Journalist Poul Madsen er især kendt for at have været chefredaktør på Ekstra Bladet i mange år. Men inden han kom til Ekstra Bladet i 2001, var han først reporter og siden en del af ledelse på TV2. Fredag morgen deltog han i en debat i ‘Go’ Morgen Danmark’ om den senere tids diskussion omkring TV2 og den nye dokumentar, ’MeToo: Sexisme bag skærmen’.
I den anledning har vi stillet Poul Madsen nogle uddybende spørgsmål om hans tid på TV2.
Poul Madsen, prøv at beskrive stemningen på TV2:
”Da jeg startede på TV2 i 1988 som reporter, var jeg selv 26 år, og mange af de andre var jævnaldrende. Vi var unge og havde det sjovt med masser af fest og en lejrskole-stemning, fordi vi alle var væk hjemmefra, når vi var på arbejde i Odense. Jeg sammenligner det lidt med sømænd, der er 14 dage ude at sejle og så en uge hjemme hos familien. Men det er vigtigt at sige, vi jo var ligestillede, og jeg blev også selv kærester med og gift med en kollega (Susanne Utzon, red). Men så blev vi alle ældre, og det glemte nogle i ledelsen, som fik chefansvar. Man kan ikke være en tryg familie med sjove familiefester, hvis faren lægger an på sine niecer. Der var nogle magtpersoner, der glemte at være de voksne. Og jeg hørte rygter om, at cheferne gik ombord i praktikanterne”.
Hvad har overrasket dig mest ved at se dokumentaren?
”Jeg blev chokeret over systematikken i det, det var meget skræmmende. Især episoderne omkring Therese Philipsen hvor hendes chef kommanderer hende til at have sex på et toilet i arbejdstiden. Det er måske meget sjovt for to ligestillede kærester, men det er fandeme ikke sjovt, når en chef siger det til en ung medarbejder. Det er et helt skævt magtforhold. Og så har jeg det slemt med hykleriet. Ingen, der var på TV2 dengang, kan sige i dag, at de ikke vidste det, for det foregik helt i det åbne, som nu den historie der kom frem i går om Michael Dyrby, der stod og råsnavede med en medarbejder efter en fest, mens alle andre sad inde i en bus og så det”.
Hvorfor fortalte du ikke de her ting i dokumentaren?
”Jeg er ikke blevet bedt om at deltage i den. Men jeg bakker Anna Thygesen op i hendes udtalelser om, at ledelsen vidste, hvad der foregik. Jeg har selv lært en masse i denne proces, blandt andet da Maria Andersen i dokumentaren fortæller, at hun blev trigget af, at mediechefer som mig sad i ’Presselogen’ og talte om MeToo som noget, der foregik i en fjern fortid, når hun havde viden fra sin egen hverdag, der foregik lige nu”.
Du blev selv en del af ledelsen, hvad gjorde du ved det?
”Jeg gjorde ikke noget, og det fortryder jeg i dag. Men jeg var ikke rigtig en del af det, jeg hørte naturligvis sladderen, og jeg burde have bragt det op på et ledermøde og sagt til de andre mediechefer, at de skulle holde fingrene for sig selv. I min selvopfattelse var jeg i periferien af festkulturen, eller den påståede singlekultur, fordi jeg altid gik tidligt hjem fra festerne. Desuden oplevede jeg kun prologen til problemerne, fordi jeg skiftede til københavnerredaktionen i 1999, og der var meget stor kulturforskel på Odense og København – i København arbejdede børnefamiliemedarbejderne, som skulle tidligt hjem. Og fra 2001 arbejdede jeg ikke på TV2 længere, og det er især derefter, at de her ting er stukket af”.
LÆS OGSÅ:
Hvad gør det ved en arbejdsplads, at ledelsen har seksuelle forhold til menige medarbejdere og praktikanter?
”Det giver en masse sladder i krogene og en usund omgangstone. Jeg vil mene, at dem, der skulle sætte kulturen i en virksomhed, satte en forkert kultur. Og det er ikke, fordi man ikke skal have lov at kysse med en på arbejdet, det sker på alle arbejdspladser, men det nytter ikke, at cheferne går forrest med det seksuelle. Det er blandt andet derfor, at chefer skal gå hjem tidligt. Det gjorde jeg altid selv, ikke på grund af damerne, men fordi der altid var en medarbejder, der ville tale ud med chefen, og det er så utroligt enerverende”.
Hvad så med Ekstra Bladet som du var chefredaktør på i mange år – der har da også været sager?
”Ja, der var også en usund kultur, som har eksisteret i mange år. Det, der martrer mig mest fra min tid på Ekstra Bladet, er, at jeg ikke fik gjort op med den. Men den store forskel på Ekstra Bladet og TV2 er, at jeg ikke gik forrest, at ledelsen ikke gik forrest. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke gjorde nok for at rydde op, men det er trods alt noget andet, om ledelsen deltager eller ej”.
Men der var jo andre chefer på Ekstra Bladet end dig gennem de år?
”Ja, jeg var da også sikker på, da MeToo brød ud første gang, at der ville komme historier fra Ekstra Bladet, men jeg må konkludere, at de ting, der foregik blandt ledelsen på Ekstra Bladet, har været ting, som folk indvilgede frivilligt i. Og sådan har det åbenbart ikke været på TV2. Det er altså en ret stor forskel: Gik ledelsen forrest, og var folk med på legen. Derudover vil jeg sige, at jeg fra første runde af MeToo troede, at der ikke var det helt store at komme efter på Ekstra Bladet, mens jeg efter anden runde af MeToo, altså efter Sofie Lindes tale, fandt meget grove sager på Ekstra Bladet, der blandt andet resulterede i tre disciplinære sager. Så der blev jeg klogere”.
Redaktionen har forelagt chefredaktør på BT, Michael Dyrby, denne kritik, men han er ikke vendt tilbage.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
