Foto: Rogelio A. Galaviz C. (flickr)
I lørdags udkom Radiohead-frontmanden Thom Yorkes nye album ‘Suspiria’, der er soundtrack til genindspilningen horror-klassikeren af samme navn. Albummet blev taget godt imod af anmeldere fra nær og fjern, og lydmæssigt spejler det sig i klassiske soundtrack-greb, der både er storladne og atmosfæriske på samme tid.
Når musik bliver skrevet til film i stedet for til radioen, følger det et andet regnestykke end popmusik. Hvor popmusik har en klar struktur med vers og omkvæd, er filmmusik en lydrejse, der ikke nødvendigvis kommer tilbage til de stationer, det tilbagelægger undervejs.
Og selv om Thom Yorke er lykkes med hans bud på et soundtrack, lægger han ikke lydlandskaberne på hylden lige med det samme.
I et nyt mixtape til BBC 6 dykker han yderligere ned i de atmosfæriske dybder og trækker tråde til meditationsmusik og ambient-genrens mester, Brian Eno.
Det er med andre ord det perfekte soundtrack til din vindblæste mandag, hvor vejret tvinger dig til at tage stilling til efterårets komme. Tænd op i stearinlysene, skru op for radiatoren og lad tankerne flyve med ambient fra øverste hylde.