1. Kombucha
Nogen har igen bildt de stakkels sundhedstøzzer noget på ærmet. Igen er det tusind år gammel ”viden fra Østen”, nemlig fermenteret the, som skulle være exceptionel godt for tarmen. Ligesom hørfrø, lavement, udrensningskure, jadeæg og så videre. Disse pastelfarvede flasker sælges for 60 kroner for en halv liter på trods af, at det må kategoriseres som rådden the. På redaktionen har vi endda hørt om københavnerpiger med egen svamp i bunden af et mørkt køkkenskab (DSHOIG!) til hjemmebrug. Stop så det tosseri og drik en fersk og uspoleret cola som normale mennesker!
2. Digitale nomader
Det har de senere år på blogs, i bøger, magasiner og på LinkedIn været populært at kalde sig for ”digital nomade”. Tanken er, at man er sådan en fri freelancefugl, der rejser verden rundt og arbejder lidt på sin laptop, f.eks. fra en hængekøje på Bali, hver anden uge. Her må jeg lige påpege, at det altså ikke er et arbejde. At kalde sig ”digital nomade” som identitetsmarkør betyder derfor, at du er arbejdsløs og/eller forsørget af ægtefælle, boligmarked eller stat. Stå ved det.
3. IKEA’s indretningsmonopol
Jeg holder af IKEA og Sverige. Men det er simpelthen så kedeligt, at hver anden annonce på DBA er et IKEA-produkt. At uanset hvor man rejser hen i verden, så er alle hoteller og airbnb-lejligheder indrettet i samme kønsløse, minimalistiske, skandinaviske stil. Man kan ikke længere se, om man sidder ved et spisebord i Reykjavik eller Tel Aviv, alt er forvandlet til Pax-skabe, Billy-reoler og Voxtorp-køkkener. Overvej i øvrigt hvor kedelige loppemarkeder bliver i fremtiden, hvis IKEA fortsætter sådan her: ”Se, skat. En Hultafors i den der 2019-brændte orange. Den farve ser man næsten aldrig mere”.
4. Moderigtig greenwashing
Helt ærligt, vi er ikke så dumme, at vi tror, vi hjælper planeten med en skid ved at købe en mulepose (nummer 80 i øvrigt), hvor der står ’There’s No Planet B’ eller en T-shirt med ’Respect Mother Earth’-logo. Mere tøj, mere forurening. Nu vil modebranchen, som er en af de største CO2-syndere overhovedet, så fremover forbyde plastikvandflasker under modeugen. Hej modetyper, hvad med at sætte tempoet ned i kollektionerne, droppe børnearbejdere og skrue op for kvalitet, fairtrade og økologi i stedet? Der er jo for fanden ingen andre end jer selv, der sidder og venter i spænding på, hvor lange eller korte ærmerne mon skal være på en basic t-shirt næste år.
5. Sneakers med gigantiske 90’er-såler
Det har nu varet i adskillige år, men er vi ikke efterhånden der, hvor vi kan gå tilbage til gummisko med en mere moderat sål? Det er naturligvis praktisk for lave mennesker, at de får 5 cm forærende, men de store, tunge fødder i 90’er-stil (hej igen hysterisk, grimme Buffalo-sko) må stedes til hvile til fordel for mere klædeligt fodtøj nu. Hører I, mennesker under 30?
6. Den krampagtigt påståede forskel mellem land & by
Det er populært at hade på klimatosser og halalhippier, speltfruer og storbygøglere. Især af politikere og debattører der gerne vil overbevise os om, at danskere er helt væsensforskellige, baseret på om vi bor i Viborg eller på Vesterbro. Men det er en falsk modsætning. Danmark er så lille en geografisk prut, at det er nuancer i lyd, lugt og selvtillid, der adskiller os. Eneste ægte forskel på land og by er, om vi spiser tebirkes eller københavnerbirkes, men det smager jo sådan set godt begge dele. Og alle ægte danskere elsker remonce.
7. Vækst i brugen af ’akavet’ i stedet for ’pinligt’
Det er især børn og unge, der gør sig skyldige i denne sproglige forseelse, og der er det vores ansvar som voksne at korrigere dem. Det er ikke akavet at møde en fra klassen i svømmehallen. Det er måske pinligt. Det er heller ikke akavet at slå en skedeprut, det er pinligt. Det er heller ikke akavet, at der er stille mellem os, det kaldes faktisk ’pinlig tavshed’. ’Akavet’ betyder noget i retning af klodset, kejtet, ubehjælpsom, mens ’pinlig’ betyder forlegen, vanskelig situation, skamfuld, unaturligt. Det mest akavede er dog, at I allesammen åbenbart har det så akavet hele tiden. Jeg håber ikke, at denne sproglektion var alt for pinlig.
8. Voksne der hader elløbehjul
Det er blevet en voksensport at hate på løbehjul. Vi havde ingen problemer med dem, så længe det var vores egne unger, der drønede rundt på fortovene, men nu hvor de er blevet tilsat el, app og transportfunktion, så forstyrrer de mange nye elløbehjul bedsteborgerne og deres æstetiske sans. Det er faktisk værre end pop-up-street food, motionsløb der afspærrer Østerbro og guidede segway-ture tilsammen. Men elløbehjulet er en genial transportform til korte ture, billigere end taxa, bedre end bus og et smukt alternativ til cykling.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
