Mariella Harpelunde er programchef på Buster Filmfestival og dermed også ansvarlig for, hvilke film der bliver udvalgt til programmet og hvilke arrangementer, der skal være omkring filmene. Et stort ansvar vil nogen mene. For i en tid, hvor der er stor fokus på børn og unges skærmtid, kan det være svært at navigere i, hvad der er godt for de små hoveder, og hvor meget tid de må bruge på skærm.
Mariella Harpelunde mener dog ikke, at skærmtid bør ses som hverken en god eller dårlig ting, men at forældre i stedet skal involvere sig deres børns liv, præcis som de altid har gjort.
”Forældre har altid været med til fx badminton, selvom vi ikke nødvendigvis er helt vilde med badminton. Hvorfor kan vi ikke også gøre det, når de spiller Counter Strike eller prøver en ny bane, de er blevet rigtig gode til i Roblox.”
Generelt mener Mariella ikke, forældre bør være så bange for børn og unges skærmtid. Det er nemlig kvaliteten i fællesskabet, der skabes omkring skærm, som er det vigtige, og ikke at de bruger meget tid på skærm.
”Det er kvalitet at mødes med sine venner online og spille spil. Det er kvalitet at være sammen med sine venner i et andet rum end klassens rum, også selvom det er i det digitale rum.
Der, hvor det bliver trist, er dem, som ikke er med i fællesskaber. Men hvis de voksne engagerer sig i de digitale fællesskaber, vil de også kunne hjælpe, dem der ikke er en del af dem ind.”
Voksne skal i langt mindre grad udskamme børn for deres skærmforbrug. Mariella Harpelunde husker da selv perioder som ung, hvor hun havde behov for at trække sig ind på sit værelse med popblade og musik.
”Jeg synes vi lægger meget på dem. De skal jo ikke samme sig over noget. Det er første gang, de prøver at være 8, 11 eller 14 år, så vi skal hjælpe dem.”
Netop for at engagere hele familien i et fællesskab har Buster som noget nyt i år fokus på filmoplevelser i naturen. På Amagerfælled vil der være en opvarmet biograf, og efterfølgende kan børn og forældre opleve musikarrangementer, danse med hunden Ib fra Minisjang, samle svampe og meget mere.
”Vi mærker, at forældrene er nervøse over skærmtiden hos deres børn, så nu kan man komme ind i vores opvarmede biograf på Amagerfælled, se film og bagefter lege i naturen. I stedet for at sidde inde og stene prøver vi nu at åbne verdenen og sanserne.”
Kvalitetsunderholdning
Der vil altid være kvalitetsindhold og indhold af lavere kvalitet. Ældre generationer har altid rystet på hovedet ad de yngre generationers interesser. Men måske vi skal blive bedre til at interessere os for hinanden. Forældre skal vise deres børn det, de synes, er interessant uden at gøre sig til dommer over, hvad der er rigtig og forkert. Det mener Mariella Harpelunde i hvert fald.
”Der er selvfølgelig spil, film og serier, som er mere kunstnerisk interessante, men jeg synes også, at vi voksne skal være opmærksomme på, at vi ikke skal være smagsdommere. Da jeg var barn, var der også en masse bras, og voksne bruger også mange timer på at kigge på bras. Jeg kan da godt sige, at jeg læser store romaner, men det er også tit, hvor jeg ser pandaer trille ned af en rutsjebane på Instagram.”
Der behøver heller ikke nødvendigvis være det store læringspotentiale i film. Det synes Mariella Harpelunde er en kedelig tendens. Det er vigtigere, at børn og unge bliver inspireret, og ikke at de lærer at lægge to og to sammen i film. Man skal ikke tale ned til børn, og børnefilminstruktører skal ikke være skolelærere.
”Jeg synes, man skal passe på, at man ikke begynder at lave film, som lærerne godt kan lide. Jeg synes derimod, man skal gå til de vildest filmkunstnere og inspirere dem til at lave film til børn og unge. For det er kunsten, der rykker. Det er ikke pædagogikken og læringen. Børn og unge er ikke dumme. De kan godt lugte lunten.”
Mariellas anbefalinger til programmet
Dounia og prinsessen fra Aleppo (Frankrig)
Dounia og hendes far bor i Aleppo. Hendes far er digter og elsker at fortælle historier. Men en dag kommer soldaterne og fører ham bort. Dounia har heldigvis en god og sjov familie, som lærer hende visdom fra kaffegrumset i kaffekopperne. En dag bliver de dog også nødt til at forlade Aleppo, men de tager både poesien og visdommen med sig.
”Det er ikke en trist film eller en problemfilm. Det er en film, om en pige der kommer fra ét sted og finder et nyt hjem et andet sted.”
Tilladt for alle, men henvender sig til mindre børn.
Dancing queen (Norge)
Da, der starter en ny influencerdreng på skolen, som vil samle et dansecrew beslutter 12-årige Mina sig for at lære at danse, så hun kan være med. Problemet er bare, at Mina aldrig har interesseret sig for dans, og egentlig er hun heller ikke særlig god til det.
”Mina er bare skidesjov, og det lykkedes på hendes egen måde at blive dancing queen. Man sidder og griner med karakteren og er pinlig på hendes vegne, men det er også en film med overskud og kærlighed. Det er en virkelig fin film, som vinder priser i hele Europa lige nu.”
Tilladt for alle men anbefales til børn i alderen 8-12 år.
Mr. Freeman (Danmark)
Simone er optaget af at finde den store kærlighed. Der er ikke nogen interessante på skolen, så hun finder ham online. Han kalder sig Mr. Freeman og er alt, hvad hun kunne drømme om. Simone overtaler derfor sine forældre til, at han kan bo en uge hos dem lige op til lillesøsterens konfirmation.
”Den handler om Simones rejse, og hvor sej hun er. De grænser, hun må sætte, men også hvor meget hun lærer om sig selv. Alt det lærer hun i det digitale rum, mens hendes forældre er forvirrede. Men den fortæller fint en historie om at lære noget nyt om sig selv.”
Filmen frarådes børn under 7 år.
Buster Filmfestival er nordens største filmfestival for børn og unge med over 170 film, arrangementer og konferencer fra 25. september frem til 8. oktober.
