I de her dage går Philip Hulgaard rundt med en sprudlende fornemmelse i kroppen. Ikke kun, fordi han har fødselsdag på fredag, hvor han fylder 35 år, men mere fordi sluserne til O Days på Refshaleøen åbner i morgen, og det er kun anden gang, han prøver at lave en festival.
Sidste år var trods et billetsalg, der kunnet have været bedre, en stor succes. Ikke mindst personligt for Philip Hulgaard, der nu har fået endnu mere blod på tanden.
Han er egentlig uddannet erhvervsjurist og troede i nogle år, at han skulle tage sig lidt sammen og blive voksen. Men at skabe oplevelser for andre mennesker er hans største drivkraft. Og sådan har det været lige så længe han kan huske.
“Jeg har altid elsket at samle folk. Om det så var derhjemme til en housewarming, eller om det var at arrangere en fest ude. For 13 år siden startede jeg faktisk noget, der hed Adorena, hvor vi holdt store fester rundt omkring på nogle unikke steder i København, for eksempel på Dokken og i Tivolis akvarie og Planetariet, men det blev aldrig en økonomisk succes,” fortæller han.
Det var en stor fiasko for ham, og det blev definerende for ham i de følgende år, hvor han dedikerede sig til sin uddannelse og sit job. Indtil han ikke kunne mere.
“Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle samle folk og skabe oplevelser. Selvom jeg brændte nallerne på at arrangere klubfester i mine starttyvere, føltes det bare ikke rigtigt at gå ind på kontoret og sidde bag en computer,” siger han.
Brostrøms bare mave
Den korte historie er, at han begynder at brygge øl sammen med sin kammerat i sin mors lade udenfor Kolding, og at det gjorde Philip Hulgaard forholdsvis fanatisk. De vidste ingenting og til at begynde med smagte øllet pænt dårligt, men de blev ved og ved med at forfine deres produkt og opsøgte viden hos andre bryggerier, hvilket i 2019 førte til, at de vandt prisen for Årets Danske Bryggeri. I dag har bryggeriet ÅBEN mere end 70 ansatte og barer flere steder i landet.
Og så var det, at han så Søren Brostrøm i bar mave, og det gav ham lyst til at lave en festival.
Efter coronanedlukningen fik ÅBEN nemlig ekstraordinært lov til at servere øl udenfor deres bryggeri i Kødbyen, og det samlede en masse folk – herunder altså hr Brostrøm – som hang ud i liggestole og nød solen og bryggeriets friske øl.
“Det blev en ret stor succes. Og så kom den der tanke om, at den oplevelse, vi skabte for folk i Kødbyen, som var meget uformel med plads til alle, kunne vi vel godt tage med videre ud til et andet sted i København. Vi havde måske et par hundrede gæster, og jeg tænkte, vi kan da sagtens have et par tusind,” siger Philip Hulgaard med et smil.
Kort efter lejede han pladsen på Refshaleøen, uden andre ideer end at lave en festival. Resten måtte komme henad vejen, og sidste sommer blev tredagsfestivalen O Days så en realitet. Bagefter var Philip Hulgaard sammen med sit team i en tilstand af eufori.
Det virker som om, du lykkes med de ting, du går i gang med. Hvad er dit talent?
“Jeg tror, det bunder i at turde gøre noget. Mange gode idéer stopper, fordi folk er bange for konsekvenserne, og at noget går galt. Men jeg er også en smule naiv nogle gange, og jeg ser ikke hele bjerget med det samme, jeg går hen til det næste hjørne og så op ad. Men så giver jeg heller ikke op, når det bliver svært. De to ting tilsammen tror jeg gør, at man kan komme langt.”
Arbejder du godt i kaos?
“Nej, jeg er ret struktureret. Men jeg har ikke behov for at vide alting fra starten. Og så har jeg lært, at alt ikke skal være perfekt første gang. Det er noget smukt i, at tingene er uperfekte.”
Hvor har du din arbejdsmoral fra?
“Jeg er den ældste af fire søskende. Det, tror jeg, har betydet meget. Jeg har altid knoklet solen sort og aldrig gjort noget halvt. Tidligere var det ekstremsport og ultramaraton, men så blev det øl, og selvom held og timing betyder meget, kommer man virkelig langt med hårdt arbejde.”
Hvad gør du for at finde ro?
“Det beroliger mig meget at løbe og træne generelt. Men jeg har også lige været i Lofoten helt alene fordi jeg havde behov for at få tankerne væk. Jeg boede i en lille hytte og gik mange ture. Men ellers bruger jeg musikken til at finde ro. For tiden lytter jeg til meget jazz og klassisk, men det skifter.”
En ubeskrivelig følelse
Da O Days sluttede sidste år, var det ikke, fordi Philip Hulgaard gik ned i banken med et stort grin, fortæller han. Men han var alligevel fyldt med en uendelig energi, fordi projektet var lykkedes.
“Det var kæmpe stort for os. Og folk var fandme glade for at være på festivalen. At tænke tilbage på det minde, og at vi nu skal genoplive det, forhåbentlig endnu bedre, det giver mig en fuldstændig ubeskrivelig følelse,” siger han og tilføjer:
“Det er en drøm for mig at få lov til at lave et arrangement af den her karakter.”
Nu åbner festivalen i morgen. Hvordan har du det op til sådan en dag?
“Jeg glæder mig, men har klart mere ro på en sidste år. Vi er teamet op med Live Nation, som har stået for booking af musikken, og de har en masse know how, som betyder enormt meget. Nu ved vi, at det nok skal gå.”
Hvad overraskede dig mest ved sidste års O Days?
“Arbejdsmængden. Det er ret vildt. At noget, der bliver afviklet på tre dage, kræver så meget arbejde, kom sgu bag på mig. I år har vi 400 frivillige til at hjælpe i dagene op til, og det betyder alt.”
Refshaleøen husede tidligere Haven Festival, der ligesom jer kombinerede gastronomi, øl og musik, men havde store problemer og måtte dreje nøglen om efter to år. Hvad er jeres plan?
“Vi har indgået et samarbejde med Live Nation, og så har vi sagt til os selv, at medmindre der sker et eller andet fuldstændig vanvittigt, så kommer den her festival til at være her længe. Vi kommer igen næste år. Der var ingen tvivl efter sidste år om, at vi skulle gøre det igen. Lysten og passionen er der, og der er mange idéer vi slet ikk har fået ført ud endnu.”
Ærligt talt, hvad glæder du dig mest til, øllene eller musikken?
“Stemningen. Nu kommer der dobbelt så mange mennesker i år, og jeg glæder mig til at se, hvordan de forskellige områder, vi har lavet, kommer til at spille sammen.”
Sidste ting: Hvilken kunstner drømmer du allermest om at se på O Days en dag?
“Daft Punk.”
Okay, aller-allersidste ting. Jeg overvejede for sjov, at den her artikel skulle have overskriften ‘Endnu en fucking jyde i København’. Hvordan har du det med det?
“Haha. Jeg er ret stolt af, hvor jeg kommer fra, for jeg tror jo, det er ret sundt, at havde fødderne placerede på jorden. Ikke dermed sagt, at københavnere ikke har det, men det er jo en ro på en eller anden måde over jyder. Men jeg elsker København, og jeg skal eller ikke flytte tilbage til Jylland. At være en jyde i København tænker jeg er en god kombination, så for mig er det et kompliment.”
