Gift ved første blik

Gift ved første blik: Nøgle-gate, bridgewalking og scoremiddag sous vide til ingen verdens nytte

Hvedebrødsdagene er i den grad ovre for de fem par, og hverdagen stikker sit grimme ansigt frem hos især Michael og Christina. Claus kan man stadig ikke skyde igennem.

Sjette afsnit af ‘Gift ved første blik’ har netop gjort os alle sammen rigere. Hele fem par er som bekendt med denne gang, og det kræver, at man sætter snuden i sporet, hvis man vil holde styr på samtlige spor og løsgående missiler i det vanvittige kærlighedsmenageri.

Derfor kaster vi – stadig med hjertet helt oppe i den gutturale ende af korpusset – atter et blik på programmet og tager vores tidligere prognoser for parrenes fremtid op til revision.

Ligesom i sidste uge er der selvfølgelig både gode og dårlige nyheder. Vi tager det slavisk par for par og starter i den rolige afdeling.

Par nr. 1: Dennis og Anja: 65%

Der er stadig noget meget statisk over de to meget sporty mennesker, og derfor er der heller ikke rigtig nogen grund til at ændre så meget på vores prognose lige nu og her. At følge Dennis og Anja er lidt som at se på græs, der gror: Der sker ingenting, men så alligevel. Pludselig er der lidt grønnere i kærlighedens lund.

Anja køber en termokop til Dennis, fordi han mangler en, synes hun. Man har på fornemmelsen, at mange mangler termokopper i Anjas verden, og det er som om, at koppen bliver et symbol på, hvor lille deres verden i virkeligheden er.

Små ting fylder virkelig meget. Vi husker den famøse hylde til Dennis’ Milano-billede, som de gik meget op i i et tidligere afsnit. Men også den voldsomt sirlige, nærmest nidkære måde, Dennis skærer en melon ud på, og at Anjas polaroidbilleder er arrangeret i to hjerte-former, fortæller os, at de er nogle mennesker, der frygter tilfældigheder lige så meget, som de elsker Nem-Id.

De går ufattelig meget i spandex. Er det koordineret? Måske har de skrevet det ind i den nye A3-store virksomhedskalender, som Anja har købt for at kunne eksekvere i livet helt generelt.

Gift ved første blik

Par nr. 2: Claus og Henriette: 85%

Årets ubestridte power couple. De her to turtelduer kan alt. De kan se på kirker uden at kede sig, de kan gå i træsko med bare tæer og krydse Lillebælt i 60 meters højde til arrangeret bridgewalking og elske livet imens. Især det sidste er en voldsom magtdemonstration af deres overskud, fordi det normalt kun er pensionister, der kan udføre den opgave.

Men Claus og Henriette er på alle måder hoppet ned i den helt store balje med ægteskabsklichéer, og den Morten Korch’ske idyl står i fuldt flor.

Gift ved første blik

Hun går i køkkenet, og han går i haven og giver den som handyman med en spade, mens hun forklarer, at det er “super tiltalende”, at han er typen, der kan tage handling. Som enhver anden mand er det selvfølgelig Claus, der griller kødet (på en Rolls Royce af en grill, det er klart), selvom det er Henriette, der rent faktisk har lavet marinaden.

Det patriarkalske glansbillede fuldendes af denne bemærkning fra Claus: “Den marinade kan du godt få lov til at lave igen”.

Hvad der gemmer sig bag Henriettes halvnervøse fniseri er tvetydigt og sår et lille frø af usikkerhed, hver gang det toner frem. Synes hun faktisk, at Claus er totalt over the hill? I så fald er der uvejr i sigte.

Gidt ved første blik

Par nr. 3: Michael og Christina: 50%

Jeg fucking elsker de her to. I sidste uge skinnede det nok lidt igennem, og deres prognose blev sat relativt højt (110%).

Nu er der kommet andre boller på suppen. Det unge par kan ikke finde ro, fordi Christina dybest set er et løsgående missil – og set med de briller er Michael nok et varmesøgende af slagsen. En dødbringende kombination.

Michael har held med at formulere det meget præcist: “Det er svært at blive gift med en fremmed”.

Måske går det allerede galt, fordi Michael tror, de skal “ud at sejle speedbåd”, mens Christina ser det som en “sejletur”. Det er to fundamentalt forskellige ting, og det ender med, at Michael flirter for meget med Christinas veninde. En kritik, hanløven ikke fatter en brik af, og som seer får man virkelig ondt af manden. Han er jo bare en pleaser. Ro på.

Og så er der Michaels Seat. Det er en meget lille bil, og den ligner ikke en Ferrari, bare fordi den er rød.

Par nr. 4: Anders og Luna: 0%

Man troede ikke, at det kunne blive værre. Men sæsonens modne par overpisses simpelthen fortsat noget så vederstyggeligt af de højere magter. Og det i en sådan grad, at man har produktionsholdet mistænkt for at have en finger med i spillet.

Det føltes som et langt, ondt år, da Anders ikke kunne finde sin bilnøgle. Hans efterfølgende ord er nok dette årtusinds fæleste underdrivelse: “Ej, hvor irriterende”. Det var intet mindre end skandaløst. En tragedie skrevet af sadister. Det gjorde avs på alle. Og det blev ved.

Alligevel kalder Anders giftemålet for “en god oplevelse”, og dermed sætter han nye standarder for, hvor meget man egentlig kan lyve overfor sig selv, selvom man er gospelsanger. “Hjemturen forløb uden det store drama.” Altså WTF!?

Luna er nu kommet i den fase, hvor hun har brug for at være vred og svine Anders til. Han er en “svækling”, forstår man, og hun signalerer utvetydigt under parterapien, at han er kugleskør. Men hun lyver også overfor sig selv ved at klynge sig til idéen om, at der faktisk findes en forklaring på hans u-vending, som ikke har med hende at gøre. Luna, det har alt med dig at gøre! Det er bare ikke din skyld.

Og hvis hun siger “bidler” én gang til får jeg kroniske tics. B-I-L-L-E-D-E-R!

Par nr. 5: Maja og Frederik: 10%

Sjette afsnit lagde ud med noget, der lignede en kæmpe game changer i den her afdeling. Der var pludselig kommet selvtillid på drengen, og Frederik fik lyst til at lege romantisk middag med sin rødkindede kone.

Og så er det jo godt, at man har et es i ærmet: En sous vide-maskine, ja. Ingen havde set dette års svar på gamer-stolen komme nu, men det gjorde den. Frederik tror fejlagtigt, at det hedder “susvit”, men lige dér midt i duften af semikogt kylling er det lige meget. Han kører med klatten. Kærlighedskonjunkturen går op.

Men det er alt sammen til ingen verdens nytte.

Man fortæller jo ikke en mand, at man ikke tænder på ham, når han ligger på bunden af et sort hul i Bologna. Men Frederiks nyfundne optur giver Maja plads til at fortælle, hvor hårdt hun egentlig synes, det er at være gift med en introvert skabsfeinschmecker, der skal arbejde med at sige “det ved jeg ikke.”

Og selvom Frederik kæmper en respektindgydende kamp for at finde sin indre charlatan frem, forstår man hende godt. Derfor ser det altså fortsat ikke for godt ud her, og alt peger mod, at Maja trækker stikket.

Find mere om
Footer graphics