Forleden dag kom jeg op at skændes med Hans Engell i TV2 News. Han mente, at forslaget om at indføre kulturnyheder i den almindelige nyhedsflade var noget af det mest latterlige, han længe havde hørt.
Grunden til, at vi overhovedet diskuterede det, var, at sanger og komponist Sanne Graulund, skuespiller og sanger Ole Rasmus Møller, samt skuespiller og sangskriver Christiane Bjørg Nielsen har startet en underskriftsindsamling for at få kulturnyheder indført i public service-kontrakten. Jeg har skrevet under – sammen med 1.417 andre i skrivende stund.
Tanken er, at når for eksempel sport og vejret er en fuldstændig naturlig og integreret del af en nyhedsudsendelse, hvorfor kan kultur så ikke også være det? I Sverige har kultur været en fast del af nyhederne i mange år.
Nu havde jeg ikke voldsomt meget tid til at sætte Hans Engell på plads – og det er faktisk også en noget nær umulig opgave – men hele den aktuelle krise, som dansk kulturliv befinder sig i med katastrofalt lave besøgstal og manglende politisk opbakning, starter jo et sted. Og det er hos de store tv-stationer. Hvis vi ikke hører om, hvad teatrene har på plakaten, eller hvilke bøger der netop er blevet udgivet, så er det temmelig svært at interessere sig for det og dermed købe en billet eller en bog.
Når det kan komme dertil, at et begavet og medievant menneske som Hans Engell finder idéen om kulturnyheder latterlig – i øvrigt sammen med rigtig mange andre – så er det jo fordi, at der er noget helt galt. For selvfølgelig er det da på sin plads at oplyse seerne om nyheder fra kulturens verden. Det er faktisk ikke bare på sin plads – det er da en pligt.
Hvis vi nu foretager det tankeeksperiment, at de store nyhedsstationer aldrig fortalte noget fra sportens verden – udover en lille pudsig historie om en særlig kendt sportsudøvers privatliv i ny og næ – så ville jeg gætte på, at der var knap så meget publikum til superligakampene, knap så mange børn som gik til håndbold eller svømning, knap så meget foreningsliv baseret på frivillighed.
Knap så mange guldmedaljer til OL og knap så mange penge fra politikerne til talentprogrammer som Team Danmark eller Danmarks Idrætsforbund. Og det ville være et kæmpe tab for hele samfundet – ikke kun sportsudøverne – men os alle sammen.
Enhver papiravis med respekt for sig selv har sjovt nok også en kultursektion. Det er svært at forestille sig Politiken uden 2. sektion eller Berlingske uden AOK. Selv en benhård businessavis som Børsen har et kulturtillæg.
Kunsten er nu engang bygget sådan op, at den kun kan fungere med et publikum
De eneste eksempler, som jeg kan komme på, hvor der var faste kulturnyheder på tv, var dengang i 90’erne, hvor TV2 Lorry – i samarbejde med Politikens kultursektion iBYEN – slet og ret fortalte, hvad man kunne opleve i byen hver fredag. Det var et lynhurtigt overblik på ikke mere end 10 minutter, hvor man blev både informeret, men også fristet til at kaste sig ud i Københavns mange kulturelle tilbud. Og så var der ’2. sektion’ efter Deadline, som blev sendt hver søndag aften – det blev lukket for syv år siden.
For mig er det tankevækkende, at det er helt naturligt for et print nyhedsmedie at beskæftige sig systematisk med kulturnyheder, men ikke i tv-nyhederne. Her bliver kultur mestendels betragtet som latterligt.
Jeg forstår godt de kunstnere, som har startet underskriftsindsamlingen – og det er også derfor, jeg har skrevet under, også selv om jeg ikke nødvendigvis mener, at en underskriftsindsamling er vejen at gå. Men underskiftsindsamlingen bliver sendt til TV2 og DR samt kulturministeren og så krydser vi fingre for, at de lytter til folkedybet. Det virker sjældent. Men jeg har skrevet under, fordi jeg anerkender behovet.
Kunsten er nu engang bygget sådan op, at den kun kan fungere med et publikum af en art. Ellers dør den. Så kunstnerne og kulturproducenterne er dybt afhængige af, at den helt almindelige nyhedsdækning også gælder dem.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
