Hvis forskellen på god og dårlig ledelse ultimativt kan betyde forskellen mellem liv og død, så ligner det en rigtig god årsag til, at Forsvaret uddanner nogle af de bedste ledere i landet.
Det er det, den nye podcast, ’Ledelse i virkeligheden’, handler om. Om hvordan man bliver trænet i at træffe de svære beslutninger, som i yderste konsekvens kan være fatale.
“Nogle af de bedste ledere, jeg har mødt, har jeg mødt i Forsvaret,” siger Maria Martens, som er orlogskaptajn på Forsvarsakademiet.
“Fordi vi i Forsvaret taler meget om ledelse, drøfter dilemmaer og deler vores erfaringer, udvikler mange militære ledere sig til dygtige, reflekterede praktikere, der er gode til at lede forskellige mennesketyper og være rummelige, lyttende og anerkendende – hvilket er det modsatte af den gængse opfattelse, nemlig at Forsvaret handler om kæft, trit og retning. Vi kan godt udstede ordrer og anvende kommandoføring, men når tiden og situationen tillader det, er vi også inddragende og anerkendende. Det er kendetegnende for Forsvaret at kunne benytte mange forskellige ledelsesformer,” siger hun.
Og hun er ikke alene om den betragtning. Erhvervspsykologen Merete Wedell-Wedellsborg har skrevet bogen ‘Battle Mind – at præstere under pres’ (2013), som handler om, hvordan soldater agerer som ledere. I et interview med Berlingske har hun tidligere udtalt, at den danske officersuddannelse er ”unik som rugekasse for fremtidens ledere.”
“Officererne, som kommer fra Forsvaret, har et stærkt indre beredskab, fordi de er vant til at sove med støvlerne på. De har været sat i situationer, der gælder liv eller død. Hvis den form for ledelse, du bedriver, ikke virker, dør folk. Det er sat lidt på spidsen, men det ultimative i de situationer tvinger en til at tænke nyt, anderledes og innovativt,” har hun udtalt.
Det er major Anders Christian Bech enig i. Som marketingschef i Forsvarsministeriets Personalestyrelse er han medansvarlig for, at Forsvaret tiltrækker de bedste kandidater til officersuddannelsen.
“Vi stræber efter, at man på vores uddannelser ikke kun får viden, men også reelt praktiske kompetencer. Man lærer altså noget teoretisk, og så går man ud og øver det bagefter. Derfor fylder begrebet øvelse også en hel del i det militære univers. Den bedste ledelsesmæssige rygsæk får man af kombinationen af uddannelsen og de efterfølgende erfaringer som officer,” siger Anders Christian Bech.
En af de evner, som er kendetegnende for dem, der er uddannet som ledere i Forsvaret, er evnen til at kunne træffe en beslutning, selvom man er under tidspres eller mangler information.
“En dygtig officer bliver ikke handlingslammet af, at den situation han eller hun befinder sig i, ikke er perfekt, fordi vi træner evnen til at få løst opgaven sammen med de mennesker og det materiel, der nu en gang er til rådighed. Altså en meget pragmatisk tilgang, kan man sige. Og nogle gange også lavpraktisk, fordi man skal have tingene til at virke,” siger Anders Christian Bech.
At lede er at handle
Den militære tankegang handler også om at kunne tage ejerskab over en presset situation. Et tankevækkende eksempel finder man i skyttegravene under 1. Verdenskrig. Da man efter krigen analyserede, hvor mange der under et slag havde affyret deres geværer, opdagede man, at kun 10 procent af soldaterne havde nået at trykke på aftrækkeren. Og netop det er skrækscenariet. At for mange ikke handler, når de udsættes for pres.
Et af de “hemmelige tricks” er, at man som officer i Forsvaret får en ledelsespost meget tidligt, hvor man bliver afkrævet beslutninger og bliver sat i situationer, hvor man skal lede andre. Og man bliver kastet ud i situationer, hvor det ikke vil fungere, hvis man ikke kan få folk med sig. Man bliver også opdraget til at få det bedste ud af det mandskab, man har til sin rådighed. For når man står på slagmarken, og kuglerne flyver omkring en, så kan man ikke lige bede om en soldat, der er bedre til det ene eller andet. Man kan ikke sætte sit eget hold.
Et af det helt grundlæggende militære ledelsesbegreber handler derfor om at skabe følgeskab. Eller føring, som det hedder i militær terminologi. Altså evnen til at gå forrest og vise vejen. Præmissen er, at ledelse er personligt. Det vil sige, at man skal være den leder, man er, og at man skal udvikle sig selv som leder.
“For hvis du ikke er autentisk, så kan du heller ikke skabe den tillid, som er en helt grundlæggende forudsætning for at kunne skabe følgeskab – som er det, der skal virke i krigssituationer. Ens soldater skal have tillid til, at de beslutninger, du tager, er så kvalificerede, som de overhovedet kan være i den pågældende situation. Udover en personlig tillid kræver det også en faglig tillid. De skal synes, du er fagligt dygtig, men de skal også have tillid til dig som menneske,” siger Anders Christian Bech.
Talent og læring
Men hvor meget talent kræver det så fra naturens hånd at være en god leder, og hvor meget kan trænes?, spørger du nok. Populært sagt – og dette er ikke statistik, men blot et fingerpeg – taler man om, at 80 procent handler om talent, og 20 procent om læring.
“Man skal kunne indgyde tillid hos de mennesker, man omgiver sig med, og det er der bare nogen, som har med sig i bagagen, når de kommer ind til os, mens andre skal arbejde mere med det,” forklarer Anders Christian Bech.
“Dem, som ikke har den evne, bliver sorteret fra. Det kan man kun finde ud af ved at søge ind på officersuddannelsen og blive afprøvet. Det er jo de færreste, der i starten af 20’erne ved, om de er gode til at skabe tillid. Man er nødt til at lade det komme an på en prøve. Men det handler jo ikke om, om man nogensinde kan blive en god leder, men om man kan nå at blive det på den tid, der er til rådighed på officersuddannelsen.”
Orlogskaptajn Maria Martens forklarer, at det i bund og grund handler om at være et ordentligt menneske og kunne skabe relationer. For når det kommer til stykket, kan kun andre vurdere, om man er troværdig eller ej. Det handler især om at være fagligt dygtig. At man kan sit fag og er i stand til at demonstrere det. ‘Walk the Talk’, som man siger.
Og hvordan er han eller hun så, den typiske officer? Er det den storskrydende og autoritære Oberst Hackel fra ’Matador’ eller en selvsikker og kæk type som den tidligere premierløjtnant og kaptajn, Jakob Ellemann-Jensen (V)?
“Der er helt klart et karaktertræk, som går igen, nemlig at vi helt åbenlyst er pragmatiske problemløsere. Vi har altid fokus på opgaven, og når der opstår et problem, går vi i gang med at løse det. Der afviger vi fra en del akademiske uddannelser, hvor tilgangen er, at man først går i gang med at undersøge et problem, inden man handler. Det har man som officer ikke altid tid til,” siger Anders Christian Bech.
Så en del er det løsningsorienterede. En anden del er, at man ofte går ind og tager ansvar, når det kræves.
“Hvis man lavede en undersøgelse af, hvem der sidder i bestyrelser i foreningsliv, ejerforeninger og andelsforeninger rundt omkring, så tror jeg, at man vil finde en overrepræsentation af militærfolk – og især officerer – fordi det er naturligt for officerer at tage ansvar, når der er behov for det. Vi er uddannet til at analysere, hvad en situation mangler og dernæst bidrage med netop det,” siger han.
Det er også en generel opfattelse, at militærfolk kan fremstå meget kontante i deres måde at kommunikere på, fordi de i bund og grund har fokus på opgavens løsning. Men det sparer ofte noget tid, pointerer Anders Christian Bech, fordi man hurtigere kommer ind til sagens kerne. Men det kan også medføre, at nogen engang imellem vil føle, at de ikke bliver set og hørt lige så meget, som de godt kunne tænke sig.
En dygtig officer skal nemlig rumme tre karaktertræk. Man skal både være ‘kriger’, ‘diplomat’ og ‘virksomhedsleder’. Det er en cocktail, som gør officersuddannelsen til en af de mest moderne lederuddannelser i Danmark.
LÆS OGSÅ:
“Vi har en stor portion menneskeforståelse, som gør, at vi kan udvise anerkendende ledelse og favne medarbejderne. Og når man kommer højere op i systemet, udvikler man også evnerne til at manøvrere i en politisk styret organisation. Vi uddannes til at håndtere dilemmaer, og det vil sige, at vi ofte skal tage beslutninger, hvor vi skal vælge den mindst dårlige beslutning. Det tror jeg ikke, man gør sig så meget i på CBS. Det er også en af grundene til, at officerer, som senere gerne vil forlade forsvaret til fordel for det private erhvervsliv, ingen problemer har med at finde job. Og langt de fleste gør hurtigt karriere,” siger Maria Martens og kommer med en af forklaringerne:
“Når man ser på, hvad der bliver undervist og forsket i på Forsvarsakademiet og officersskolerne, så er vi blandt de uddannelser, som er længst fremme. Vi har nogle virkelig skarpe hoveder, som sidder og holder øje med, hvad tendenserne indenfor ledelse er,” siger hun og pointerer, at selvom Forsvaret nok har nogle af landets stærkeste lederuddannelser, så er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad man går ind til,” siger hun og kommer til slut med en opfordring til potentielle ansøgere:
“Først og fremmest synes jeg, at man skal betragte ‘officer i Forsvaret’ som en militær karriere og ikke en lederuddannelse. Man skal vælge Forsvaret, fordi man selvfølgelig gerne vil arbejde med mennesker og ledelse, men først og fremmest fordi man gerne vil være soldat. Men når det er sagt, tilbyder Forsvaret en uddannelse som leder, man ikke får andre steder,” siger hun og understreger forskellen:
“For i yderste konsekvens skal man sætte sit eget og andres liv på spil. Og det oplever man altså ikke i så mange andre virksomheder.”
Du kan læse, se og høre meget mere om Forsvarets officersuddannelser og om virket som officer på blivofficer.dk og ved at lytte til podcasten ‘Ledelse i virkeligheden’ her.
