, at det bare ikke er lige så sjovt at følge med, hvis man kender slutningen, så jeg har holdt stand,” fortæller Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard Borgen DR Foto Rita Kuhlmann
Når Borgens fjerde sæson har premiere på søndag, skal Martin Lidegaard se det med sin familie. De må bare helst ikke tale til ham imens.

Selv hans egen folketingsgruppe har ikke anet, at han overhovedet har været involveret i tv-serien. Indtil nu. Men nu nærmer premieren sig, og den radikale næstformand har fået lov at udtale sig. Og det gør han, meget passende, fra grønlandsværelset på Christiansborg.

Grønland, nærmere bestemt et oliefund i undergrunden deroppe, er nemlig rammen om den fortælling, der løber som det politiske spor gennem denne sæsons otte afsnit.

Idéen kommer fra Martin Lidegaard.

I 2013 mødte han for første gang hovedforfatteren bag ‘Borgen’ (og tv-kok) Adam Price over en quiche lorraine i tv-programmet ’Price Inviterer.’

Da de tre første sæsoner af ’Borgen’ blev sendt i 2010, 2011 og 2013, var Martin Lidegaard fast seer. 

”Hvis man elsker politik, og det gør jeg jo, er det nemt at elske ‘Borgen’. Den handler jo om politik, og hvorfor politik er så svært. Jeg oplevede, at den serie gjorde afstanden mellem folkevalgte og folket lidt mindre, fordi den gav indblik i, hvor svært det rent faktisk er at forsøge at træffe de rigtige beslutninger,” siger Martin Lidegaard.

”Og af naturlige årsager er jeg også meget optaget af dét, der er grundpræmissen i alle sæsonerne: Kan du have magten, samtidig med at du er et ordentligt menneske?”

Martin Lidegaard Borgen DR Foto Rita Kuhlmann
Kun Martin Lidegaards nærmeste familie har vidst, at han har været tilknyttet tv-serien ’Borgen’

Da Martin Lidegaard i 2014-15 var udenrigsminister, oplevede han, at Arktis og Grønland blev kastebold i et storpolitisk spil. Der var en stigende interesse fra USA, Rusland og Kina i det arktiske område, og det slog ham, hvor uforberedte både Danmark og Grønland var på den situation.

Han nærstuderede selvstyreaftalen, som Danmark og Grønland underskrev i 2009. Og opdagede et ”hul.” Grundlæggende betød aftalen, at Grønland fik større medbestemmelse over eget land. Men på ét område var der ikke klar lovgivning.

Nemlig på spørgsmålet om undergrunden. Op til et vist beløb deler Danmark og Grønland overskuddet ved en eventuel udvinding.

”Men hvis man finder noget i Grønland – mineraler, guld, diamanter eller olie – som er mange penge værd, hvem får så pengene? Hvem bestemmer? Det spørgsmål har man ladet stå åbent i selvstyreloven,” siger Martin Lidegaard. Og spiler øjnene op.

Han spurgte sine embedsfolk: ”Hvad fanden sker der egentlig?”

Selv syntes Martin Lidegaard, at det var ”sindssygt”, at det spørgsmål var uafklaret, for det rummede potentielt afsæt for en rigtig kompliceret politisk situation, eller som hans embedsfolk lakonisk sagde: Det bliver et politisk spørgsmål.

Det betyder på godt gammelt dansk, at det kan blive sprængfarligt, at der ikke er en fast procedure for, hvad man gør, hvis der for eksempel bliver fundet olie for mange milliarder kroner i den grønlandske undergrund.

Netop dét ringede Martin Lidegaard en dag i 2016, efter endt ministertid, og fortalte Adam Price. Han syntes, at det var en god krog til en politisk thriller, som han forestillede sig, at Adam Price kunne skrive videre på.

Price var enig.

Martin Lidegaard Borgen DR Foto Rita Kuhlmann
Efter valget i 2011 blev Martin Lidegaard udpeget som klima- og energiminister, en post han havde frem til 2014, hvor han blev udenrigsminister. 

De spiste en frokost sammen, udviklede videre på plottet og skrev et såkaldt pitch. At det skulle blive til en ny sæson af ’Borgen’ var slet ikke en del af planen dengang, det skulle være en selvstændig tv-serie – og ifølge Lidegaard gerne med en embedsmand i hovedrollen, da han synes, at embedsværket er lidt overset i de første sæsoner af Borgen.

”Så skiltes vi, og så sagde Adam, som er en travl mand: Jeg ringer, hvis der sker noget. Og så skete der ikke en skid,” siger Martin Lidegaard.

I cirka tre år.

Når Lidegaard tilfældigt løb ind i Adam Price i de år, var han meget interesseret i at høre, om noget rørte på sig.

”Det er jo once in a lifetime for sådan en som mig at komme i nærheden af sådan noget der,” siger han, og Adam Price svarede, frit efter Lidegaards hukommelse: ”Den lever! Jeg elsker det plot, vi har ikke opgivet den, det skal nok blive til noget.”

En dag i 2019 ringede Adam Price endelig til Martin Lidegaard. Han sagde, at DR og Netflix overvejede at lave en ny sæson af ‘Borgen’, hvor det politiske plot om Grønland ville passe perfekt ind. Om Martin Lidegaard syntes, at det kunne være en idé?

”YES, SIR!” udbryder han med et smil fra det ene til det andet øre på grønlandsværelset.

”Det havde jeg ikke spor svært ved at se! Det, syntes jeg bare, kunne være totalt sjovt og fedt!”

Og så skrev Adam Price og hans medforfattere en sæson med afsæt i det potente drama omkring Grønland. Martin Lidegaard fik et honorar for sin indsats, Adam Price og co. kunne frit bruge historien derfra, men de ville stadig gerne have Lidegaards hjælp.

Han blev hyret som faglig konsulent.

Hver gang der lå et manuskript klar, blev det sendt forbi Martin Lidegaard. Han skulle gennemgå scener med internationale forhandlinger, og se, om de var realistiske.

”Ville USA gøre sådan i den situation? Ringer en udenrigsminister på den måde, eller er det en ambassadør, der gør det? Hvem ville typisk deltage i et bestemt møde med den ambassadør, og er departementschefen til stede eller ej?”

I 2019 blev Martin Lidegaard formand for Udenrigspolitisk Nævn, og sidste år blev han næstformand i sit parti.

De lavede en meget klar aftale: at Martin Lidegaard som partipolitiker naturligvis ikke måtte være med til at skrive manuskriptet.

”Det var helt åbenlyst for os alle, at vi måtte lave nogle vandtætte skotter,” siger han.

De store linjer, understreger han, har han altså ikke haft indflydelse på. Men nuanceforskelle inden for diplomatiet hjalp han med, når han til hvert tilsendte manuskript typisk kvitterede med en A4-sides feedback.

Han har også haft samtaler med Sidse Babett Knudsen, hvis karakter, Birgitte Nyborg, i den nye sæson er blevet udenrigsminister. Han fortalte hende, hvordan det er at være udenrigsminister. Hvad tid man står op, hvordan arbejdet er, hvordan det er som menneske.

Martin Lidegaard stod aldrig senere op end kl. 6, men dagen startede egentlig aftenen inden, når han, typisk sent, blev kørt hjem i ministerbilen, og ministersekretæren stak ham en tyk dagsmappe udarbejdet af hans 2000 embedsfolk i ministeriet: En oversigt over morgendagens 10-20 møder og en mappe for hvert møde med en beskrivelse af: hvorfor mødes du med den her person? Hvad handler det om? Hvad er regeringens mandat? Hvad mener du om sagen?

Han fortalte også Sidse Babett Knudsen en sandhed om møder.

”9 ud af 10 møder en udenrigsminister har, og det står for egen regning, er dybest set ligegyldige. Fordi folk ikke er interesserede i, hvad Danmark mener.”

”Men det tiende møde,” siger Martin Lidegaard, ”hvor du faktisk har indflydelse, og hvor folk ikke er ligeglade med hvad du siger, dét møde er noget af det vigtigste, du kan opleve som politiker. Her handler det ikke ”bare” om andedammen derhjemme men om hele den sikkerhedspolitiske situation, om fred og stabilitet i verden,” siger Martin Lidegaard.

”Dér føler du magten og ansvaret tungere end på noget andet tidspunkt. Som udenrigsminister repræsenterer du ikke længere et parti, det tager du af dig, for nu repræsenterer du pludselig et land, en hel nations interesser. Det er meget.”

Martin Lidegaard Borgen DR Foto Rita Kuhlmann
Martin Lidegaard elsker politiske serier, især kan han anbefale ‘House of Cards’ for sin “afsindigt morsomme og intelligente karikatur af amerikansk politik.”

Spørgsmål omkring Arktis er et af disse ”politiske rum,” hvor både EU, USA, Kina og Rusland lytter til den danske udenrigsminister, og hvor det er afgørende, hvilken linje Danmark lægger.

”Det var også derfor, tror jeg, at Adam blev fascineret af tanken om et fund af olie i Grønland. Hvad Danmark beslutter i den sammenhæng er alt andet end ligegyldigt. Pludselig er Danmark, Grønland og Færøerne tilsammen en meget vigtig spiller i et globalt drama,” siger Martin Lidegaard.

Som han bemærker, er ’Borgen’ før blevet overhalet af virkeligheden. I serien var der en kvindelig statsminister, før der var en i virkeligheden, og visse temaer har over årene overlappet mellem virkelighed og fiktion. På samme måde er der, mens fjerde sæson af serien er blevet produceret, kommet fornyet fokus på Grønland, blandt andet da Trump i 2019 fremsatte et forslag om at købe landet. Det kunne selv ikke Adam Price have digtet.

Hvad der sker i tv-serien de næste otte søndage er naturligvis fiktion.

”Sandsynligheden for at finde olie i det omfang, som det sker i ’Borgen’, er meget lille. Det skylder man at sige. Men det kan ske. Det er ikke umuligt,” siger Martin Lidegaard.

Selvom han ikke har set så meget som en scene af den nye sæson, ved Martin Lidegaard, hvordan det hele ender.

”Det har været en af de få ting, jeg ikke har kunnet dele med min kone, hvilket har sat mig under moderat psykisk pres hver dag. Det er lidt af en forløsning, at serien starter nu, og jeg snart kan tale fuldstændig frit om det.”

Borgen’ har premiere søndag 13. februar kl. 20 på DR 1 og på DR TV.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics