Tillykke med den nye podcast! Hvad inspirerede dig til at lave podcasten ’Min gåtur gennem livet’?
Det er jo en vanvittig historie. Jeg er selv en passioneret vandrer. Jeg elsker at gå og har nogle af de bedste stunder i min hverdag, når jeg går. Jeg har skrevet en bog om at gå og er i det hele taget meget optaget af, hvad det er, gangen kan. Og nu til historien. Det sidste halve års tid har jeg gået og tænkt, at jeg må lave en podcast om at gå, men har ikke rigtig kunnet knække koden til, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen med at optage den, klippe den og få den ud. Samtidig har jeg været involveret i Dansk Vandrelaug, og mens jeg sad til et bestyrelsesmøde i Vandrelauget omkring et samarbejde med Hjerteforeningen, kommer der pludselig et opkald fra Emil Norsker fra Heartbeats, som sagde: “Hej Mikael, vi er ved at lave en podcast i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden. Og vi tænkte, at du skulle være vært.” Så det var ligesom sådan et opkald fra universet. Det tog mig lige præcis 0 sekunder at sige ja tak til det, fordi det ville jeg eddermame gerne. Faktisk er der ikke noget, jeg hellere ville.
Hvad har du lært under arbejdet med ‘Min gåtur gennem livet’?
Man lærer noget nyt, hver gang man møder et menneske, som taler ærligt. Og det, der altid sker, når man går, og det bliver jeg forundret over hver gang, det er, at jo mere man går, jo mere falder filtrene af, og jo mere autentisk er samtalen. Det er mig en kilde til evig forundring.
Hvad er din egen gårutine?
Nu sidder vi jo her ved Christianshavns Kanal, som er mit hood. Det er her, jeg går allermest. Jeg går forskellige ruter her på Christianshavn. Jeg elsker det, og selvom det er den samme rute, er det aldrig den samme. Der sker altid noget nyt. Årstiderne skifter. Det eneste, der er det samme, er, at det er fedt hver gang. Herinde i byen synes jeg, det er rigtig godt at gå sammen med andre. Ikke mindst Annette, min kære hustru. Vi taler godt sammen inde i byen. Der er hele tiden nye emner, der byder sig til. Når jeg er alene, elsker jeg at gå ude i naturen. En af mine yndlingsture er at gå langs kysten på Fanø med skoene hængene rundt om halsen. Der er så fladt der ved vandkanten, at man kan lukke øjnene og bare gå.
Hvad giver det dig at gå?
Jeg har det altid bedre efter en gåtur, end da jeg gik ud ad døren. Altså altid. Og det er jo ikke kun mentalt, men også fysisk. Man kan mærke, at kroppen er blevet rørt, særligt hvis man har gået lidt langt. Måske gået en time eller gået i lidt vanskeligt terræn. Så kan kroppen også godt mærke, at jeg lige er blevet luftet lidt. Og hvis du går en tur om aftenen, så sker der nogle gode ting. Du mærker, at aftensmaden bliver fordøjet på en fin måde. Og når du kommer i seng, har du nemmere ved at falde i søvn. Det er, som om kroppen har fået noget af det, den er bygget til. Den er jo bygget til at gå. Det er jo ikke mange generationer siden, at vi havde en hverdag, hvor vi gik meget. Og det er lige præcis det, som vores biologi er indrettet til. Vores biologi er skabt til et liv i gangtempo. Som mennesker var vi udviklet i den form, vi har nu, længe inden der kom biler, cykler og flyvemaskiner og alt muligt andet. Vi er biologisk indrettet til at transportere os på vores to ben. Og vores sanser er indrettet til at fungere allerbedst, når de er i gangtempo. Det er der, vi opfatter verden allerbedst. Det er, når vi går i roligt tempo gennem hverdagen.
Hvorfor tror du, at mange mennesker ikke går nok i deres hverdag?
Det har jo meget at gøre med, hvordan vores samfund har udviklet sig. Vi har gjort det enormt bekvemt. Det er relativt nemt at skaffe føden. Der ligger et supermarked på hvert hjørne, så du skal ikke gå ret langt for at overleve. De fleste mennesker arbejder indenfor, de sidder på deres flade og har mulighed for at slappe lidt af om aftenen, hvor det nemmeste er bare at sætte sig i sofaen. Så gangen kommer ikke naturligt, ligesom den gjorde for ret kort tid siden. Vi skal ikke længere tilbage end vores bedsteforældre eller oldeforældre. Der betød hverdagen, at du skulle gå rigtig meget rundt. Nu skal man gøre noget ekstra for at komme ud. En anden faktor i udviklingen, der gør, at man går mindre, er også, at vi har fået en mere tidsoptimeret hverdag. Vores hverdag er meget mere planlagt, effektiviseret og tidsoptimeret. Så skal det ene lige passe sammen med, at du også kan nå det andet, og derefter skal du nå noget tredje uden at komme for sent. Det betyder også, at den der ”unødige aktivitet”, det er bare at gå, jamen den er ligesom skubbet væk.
Hvad er dit bedste råd til at få folk til at integrere flere gåture i deres hverdag?
Mine tre måske bedste råd til at komme ud og gå noget mere i hverdagen er:
1. Få dig en gå-makker. Din kæreste. Din ægtefælle. En nabo. En ven. Eller få dig verdens måske allermest trofaste og entusiastiske gå-makker: Få dig en hund!
2. Tænk over dine rutiner i hverdagen: Er der strækninger, som du kunne gå i stedet for at tage bilen, cyklen eller toget? Kunne du for eksempel parkere en kilometer før dit mål og gå resten af turen? Du vil ikke alene få motion, du vil også få renset hovedet og måske få rystet noget uro ud af kroppen.
3. Hvis du har et arbejde, så tænk over arbejdsopgaver, som kan udføres mindst lige så godt gående som siddende indenfor: Et møde, en telefonsamtale. Eller kaffepausen. Eller frokosten. Der er næsten altid muligheder, hvis du kigger efter dem.
Hvilke gæster har du inviteret med i podcasten, og hvorfor har du valgt netop dem?
Gæsterne skal være nogen, som har et tæt forhold til det at gå. De må meget gerne have hver deres vinkel. Bodil Jørgensen for eksempel, som går hver dag og har et meget sanseligt forhold til gangen. Hun oplever enormt meget med sine sanser, når hun går. Bente Klarlund har en lidt anden tilgang til det. Hun oplever også, når hun går, men hun går også for at motionere. Og hun har tit noget i ørerne, når hun går. Så man kan sige, at Bente og Bodil har nogle fællesnævnere i deres tilgang til det at gå, men også hver deres vinkel. Og jeg får jo mange gå-gæster i løbet af podcasten, så på den måde kommer der mange vinkler på det at gå. Vi skal for eksempel også tale med Imran Rashid, som er ekspert i digital sundhed og er kæmpe fortaler for at slukke skærmene. Det er jo også en del af det at gå.
Kan du dele et særligt øjeblik eller en indsigt fra en af dine samtaler, der har gjort stort indtryk på dig?
På hver gåtur beder jeg min gå-gæst om at tænke over en ’husketing’ eller et ‘huskested’, som er vigtig for gæsten. Noget, som virkelig betyder noget i gæstens liv. Og hver gang vi finder sådan en husketing. Det kan både være noget, vi finder undervejs, eller et sted, der betyder noget for gæsten. Så kommer vi helt automatisk ind til noget, som er rigtig, rigtig vigtigt. Vi kommer ind til meningen med livet. Jeg var ude og gå med Bente Klarlund på Bornholm, og hendes husketing var et bestemt sted på øen. Et meget fredfyldt sted med en meget flot udsigt. Og der tænker hun på alle sine nærmeste, en for en. Det vigtigste i hendes liv er de personer, og det minder hun sig selv om lige præcis på det sted.
Hvad håber du, folk får ud af at lytte til den her podcast?
Jeg håber, at folk får en nysgerrighed på livet. Fordi det at gå er at leve. Det er at være menneske og være en del af verden.
Podcasten ‘Min gåtur gennem livet’ udkommer 19. juni på Heartbeats.dk og alle podcastplatforme.
