annika aakjær
PR-foto

Det er ganske Leth – lad os Annikasere 2020 og slukke for MTV Radio: Morgenbeats forklarer hvorfor

Her er ugens morgenbeats med fire talking points fra redaktionen. Der melder sig en vis Jørgen Leth-mathed og en del Annika Aakjær-begejstring.

1. 2020 er Annika Aakjærs år

Ditte Giese

Jeg hørte engang en podcast, hvor skuespiller Troels Malling fortalte, at når Annika Aakjær sang, så troede han på, at der var mere mellem himmel og jord. Jeg er helt enig. I år stod Aakjær overfor et stort folkeligt gennembrud med en udsolgt turné, da Corona lukkede alt. Men man kan ikke holde Annika nede. Hun har overstrålet alt og alle i ’Toppen af poppen’, hvor hun “Annikaserede” de andres numre, så selv et gammelt Michael Falch-nummer blev til guld. Hvis jeg var tilrettelægger af ’X Factor’, ville jeg hyre Annika som dommer straks! Hun skrev også et meget læst debatindlæg om gammeldags sexisme i musikbranchen med sætningen: ”Der er en komet på vej, og er du dino, så dør du!”. Og nu kan du så høre den vidunderlige nye sang ’POP (Himlen over København)’ med guldsætningen: ”De siger, at sårbarhed er det nye sex”. Det er det nemlig. Og når Annika Aakjær synger, så er sluserne helt åbne.

2. Leth & hans Magkknum

Emilie animation
Emilie Søndergaard

Jørgen Leths nye dokumentarfilm, ‘I Walk’, har premiere 24. november og er et fragmenteret videodigt filmet på en iPhone. Filmen handler om alderdommens ubarmhjertige greb om den 83-årige digter, forfatter og cykel-orakel, mens han trodsigt træder langs Mekongfloden i Laos. “Ikke falde. Ikke falde,” dikterer han. Men et sted imellem Tour de France, Leth-tjentepenge hos Citröen, de mange store avisinterviews og Lethbanen i Aarhus har den ikoniske stemme altså mistet lidt pondus. Måske skulle Jørgen Leth lægge telefonen fra sig og lære at være lidt mere nærig med sig selv. For det er svært at sætte pris på den sikkert ellers ok film, når alt man hører for sit indre øre, er Jørgen Leth, der siger: “Jeg elsker Magkknum.”

3. En Enzo mindre

thomas balslev
Thomas Balslev

Det er en forunderlig lille tanke, at alle de ting, vi omgiver os med, er designet af nogen. At alting er formgivet af en, der har tænkt, at tingen skulle se sådan ud, som den gør. En af dem, der gav verden form med stor omtanke, var den italienske designer og kunstner Enzo Mari, som døde i den forgangne uge, 88 år gammel. Han var optaget af form på en radikal måde, der har gjort ham til en uomgængelig figur i italiensk modernisme – som en slags Hemingway indenfor design. Mest kendt er nok hans stol Sedia 1, der er udført efter hans teoretiske princip om auto-design. Stolen er ikonisk og ligner noget, nogen har lavet i sløjd. Og så simpelt skulle det helst være ifølge Enzo Mari, der selv viser, hvordan man bygger stolen i denne lille video. Må hans arv leve videre gennem flere smukke og simple ting.

Foto: Triennale Milan/Ramak Fazel

4. Står MTV for Mega Tåbelige Værter?

Kristoffer Zøllner

Forleden morgen, da jeg kørte mine børn i skole og ikke orkede et skænderi om, hvorvidt vi skulle høre Billie Eilish eller Hr. Skæg på Spotify, skar jeg – som den konsekvente og autoritære far jeg er – igennem og tændte i stedet for radioen, som af uvisse årsager landede på MTV Radios ‘Breakfastclub’ med værterne Rikke Gøransson og Kasper Kirkegaard. Helt fint med lidt uforpligtende morgenmusik, men så skete der det, at de to værter begyndte at snakke, og oh my fucking god, de snakkede om den 12 år gamle Jeppe Kofod-sag, og at flere borgere nu har anmeldt Kofod for voldtægt på vegne af den dengang 15-årige pige. Den vidste Rikke Gøransson tilsyneladende så lidt om, at hun udbrød “what, har han voldtaget en?”, “det er da ulovligt, ik?” og “skal han så ikke i fængsel?”, mens den lidt mere vidende og tålmodige medvært efter bedste evne forsøgte at tale hende igennem et grundkursus i landets mest omtalte MeToo-sag og almindelige retsprincipper. Alting behøver bestemt ikke være lige så klogt som ‘Orientering’ på P1, men ingen fortjener så fladpandet morgenradio som ‘Breakfastclub’ på MTV Radio.

MTV Radio-værterne Rikke Gøransson og Kasper Kirkegård.
Footer graphics