15 grafer, der fortæller, hvorfor 2018 var et godt år
Radio & podcast
menu-close

Opmuntrende nyheder: 15 grafer, der fortæller, hvorfor 2018 var et godt år

3. januar 2019 |

Har du på fornemmelsen, at verden bliver dummere og dummere? Så har du ret. Næsten da. For der er faktisk lyspunkter, og her får du hele 15 af dem.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Rachel Moore/Pexels

2018 var på mange måder et år med flere udfordringer end løsninger. FN’s klimapanel kom med en statusrapport, der i nogles øjne er en dommedagserklæring, og flere af verdens store og små regioner og nationer lagde sig politisk ud med hinanden i sådan en grad, at bekymringsrynkerne blev alvorlige. Meget alvorlige.

Midt i stormvejret kan det være svært at se, om verden overhovedet bliver bedre.

Men det gør den faktisk, og selv om det kan være svært at tro, var 2018 på flere afgørende områder et bedre år end nogensinde før. Ligesom der er årsager til at bekymre sig, er der også gode grunde til at glæde sig. I den forbindelse har onlinemagasinet Quartz bragt 15 grafer, der viser, hvordan verden i 2018 blev et bedre sted at være. Der er nemlig noget om snakken:

 


Klima

Tro det eller ej. Selv om menneskeheden på mange måder er i færd med at grave sin egen klimagrav, er der faktisk lyspunkter derude. Det handler selvfølgelig om øjnene, der ser, men tag nu f.eks. den samlede andel af vedvarende energi. Den er steget på globalt niveau, og fra år 2016 kommer 10 pct. af den samlede mængde strøm fra vedvarende energikilder. Nogle kilder vurderer nu i 2018, at dette tal er steget til mere end 25 pct., og at vi inden for få år når 30 pct.

Flere land- og vandområder end nogensinde før er placeret under særlig beskyttelse. Selv om anledningen er trist, er det et fremskridt, at vi anerkender, at de skal passes på naturen. Fra 2016 til 2017 blev yderligere 6,7 mio. km2 sat under miljøbeskyttelse. Størstedelen af de mange nye kvadratkilometer er havområder.

Næste punkt handler om dyrearter, der forsvinder og udryddes. Vi har for længst adopteret udtrykket ”truet dyreart” om de dyr, der lider hårdest under de forandringer, vi påfører naturriget. Men til gengæld afskrives dyr fra listen over truede arter som aldrig før, og her var 2018 ingen undtagelse. På grafen nedenfor ses det tydeligt, at kurven særligt er knækket inden for de senere år, og vil forsætte fremover.


Fattigdom

Hvornår man er fattig, afhænger især af den kontekst, man lever i. Alligevel er man i Verdensbanken blevet enige om en slags vejledende, global fattigdomsgrænse på $1,9 dollar (12 kr.) om dagen. Baseret på netop denne grænse er fattigdom faldet støt de seneste 40 år, og alt tyder på, at 2018 også betød mindre fattigdom.

Det er ikke kun manglen på penge, der indikerer fattigdom og lav livskvalitet. Også strøm er et grundlæggende parameter, da strøm muliggør mange essentielle funktioner i et samfund fra sundhed til uddannelse. Ifølge 2018-tallene har 87 pct. af verdens indbyggere nu adgang til strøm. Det tal var kun knap 73 pct. i år 2000.


Uddannelse

Mange uddannelser kræver, at man er i stand til at læse. Derfor er analfabetisme en yndet måleenhed, når det kommer til at gøre status over, om antallet af børn og unge med skolegang er i fremgang eller ej.

Da vi nu tæller mere end 7 mia. mennesker, og 5,5 mia. af dem er voksne, gør selv en lille procentdel en stor forskel. Fra 2015 til 2016 øgedes antallet af læsedygtige med 0,23 pct., og i realiteten betød det mere end 11 mio. flere mennesker, der kan læse. Vi har kun grund til at tro, at det tal også steg i 2017 og i 2018, og derfor er det med her.


Sundhed

Som vi har set i de foregående tre emner, er der mange måder at måle fremgang på. En af de mindre synlige faktorer er børne- og mødredødelighed samt antallet af børn, hvis vækst er blevet hæmmet af underernæring i alderen 0-5 år (”stunting”). Man ved nemlig, at der er en sammenhæng mellem denne og lav uddannelse samt lavere intelligens, da underernæring i de første år af barndommen gør, at hjernen på et afgørende tidspunkt i den biologiske udvikling ikke har adgang til de næringsstoffer, som den har brug for. Alle disse tal er faldet.

En anden faktor, man bruger som målestok for den globale sundhed, er antallet af teenagemødre. Dette tal er næsten halveret siden 1960’erne, og fortsætter med al sandsynlighed i det nye år.

Dødelig sygdom er en mere direkte indikator for den globale sundhed. Derfor er det også værd at kigge på f.eks. tuberkulose og malaria, der praktisk talt er udryddet i den velstående del af verden, mens de for mange udviklingslande er en daglig dødstrussel. I disse verdensdele har man ikke adgang til den nødvendige medicin eller sanitære forhold, der kan holde sygdommene fra døren. Men noget gør man rigtigt, for antallet af tuberkulose- og malariaudbrud er faldet betydeligt de seneste 18 år.


Ligestilling og menneskerettigheder

Foruden klima, fattigdom og sundhed er ligestilling et vigtigt pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig socialt. Selv om tallene naturligvis ikke gemmer hele sandheden, er de alligevel afslørende brikker i et større puslespil. Kigger vi f.eks. på forskellen mellem, hvor mange piger og drenge der går i skole, ser vi en 100 pct. udligning. I 1986 var der 85,1 piger i skole for hver 100. dreng. Dette tal er i 2018 100 piger for 100 drenge og altså ifølge UNESCOs tal en reel ligestilling.

I mange lande er det et tema, hvor mange kvinder, der sidder i vigtige magtpositioner. I Danmark har vi snakket om kvindekvoter og andre løsningsforslag, der kan udligne forskellen. Særligt i politik er magtpositionen vigtig, og her kan man nu se, at knap 1 ud af 4 politikere er en kvinde. Tallet er stigende, men der er stadig et stykke vej endnu.

Retten til at elske den, man elsker, er en af menneskerettighedernes store slagmarker. Og mens der endnu er meget at kæmpe for hos kvinderne, er LGBTQ+-gruppen også langt fra den frihed, der gælder for heteroseksuelle.

Heldigvis er der også forbedringer at spore her. Flere og flere lande tillader nu ægteskab mellem to af samme køn, og med Costa Ricas beslutning fra 2018 om at landets anti-homo-love er forfatningsstridige, er det samlede antal lande nu på 30. Så mangler vi bare resten.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om musik, kultur og tech. Kontakt: soren@heartbeats.dk