Populærmusikkens stamtræ hedder Musicmap og er et højst lytbart verdenskort

Få stillet din glubske musik-nysgerrighed og gå på opdagelse i verdens største auditive slægtskort.

Har du nogensinde undret dig over, om tech-house eller garage kom først? Og hvorfor hiphoppen er proppet med lydbidder fra gamle soulsange? Så er du kommet til det rette sted.

Velkommen til Musicmap: slægtskortet over alle slægtskort, hvor hele populærmusikkens historie formidles på én gigantisk interaktiv flade.

Selv den mest hærdede musiknørd kender til følelsen af at blive overvældet over de tilsynladende tusindvis af genrer, og hvordan de hænger sammen. Der er god grund til, at vi ikke har styr på den indviklede musikhistorie. Den er ikke just en del af folkeskole-pensummet, og hvis den overhovedet bringes op, vil læreren højst sandsynligt udelukke undergrundsmusik og kun fokusere på den musiske kanon, der i høj grad bevarer klassisk musik som omdrejningspunkt. Desuden har der aldrig før været en håndgribelig visuel repræsentation af den snørklede, musikalske kronologi.

Det er disse udfordringer, som den belgiske skaber af Musicmap, Kwinten Crauwels, har forsøgt at løse. Det har han gjort med det hidtil mest omfattende index over den 100+ år lange populærmusikhistorie: en såkaldt genealogi. For som Crauwels udtrykker det: “Hvordan i alverden skulle man kunne finde vej uden et kort?”

Opdelt i supergenrer


Kortets tidslinje strækker sig over y-aksen, med 1870 som toppen og 2016 som bunden. Langs x-aksen finder man de farvekoordinerede ‘supergenrer’. Det er kæmpe kategorier, der brydes ned i mere overskuelige undergenrer. Kortets komposition er som et verdenskort, hvor det ydre vest hænger sammen med det ydre øst, så supergenren ‘industrial’ kobles sammen med både rockhistorien og elektronisk musik.

Kortet har krævet syv års research og er baseret på mere end 200 kilder, og detaljerigheden er overvældende. Undersiderne byder på beskrivelser, placering i historie og geografi, indflydelser og playlister. I en tilhørende TED-talk siger Crauwels, at kortets omfang gør, at man undersøger de ofte overraskende rødder på ens ynglingsgenre.

Fun fact: det første drum’ n’ bass tromme-sample var stjålet fra en semi-populær r’n’b-sang fra 1969. Hvad der umiddelbart kan virke som en ekstrem opdeling i kategorier, er faktisk et incitament til mindre genre-snobberi.

Crauwels udtaler desuden, at dette kort kun er det første skud på stammen i, hvad han håber kan blive en kæmpe fælles udforskning af de mange musikgenrer, og han ser mange muligheder forude. Måske kan kortet f.eks. parres med algoritme-streamingtjenester, så andre dele af vores musikindtag også kan få et visuelt twist.

Hvad vores digitale musikfremtid angår, giver kortet bestemt anledning til forventningsglæde.

Kilde: Screendump fra det uhyre detaljerede kort over musikkens forbindelser

Foto øverst: Screendump

Find mere om
Footer graphics