Inden for de sidste to måneder har jeg flere gange hørt fra mit fagforbund. Egentlig interessant, da jeg aldrig har hørt fra dem før, med mindre jeg selv har taget kontakt på grund af f.eks. spørgsmål om barselsdagpenge.
Men nu har jeg i løbet af vinteren fået opringninger fra journalister fra forbundets fagblad, Journalisten, med en klar agenda.
Jeg var i Tivoli med mine to børn, da Journalisten.dk ringede til mig. Journalisten havde en høne at plukke med Heartbeats. Vi har nemlig som moderne medie specialiseret i os at lave branded content inklusiv tydelige betegnelser som: ”I samarbejde med” både på skrift, som jingler og med logoer.
Men det var et lille medies tur til at komme igennem møllen, så Journalisten havde allieret sig med forbrugerombudskvinden og en jurist for at understrege, at vi ikke var skarpe nok på området. Det skulle der skrives en artikel om.
En heksejagt
Jeg bandede en del i den artikel. Både fordi der er nogle tydelige problemer på området. Der mangler simpelthen nogle nuancer i forhold til, om du er influencer, medie eller hvordan dit samarbejde hænger sammen med de kommercielle partnere. Mere om det i en anden klumme. Men også fordi jeg som medlem af Journalistforbundet bliver skuffet over heksejagten.
Jeg ved, at andre har været udsat for samme behandling og må sige, at det egentlig på nuværende tidspunkt er os, der opfører os som dukse på området og har gjort det fra starten af, som bliver jaget vildt. Vi ændrede dog ordlyd til ”sponsoreret af” på alt branded content på sitet – selv om vi mener, at den oprindelige ordlyd, ”i samarbejde med”, beskrev produktet og processen langt bedre.
Journalisten.dk publicerede en artikel, og fem sekunder senere var den glemt igen.
Vil du slet ikke høre mit spørgsmål?
I dag fik jeg så fornøjelsen af runde to.
Journalisten.dk præsenterede sig igen, og jeg sagde ellers tak til at udtale mig. Men journalisten lokkede: ”Vil du slet ikke høre mit spørgsmål?”. Okay, så pyt.
Denne gang drejede det sig om vores brug af praktikanter fra Københavns Universitet. På trods af, at jeg havde sagt nej til at udtale mig, kunne jeg høre tastaturet klikke i baggrunden, så jeg bad journalisten om at være så venlig at præsentere mig for, hvad han ville have en kommentar til? En artikel, siger du?
Ok. Ja, på Heartbeats bruger vi praktikanter. Vi har cirka to tilknyttet per semester, og det er en stor del af mit personlige fokus som virksomhedsejer – at vi har et ansvar overfor de studerende. At de får erhvervserfaring og noget på CV’et. At de kommer på en arbejdsplads, hvor de får en masse ansvar og dermed selvtillid, som de kan tage med sig videre, når de skal have deres næste job.
Mange af vores praktikanter er faktisk endt med at blive ansat som studentermedhjælpere eller andre ansættelser efter endt semester. Men ja, vi har praktikanter fra KU, som får SU og point på deres uddannelse ved at tage praktikophold hos os. Det vil sige, at fem måneder hos Heartbeats tæller for et kvart årsværk ligesom et fag kunne gøre. Hos os har de fået en fod ind i den virkelighed, der venter dem, og som universiteterne ikke ligefrem er verdensmestre i at skabe bro til.
Men Journalisten.dk var ude efter svar. For hvorfor bruger vi ikke journalistpraktikanter fra f.eks. Journalisthøjskolen i Aarhus, som skal i praktik i 12-18 måneder under uddannelse og skal have omkring 18.000 kr. om måneden. Fagbladet ville også vide, hvorfor vi ikke betaler vores praktikanter 3.000 kr. om måneden, når nu man kan. Men i øvrigt på ingen måde er forpligtet til. Indtil maj i år var det faktisk decideret ulovligt at betale løn til studerende på SU.
Journalisten i røret gik tydeligvis efter at skrive en artikel om, at vi på Heartbeats udnytter gratis arbejdskraft. Og så har jeg fået nok. Slut og farvel. Hvorfor bliver jeg så sur på mit forbund, tænker du måske? Det er der flere årsager til.
For det første:
Det pisser mig af, at når de kunne gå efter de store, magtfulde og pengestærke medier, som ofte har en hel hær af praktikanter, så går de i stedet efter de små up-starts-medier, der kæmper.
Det undrer mig, at der ikke er flere artikler om statsstøttede medier, der spiser freelancere af med nogle få hundredekronesedler, erstatter journalister med studentermedhjælpere, giver 0 kr. for debatindlæg, fordi de jo ”kun er til hjemmesiden”, eller ligesom os ansætter praktikanter, der lever af deres SU. Og kun den. Det har DR for eksempel gjort i årevis, uden at Journalisten.dk gør andet ved det end en enkelt artikel, som udkom for tre år siden. Hvilket ikke har ændret noget.
De små iværksættere som os på Heartbeats kæmper for at ændre mediebilledet, tage ansvar, producere noget nyt og overleve økonomisk. Og selvom det er os, der bliver angrebet i øjeblikket over småting, er det os, der IKKE får public service-midler tildelt.
Vi får ikke mediestøtte. Eller nogen anden offentlig støtte. Heartbeats er et idealistisk projekt, hvor vi forsøger at gøre en forskel i den mose af gamle, støvede medier, der fylder terrænet. Vi, der hverken kører betalingsmur eller dyrt abonnement, men prøver at opdyrke nye forretningsmodeller, f.eks. ved at indgå samarbejder og partnerskaber med virksomheder, der hellere vil smide deres markedsføringsbudget efter en kvalitetspodcast hos os end en helsidesannonce i Politiken.
For det andet:
Jeg bliver fanme sur, når vi bliver beskyldt for at udnytte folk. Hvis Journalisten.dk havde gidet, så kunne de have sat sig ind i, at vi lønner bidragsydere, radioværter, studerende og så videre og har gjort det, før vi i ledelsen selv fik løn.
Det har altid været de andre først. Så næste gang I har en skarp journalistisk vinkel, så tjek den lige for utætheder. Tjek den lige for relevans, tak. Nu har I fra Journalisten.dk forstyrret mig flere gange, og jeg er træt af jer. Jeg kæmper hver dag for at etablere en plads til Heartbeats, hvor vi skaber noget vigtigt indhold i medielandskabet. Så jeg orker ikke også at skulle kæmpe mod mit eget fagforbund!
Så nu klikker jeg mig ind på Virksom.dk og melder mig i stedet ind i et forbund, der hjælper iværksættere og selvstændige. Næste gang telefonen ringer, og det er Journalisten.dk, så bliver det ”ingen kommentarer” herfra. Jeg føler mig chikaneret af det forbund, der burde bakke op om en mediechef, der kæmper for at skabe nye arbejdspladser – til store og små.
