Foto: Geneviéve Medow Jenkins
Vi har siddet i bandets lokale i Vega en halv time, da en forholdsvis anonym person kommer imod os og giver hånd.
”Hello, I’m Milosh. Nice to meet you”, siger han nærmest ud af det blå, og først da bliver Heartbeats’ udsendte klar over, at vi er ansigt til ansigt med indehaveren af tidens nok mest forførende stemme.
Som Milosh – manden bag Rhye – står der i sin sweater, stonewashed jeans og Vans-loafers ligner han en hvilken som helst gæst i en hvilken som helst Starbucks i en hvilken som helst by.
Bortset fra stemmen. Den er lavmælt men alligevel gennemtrængende.
Milosh taler med en kontrolleret lavmælt nærmest ydmyg myndighed – ikke ulig musikken fra de nu to plader, der har tryllebundet en hel verden og som senere denne tirsdag aften vil holde Store Vegas publikum i sin hule hånd.
Stemmen tilhører et menneske, som ved hvad han vil. Og som er bevidst om hvad han vil fortælle.
Mike Milosh var den, alle de store pladeselskaber gjorde kur til, da han i 2012 i samarbejde med Robin Hannibal fra Quadron skabte fænomenet Rhye.
Pladen Woman blev udgivet på Polydor og så skulle alt være godt, kunne man tænke. Men allerede fra starten var der gnidninger, og det blev hurtigt klart, at samarbejdet ikke ville vare ved.
Der gik advokater i sagen
Så vidt så langt men de oprindelige rettigheder til musikken (præ-Polydor) tilhørte et langt mindre selskab, som besluttede sig for at der ikke skulle udgives endnu en Rhye-plade. Hvilket blev et problem for i Californien, hvor aftalen blev indgivet, kan den slags rettigheder fryses fast i op til syv år.
”De besluttede, hvilket jeg syntes var meget sært, at de ikke ville udgive en ny plade, men at de ville godt holde fast i rettighederne. Der gik advokater i sagen, og på et tidspunkt foreslog jeg, at købe optionen til endnu en plade fra dem. Det virkede som den nemmeste løsning. Og det blev klart, at det faktisk også var den løsning, de var gået efter hele tiden. Det er jo en ret nem måde at tjene penge på for dem,” konstaterer Milosh, der altså nu er endt med at betale et pladeselskab et ret stort ikke offentliggjort beløb for at lave absolut ingenting.
En beslutning han på ingen måde fortryder.
”Det var en god beslutning, som gjorde alle tilfredse. Det kostede så bare en masse penge, så jeg måtte spille en masse koncerter. Når der går advokater i sådan en sag, bliver det virkelig dyrt. Sådan er det i Californien.”
I løbet af koncertrækken som på det tidspunkt havde varet et sted mellem fire og fem år kunne Milosh konstatere, at han nu var en fri mand.
476 koncerter havde han og hans band på det tidspunkt givet.
”Jeg kan huske tallet, for jeg sad i et møde med min revisor, da vi talte sammen”, fortæller sangeren uden på nogen måde selv at være imponeret over tallet. Det er bare sådan, det er.
476 på omkring fire år. Det er 120 om året. Det er en koncert hver 3. dag…
”Ja, man skulle ikke tro, det kunne lade sig gøre. Jeg var faktisk ikke klar over, at det var blevet til så mange. Det tog nu også lidt mere end fire år. Snarere fem. På de nu fem år siden udgivelsen af Woman (marts 2013, red.) har vi spillet lige over 500 gange.
I al den tid, kløede det ikke i dig for at lave en ny plade?
“Jeg besluttede mig for ikke at tænke over det. Jeg var på turné. Det var det. Men i det hele taget var det en svær tid. Samtidig var jeg midt i en skilsmisse, og min far fik et hjerteanfald. Det var nogle meget stressende år. Jeg tænkte, hvorfor skal det hele bare ske på samme tid? Jeg havde tit brug for at genoplade batterierne, og derfor besluttede jeg mig for slet ikke at tænke på pladen. Få styr på dig selv i stedet. Og tiden blev min ven. For da jeg var klar til at lave pladen havde jeg alle de her oplevelse at trække på. Og så mødte jeg min nye kæreste (fotograf og multimediekunstner Geneviéve Medow Jenkins red.), som har været en kæmpe inspiration for mig. Det var derfor, hun er på coveret til den nye plade.”
“Alt skete i et naturligt tempo. Jeg er overbevist om at det er vigtigt at lægge øret til jorden og lade ting ske.”
Har det ikke krævet en enorm tålmodighed?
“Du er nødt til at være tålmodig. Nogle gang er livet så svært, at du ikke kan skynde dig. Du er nødt til at trække vejret og lade det tage sin tid. Når det handler om økonomi, kan du ikke uden videre løse problemet. Du er nødt til at tjene de penge. Men jeg tænkte da meget på, om det var det værd. Jeg havde en masse samtaler med min manager. I stedet for at lave en ny Rhye-plade kunne jeg jo også bare lave en Milosh-plade. Dem har jeg lavet fire af i forvejen. Vi kunne også bare opfinde et nyt navn. Denne samtale havde vi i omkring fem måneder, og på det tidspunkt havde vi turneret så meget, at Rhye-navnet bare blev større og større. På det tidspunkt havde vi lagt så meget energi i projektet, at der ikke var nogen vej tilbage.”
Men tålmodighed har været nøgleordet?
“Når du skaber noget, lige meget hvad, er det utroligt vigtigt at være tålmodig. Intet sker, når du ønsker det. Tålmodighed bliver belønnet. Og hårdt arbejde. Du lykkes tit i et langsommere tempo end du ønsker, så du er bare nødt til at blive ved med at arbejde. Og i mit tilfælde blive ved med at spille koncerter. Det nytter ikke noget at blive frustreret, hvis dørene ikke åbner sig, når du ønsker det. Du er bare nødt til at arbejde videre, mens du venter på at dørene åbner. Derfor har det været nemmere at skabe den nye plade uden et pladeselskab, for så har der ikke været nogen til at presse på. Der var da interesse, men jeg viste ikke min plade til nogen, før den var nærmest helt færdig. Det fjernede presset.”
LÆS OGSÅ:
Trods sine langvarige problemer med sit tidligere pladeselskab har Milosh i dag en ny kontrakt med et andet pladeselskab. Klogere men altså ikke afskrækket.
”Det er vigtigt at have et godt pladeselskab. Jeg udgav engang selv en plade i mit eget navn, og det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort. Jeg brugte fem timer om dagen bare på at emaile med distributører osv, der måske ikke havde modtaget de plader, vi havde aftalt. Det er SÅ besværligt, og der er meget, man ikke kan nå eller har forstand på, hvis man bare er sig selv. Mit selskab i dag er et lille label, men de er af en del af et større (Universal, red.), og det betyder, at der er måske 150 mennesker, der laver alle mulige arbejdsgange, som jeg aldrig ville kunne sætte mig ind i. For eksempel kontakten med promotere og radiostationer og den slags. Jeg har ikke selv den slags kontakter, så jeg synes, der er masser af værdi at hente i et godt pladeselskab. Man skal bare finde det rigtige selskab. Og det tog mig lang tid. Det er folk, som jeg arbejdede sammen med på et tidspunkt i forbindelse med den første plade, før Polydor kom ind i billedet, og vi havde et godt og stærkt forhold. I det hele taget er det vigtigt at holde fast i gode relastioner. For eksempel har jeg nu en manager som i modsætning til min tidligere manager virkelig har hjulpet mig meget. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at finde de rigtige mennesker at arbejde med og hvor vigtigt det er at bruge tid på at finde de mennesker. Når det gælder kontrakter, er de så vanvittigt komplicerede, at en enkelt sætning kan gøre forskel på, om det bliver en god eller dårlig oplevelse.”
Du har i dag spillet langt over 500 koncerter. Hvordan holder du energien oppe?
“For det første er hver eneste aften noget helt særligt. Jeg spiller med et rigtigt band uden backing tracks eller den slags, så det giver plads til, at vi improviserer og for eksempel gør et nummer længere, hvis vi har lyst. Vi giver aldrig den samme koncert. Det kan man heller ikke, for publikum er forskelligt fra aften til aften, og det kan man mærke og spille på.
For det andet elsker jeg at rejse. Hvis jeg ikke virkelig elskede, tror jeg ikke, jeg kunne turnere, så meget, som jeg har gjort. Jeg har boet i Holland, Tyskland, Thailand, Montreal og Los Angeles. Sidst, jeg spillede i København, nåede jeg at være her i to uger for at udforske byen og også komme lidt ud af den. For det tredje elsker jeg mad. Når jeg rejser bruger jeg meget tid på at finde de bedste madoplevelser. Så ja, det er nøglen. Lad være med at se det som et job. Se det som en måde at få en masse gode oplevelser. Da vi spillede i Chile tog vi op i bjergene, hvor vi mødte en flok vilde heste. Det er sådan, jeg finder energi. Jeg sørger for at have tid til at få en masse gode oplevelser. Så har man også noget at skrive om.”
Milosh slutter med et råd til andre rejsende musikere. Og måske i virkeligheden til os alle.
“Hvis du virkelig elsker at rejse, skal du ikke være sammen med en person, der ikke gør. Det går aldrig godt.”
